Der er noget at glæde sig over på folkesundhedens vegne. For vi befinder os midt i et paradigmeskifte med videnskabelig konsensus om, at det langt fra kun er madens nærings- og kalorieindhold, der har betydning for vores sundhed. Sådan tænkte mange for få år siden – men i dag er langt de fleste forskere enige om, at madens forarbejdnings- eller raffineringsgrad er mindst lige så vigtig. Måske vigtigere.
Vi har med andre ord for nylig lært, at en kalorie uden for kroppen ikke er det samme som en kalorie inde i kroppen. At vi giver vores krop, fordøjelsessystem og tarmmikrober de bedste samarbejdsbetingelser, når vi spiser uforarbejdede fødevarer, hvor deres oprindelige struktur – fastholdt af fibre – er bevaret. At god mad ikke kun handler om næringsstoffer og smag, men i høj grad også om madens biologi. Og at kroppen til gengæld for ‘rigtig mad’ kvitterer med en række vilde sundhedsgevinster: Styrket immunforsvar, mindre inflammation, bedre appetit- og blodsukkerregulering, stabil vægt, et modnet og effektivt immunsystem, en høj insulinfølsomhed, færre diagnoser, mere stabilt humør – for blot at nævne nogle af fordelene….
Et sundhedsmæssigt paradigmeskifte
Jeg oplever, at vi befinder os i et egentligt paradigmeskifte, hvor de fleste forskere ser verden i et nyt lys, og kun få holder krampagtigt fast i, at ’en kalorie er en kalorie’ og i at ‘vi skal passe på med at forvirre danskerne med viden, de ikke forstår’. I årtier har vi set sundhed gennem et kaloriefilter og et medicinfilter – og sundhedsuddannelsen har været begrænset til bydeform på pilleglas eller i kostråd. Vi har troet, at den vigtigste egenskab ved maden er dens kalorieindhold, fedtprocent, salt, sukker samt vitaminer, mineraler og fibre. Konsekvensen er reelt, at vi helt har overset den anden side af mønten og fejlvurderet, hvad sund kost egentlig er.
Vi er blevet forvirret af lightprodukter, kvalitetsanprisninger og fødevarer, der ser fine ud, når næringsindholdet studeres på varedeklarationen, men som i virkeligheden er forarbejdede til ukendelighed. Fødevarer, hvor næringsstofferne stort set er fordøjede, før vi sætter tænderne i dem, så de aldrig når at møde mikroberne længere nede i tarmen, hvor sundhedssynergi og mange af de vigtigste sundhedsprocesser i kroppen opstår.
Den nye viden om vigtigheden af madens struktur er selvfølgelig viden, som skal ud til alle, der ønsker den! Den giver nemlig handlekraft, frihed til sundhed og indflydelse på egen situation, mens den gør fødevarejunglen meget lettere at finde rundt i.
Jeg har givet mit syn for sagen i alle mine bøger fra Sandheden om sukker (2017) til Kroppen kan selv (2025), og mange dygtige ildsjæle har gjort det samme med andre ord.
Men midt i begejstringen over den sundhedsfaglige konsensus om fordelene ved uforarbejdet mad, er der noget, som undrer mig lidt. For mens forskningen er klar, er der stadig enkelte stemmer, nogle med stor gennemslagskraft, der gør alt for at skyde de nye indsigter og bevægelser på kostområdet ned. De holder hårdnakket fast i, at kalorier er den eneste målestok for sundhed, og det bruges så til at angribe alt og alle, der udfordrer dette verdensbillede. Opgøret med ultraforarbejdede fødevarer, kritikken af lightprodukter, værdien af faste (eller bare længere pauser mellem den daglige strøm af måltider og snacks) – alt bliver skudt ned.
Og imens skydes der fra andre sider løs på dem, der ændrer deres gamle mening, når nye data taler.
Vi mennesker drages åbenbart af det, der opstår, når ‘de andre gør noget forkert’. Langt mere end vi drages af vores egen nysgerrighed og lyst til at gøre noget godt for verden og os selv. En mystisk ting, der bor i os, og som jeg aldrig helt har forstået. (Men som jeg måske selv havner lidt i nu…)
Et eksempel på min bekymring
Det mediebillede, som en af vores førende ernæringsforskere, Arne Astrup, havnede i tidligere på året, er et godt eksempel. Han har for nylig offentligt udtalt, at han tog fejl og er blevet klogere. Arne Astrup var i årevis en markant fortaler for fedt- og kalorierestriktion til vægttab. I dag har han med massiv forskning i ryggen ændret mening. Han taler nu for et langt større fokus på hele madvarer. Med andre ord taler han nu for at spise uforarbejdet mad. Han har opdaget, at mønten har to (eller flere) sider, og han vil gerne sprede den opdagelse til alle.
Set i min optik fortjener det respekt! At stille sig frem med ny viden og nye holdninger har jeg langt mere respekt for, end at snige sig med strømmen, når den pludselig ændrer retning. Jeg husker, at Arne for mere end 10 år siden stod i spidsen for store videnskabelige studier, der undersøgte og konkluderede, at kulhydratrig forarbejdet mad til mennesker med diabetes er sygdomsfremmende.
I dag er det velkendt for de fleste. Men dengang anbefalede hele det officielle Sundhedsdanmark stadig alle diabetikere at spise 6 kulhydratrige forarbejdede måltider hver dag.
Mens Arne tager avisoverskrifter og ‘klædes af’ for sin datadrevne holdningsændring – har mange andre langsomt ændret anbefalinger uden at råbe op om, at de tidligere har sagt noget ganske andet…
Tilbage til Astrup. For i stedet for at interessere sig for, hvorfor han har ændret holdning, bliver han angrebet for, at han har gjort det. Der sås tvivl om hans troværdighed, og jeg undrer mig: Hvorfor overhovedet bruge energi på at kritisere én, der lader sig overbevise af data? Hvorfor ikke hylde én, der tager forskningen mere alvorligt end sin egen iscenesættelse?
Det er muligt, at Arne tidligere har jublet med de andre over Kejserens nye klæder, men i årevis har han altså brugt sin gennemslagskraft på at oplyse om, at vi nu må bekende os til de hele fødevarer fremfor den ultraforarbejdede manipulation af vores smagsløg, vægtregulering og sundhedsselvtillid.
Hvis vi skal bruge energi på at pege fingre fremfor at handle, så undrer jeg mig over, hvorfor pilen ikke peger på dem, der krampagtigt holder fast i et gammeldags kaloriediktatur, dem, der prøver at gøre os til ofre i fødevarelandskabet uden evne til at påvirke vores egen situation. En slags ’stakkels lille dumme dig’-diktatur. Og dem, der sniger sig med, når de store har taget tævene for at jorden alligevel ikke var flad.
(Hov – der fik jeg vist selv peget lidt fingre igen).
Jeg undrer mig over, at sundhedsstyrelsen, fødevarestyrelsen – og de sidste influencers med kaloriekasketten på – ikke springer frem og siger JAAA – der er nyt håb for menneskeheden og sundheden. Vi er blevet klogere. Klogere på hvordan du vinder din sundhed og kontrollen over dine egne instinkter tilbage.
Vi skal tale data op i stedet for at kritisere – og vi skal turde tage fejl
Mit ønske er faktisk ret enkelt. Lad os bruge vores energi på at sprede den vigtige viden om betydningen af sundhedsfremmende, uforarbejdet mad, som der i dag er videnskabelig konsensus om, i stedet for at bruge energien på at kritisere og mistænkeliggøre dem, der bringer den til bordet. Det er for nemt at kritisere, uden at handle selv.
Fra mit perspektiv giver det sig selv:
- Hvorfor tale om det, vi skal væk fra fremfor det, vi skal hen til?
- Hvorfor lave endnu flere tåbelige mærker og klassifikationer om at dette ultraforarbejdede produkt er lidt bedre end alle de andre?
- Hvorfor ikke spise rigtig mad, der bidrager til at løse sundhedskrise, dyrerettighedskrise, klimakrise og biodiversitetskrise på én gang?
- Hvorfor acceptere at rose ultraforarbejdede fødevarer, bare fordi der er tilsat lidt raffineret fibre?
Tiden er ganske enkelt løbet fra de korte og unuancerede sundhedsbudskaber, der gør danskerne dummere end vi er. Vi skal brede den nye forståelse af mad og sundhed ud til alle, der ønsker den. For mad handler ikke kun om smag, kalorier og næringsstoffer. Mad handler også om biologi. Om samarbejdet mellem det du spiser, dit fordøjelsessystem og dine tarmbakterier.
Lad os nu få denne viden ud til folket! Find den alle steder – eller find den i mine bøger, i min beskrivelse af BIOLOGIK, på mine online kurser – eller hos en af de mange dygtige ildsjæle, der siger det samme med andre ord.
_______________________
Læs om Astrups holdningsskifte i Politiken og Berlingske (begge bag abonnementsordning).
Læs min korte artikel på Videnskab.dk om næringsindhold – og næringsindpakning eller læs Farvel til næringsindhold og goddag til fødevarestruktur her på siden.
Hop rundt på hjemmesiden og find hvad du søger.