Diabetes 2
Det må ikke blive en selvopfyldende profeti at 10% af os danskere om få år har diabetes 2. Simpelthen fordi vi glemmer at fokusere på alle de muligheder der findes for at undgå diabetes 2 og for at slippe af med sygdomsdiagnosen igen.
Fremfor at tale om diabetikerens manglende evner og vilje til at ‘gøre hvad sundhedssystemet siger’ er tiden inde til at tale sundhedsmulighederne i rigtig viden og rigtig mad op!
Helt op!
Uden at tale diabetikerne ned, vel at mærke, for det er der absolut ingen grund til!
Men vi må simpelthen ikke lade sundheden og det gode liv ligge og grine af os fordi vi misforstår sukker og derfor anbefaler mennesker med diabetes 2 at spise efter samme retningslinjer som unge, der stadig skal vokse!
Vi danskere kan godt finde ud af at vi skal gå i venstre side og køre i højre.
Vi kan også finde ud af, at insulinfølsomme kan vælge et sundt liv på mange forskellige måder mens mennesker med diabetes 2 får masser af sundhedssynergi, med en helt særlig biologisk logik.
Reelt er der 3 valgmuligheder for alle med præ-diabetes, insulinresistens og diabetes 2. Det kan vi ligeså godt sige højt:
- Bliv så rask som muligt med en viden-baseret sundhedsstrategi,
- Opnå langsom sygdomsudvikling med småjusteringer til et sundere liv,
- Risiker hurtig sygdomsudvikling og komplikationer efter for meget inaktivitet, for meget raffineret kulhydrat og for få grøntsager.
Jeg drømmer om, at alle ny-diagnosticerede type 2 diabetikere eller prædiabetikere fremover vil få en reel information om de tre muligheder, hvorefter de i samarbejde med deres gode praktiserende læge vælger hvilken af de 3 valgmuligheder, de vil følge. Også selvom det ikke er 100% af type 2 diabetikerne, der kan blive helt raske igen.
For alle med diabetes, for pårørende til mennesker med diabetes og for behandlere er der masser af god hjælp på Diabetesforeningens hjemmeside. For dig, der har valgt muligheden om at se hvor rask du kan blive, skal du i dag hente konkret hjælp og viden andre steder, da diabetesforeningen anser type 2 diabetes for at være en livslang kronisk sygdom, der løbende forværres.
Har du valgt at se hvor rask du kan blive, kan du hente hjælp flere steder – og der er faktisk mange metoder der virker:
Her hos mig kan du kan læse bogen UD AF DIABETES 2 eller tage med på mit foredrag UD AF DIABETES 2 – TØR DU PRØVE. Du kan også købe mit nye 4-ugers onlineforløb UD AF DIABETES 2 – ONLINE.
Du kan desuden finde rigtig gode kurser fra Jane Kudsk på SPIS DIG FRI.
Og du kan lade dig inspirere af Chris MacDonalds U-Turn metode, som kan ses på DR1s.