GLP-1 er et af kroppens egne appetit – og vægtreguleringshormoner. Men hvor stor er GLP-1s effekt på din vægt sammenlignet med andre påvirkninger? Læs, hvorfor der ikke findes et entydigt videnskabeligt svar – og hvorfor du i virkeligheden slet ikke behøver gå op i det.
Det er nok de færreste, der regner med en stålsat omregningsfaktor mellem indtaget af kål og mængden af GLP-1 i blodet. Og mellem mængden af GLP-1 i blodet og virkningen af GLP-1.
Men måske har du hørt at kroppens naturlige GLP-1 kun har en forsvindende effekt sammenlignet med GLP-1 efterligningen, semaglutide (det aktive lægemiddelstof i Wegovy) fordi koncentrationen af GLP-1 i blodet er meget lavere end koncentrationen af semaglutide, når man tager vægttabsmedicinen Wegovy en gang om ugen.
Har du læst ‘KROPPEN KAN SELV’, kender du allerede den nuancerede sammenligning af GLP-1 og semaglutide, og kan springe videre med din gode dag. Har du ikke fået læst bogen endnu, må du endelig læse med her.
GLP-1 dannes helt lokalt og virker også i lokalområdet. Dét af kroppens eget GLP-1, du kan måle i blodet, er affald på vej på kroppens egen genbrugsstation efter molekylet har udrettet det, det skal. Du må derfor ikke lade dig overbevise om, at fordi koncentrationen af semaglutide i blodet er 1000 gange højere end koncentrationen af kroppens eget GLP-1, så virker GLP-1 nok 1000 gange svagere – og spiller sikkert ingen rolle for din appetit, vægt og sundhedssituation. Det lyder ellers umiddelbart logisk, men der er mindst fire ting, der spænder ben for logikken:
- GLP-1 virker meget stærkere på GLP-1-receptorerne end semaglutide, som er GLP-1-efterligningen i Wegovy. Der skal derfor meget mere semaglutide til at lave den samme effekt som lidt GLP-1 kan udløse.
- GLP-1 findes kun i blodet i få minutter efter dannelsen mens semaglutide svømmer rundt i omtrent en uge. Derfor er det meget nemmere at måle semaglutide i blodbanen, som transporterer lægemiddelstoffet rundt i kroppen. Hvor stor koncentrationen af GLP-1 og semaglutide er, der hvor molekylerne skal virke, ved vi faktisk ikke helt.
- Du får dannet GLP-1 fra dine allerøverste tarmceller, når du spiser forarbejdet mad med sukker, fedt, aminosyrer, smags- og farvestoffer. Men vil du have hele holdet af dine GLP-1 producerende tarmceller i gang med hormondannelsen, skal du spise mad, der slipper næringsstoffer fri igennem hele fordøjelsessystemet. Du skal spise depotformuleringer af næringsstoffer. Du skal altså spise planteceller, der når derned, hvor du har allerflest af de celler, der laver GLP-1. Altså hvis du vil, selvfølgelig, for det bestemmer du.
- GLP-1 lukkes ud lige der, hvor molekylet skal virke, og det er kun overskuddet, der suser ud i blodet. Som når du hælder for meget vin i et glas, der allerede er fyldt. Eller som når den gode musik, du hører i din stue, ‘larmer’ inde hos naboen. Omvendt skal semaglutide arbejde sig fra injektionsstedet over i blodet og dernæst suse med blodet derhen, hvor det skal virke. Hvis du vander hele haven for at sikre, at din spæde påskelilje får vand nok, skal der en hel del mere vand til, end hvis du kun vander området omkring din påskelilje med din vandkande…. Og hvis den gode musik skal nå din stue fra naboens anlæg, kommer det også til at larme ude på gaden.
I min nye bog KROPPEN KAN SELV dykker jeg ned i, hvordan kroppen selv danner GLP-1, hvad GLP-1 betyder for bl.a. din appetit og dit blodsukker, og hvordan det er muligt at øge produktionen ved at tilvælge uforarbejdede fødevarer, som du fordøjer med hele dit fordøjelsessystem. Den korte forklaring lyder, at alle næringsstoffer binder til overfladen af de celler, der laver GLP-1, men at man ikke når alle cellerne, hvis man ikke leverer næringsstoffer til dem. Med ultraforarbejdet mad når næringsstofferne kun de øverste celler, mens den uforarbejdede mad serverer næringsstoffer til alle cellerne, fordi dine tarmmikrober langt nede i tarmen arbejder på at pakke næringsstofferne ud af plantecellens plantevæg.
Det leder frem til et interessant spørgsmål – og et videnskabeligt dilemma – som jeg også tager op i bogen: For hvordan kan vi nu også være sikre på, hvor stor en del af vægttabet, der reelt skyldes kroppens egen produktion af GLP-1? Og hvor meget skyldes alle de andre positive effekter af uforarbejdet mad?
Det korte svar er, præcis som du allerede ved: Det kan vi naturligvis ikke sige med sikkerhed. Men vi ved, at GLP-1 spiller en central rolle – i fællesskab med de mange andre ting, som sker i kroppen, når vi spiser sunde, uforarbejdede fødevarer, dyrker motion og faster mellem hovedmåltiderne.
Uforarbejdet kost igangsætter en kaskade af positive spiraler
Når vi spiser og fordøjer en kost, baseret på uforarbejdede fødevarer, sker der en kædereaktion af sundhedsfremmende processer.
Blodsukkeret stabiliseres, hvilket giver kroppen en mere balanceret energiforsyning og understøtter appetit- og vægtregulering. Insulinniveauet falder, hvilket betyder, at kroppen lettere kan forbrænde fedt fra depoterne. Maden giver færre kalorier, fordi en del af energien går til at fodre mikroberne i tarmen, og inflammationsniveauet i kroppen reduceres, så du bliver mere insulinfølsom og dermed hurtigere fjerner overskydende sukker fra blodet. Dertil kommer, at kroppen producerer GLP-1 og andre vægttabshormoner langs hele dit 8 meter lange fordøjelsessystem, så appetit, blodsukker og insulin trimmes, som kroppen er skabt til.
Det betyder med andre ord, at et vægttab med uforarbejdet mad ikke skyldes én ting alene, men snarere er resultatet af et fascinerende og komplekst samspil af en myriade af biologiske processer, der understøtter hinanden på kryds og tværs. Præcis som biologien altid gør det.
Hvorfor er effektmåling svært i livsstilsstudier?
I medicinske studier er det relativt enkelt at måle effekten af en behandling. Vi kan give én gruppe en medicin, mens en anden gruppe får placebo – fx en saltvandsindsprøjtning i stedet for en lægemiddelindsprøjtning. Dernæst måler vi forskellen på den parameter, vi interesserer os for at behandle. Fx. vægten eller blodsukkeret.
Selvom medicinske studier langt fra er trivielle, er det langt mere kompliceret med koststudier og effektmåling af livsstilsændringer, hvor mennesker skal ændre kost og aktivitetsniveau.
Men fordi, det er lettere at måle effekten af lægemidler end af kroppens egne mekanismer, må vi ikke konkludere, at kroppen er uduelig og medicin er et mirakel.
Hertil kommer hele spørgsmålet om det gode danske ord ’compliance’ – et begreb fra lægemiddelbranchen, der beskriver, hvor tilbøjelig patienten er til at forstå og følge en given behandling i praksis.
Det er en kendsgerning, at det er langt lettere for en forsøgsperson at tage en injektion én gang om ugen, end det er at lave en fundamental ændring i kosten og holde fast i den hver dag, mens man drilles af kanelduften fra bagerbutikken og de mange venner, man ser ud til at få, når man drikker en særlig drink med en rød label.
I lægemiddelstudier kan vi regne med høj compliance, mens det i livsstilsstudier er sværere at sikre, at forsøgsdeltageren spiser på den måde, instruksen lyder. Og når selve det videnskabelige studie er slut, skal man have erfaret virkelig gode resultater, hvis man af sig selv skal vælge at fortsætte. Man skal også have en god forståelse og en stærk mening med at gøre det.
Det store billede er vigtigere end isolerede effekter
Når vi diskuterer, hvor meget af vægttabet, der skyldes GLP-1 eller de mange andre biologiske festligheder i samværet med den uforarbejdede mad, kommer vi nemt til at overse det vigtigste: At vi med solide måltider af uforarbejdede fødevarer – samlet set – giver os selv og vores krop den største gave og en lang række sundhedsgevinster.
Så jeg undskylder mange gange, hvis det ikke kun er GLP-1’s skyld, at du taber dig, modvirker og tilbageruller sygdom og får mere energi, når du følger min biologik og indtager tre solide uforarbejdede måltider, bryder inaktiviteten med pulssnacks og husker din søvn hver dag.
Du tænder også en lang række andre sundhedskontakter, som trækker i samme retning 😊
Så værsgo, kære læser. Ønsker du at få en biologisk logik og nyde at kende de vigtigste sundhedsprocesser, de vigtigste effekter og de vigtigste veje til at frisætte GLP-1, så læs ‘Kroppen kan selv’.
