Noget stort er ved at ske i Sundhedsdanmark. Flere og flere læger, fagfolk og sundhedsinstitutioner er begyndt at se kroniske tilstande i et nyt lys. Ikke som noget, der nødvendigvis skal reguleres med medicin hele livet – men som noget, vi kan påvirke, og i nogle tilfælde helt lægge bag os. Med viden, frihed og individuelle handlemuligheder.
For ti år siden holdt jeg mit første foredrag for Diabetesforeningen. Dengang – som i dag – talte jeg om, hvordan kroppen kan langt mere, end vi tror, og hvordan type 2-diabetes kan tilbagerulles og altså ikke nødvendigvis er en livslang følgesvend. Jeg blev mødt med nysgerrighed – men også skepsis.
I dag ser billedet ganske anderledes ud.
Jeg bliver inviteret ind som bidragsyder til lægernes efteruddannelse – også de forløb, der er arrangeret af medicinalindustrien. Jeg er i færd med at skrive artikler til Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk, møder stigende interesse fra Diabetesforeningen og hører fra borgere, at deres egen læge anbefaler mine bøger med begejstring. Og så ser vi Sundhedsstyrelsen lancere kampagner, der fx fortæller danskerne, at medicin mod forhøjet kolesterol ikke nødvendigvis skal tages hele livet.
Kronisk er ikke det samme som livslang
For mig er det alt sammen tegn på, at noget er i bevægelse. Og det glæder mig dybt.
Vi har i årevis haft et sundhedsvæsen, der er fantastisk, når vi får alvorlige sygdomme, som kræver medicin og kirurgi. Men samtidig har vi haft en tendens til at glemme – eller nedtone – det ansvar og den mulighed, det enkelte menneske har for at påvirke sin egen sundhed i de utallige sammenhænge, hvor det er muligt. Faktisk har der ikke været adgang til livredende viden om hvad madens bilogi kan gøre for rigtig mange syge og raske.
Vi har brug for et sundhedssystem, der naturligvis tager over, når vi ikke kan eller vil selv. Men vi har i lige så høj grad brug for et system, der støtter og opmuntrer os, når vi kan og vil tage medansvar. Et system, der ser det enkelte menneske som en ressource og en aktiv medspiller – ikke kun som den passive patient.
En af de vigtigste forestillinger, vi endelig er begyndt at udfordre, handler om selve begrebet kronisk. I mange år er det blevet brugt som en slags definitiv dom. En etiket, der i praksis har betydet: “Det her går aldrig væk. Det skal du lære at leve med.”
Men det er faktisk ikke det, kronisk betyder. I lægefaglig forstand henviser kronisk til en tilstand med længere varighed – typisk over 1-6 måneder – eller mere. Det betyder ikke altid, at sygdommen er uhelbredelig. Og det betyder slet ikke, at vi ikke kan gøre noget selv for at lindre eller tilbagerulle.
Når vi alligevel bruger ordet, som om det betyder livslang, og når vi siger det højt til patienter og borgere, risikerer vi at fratage dem troen på, at noget kan ændres. Troen på, at deres egen indsats nytter noget. Troen på kroppen. Og troen på, at de ikke er dømt til passivitet og sygdomsacceleration resten af livet. Det er i min optik hverken menneskeligt rimeligt eller lægefagligt forsvarligt.
Med den smøre er der selvfølgelig mange sygdomme, som er livslange. De mest hyppige er bare ikke!
Viden skaber frihed til sundhed
Heldigvis er vi ved at tage et vigtigt skridt som samfund. I takt med, at troen på og tilliden til det kompetente menneske vokser, vinder også en ny sundhedsforståelse frem. En forståelse, hvor sundhed ikke kun er noget, man får – men noget, man er med til at skabe.
Det er selvfølgelig ikke en omstilling, der sker over natten. Der er stadig lang vej, og personligt tror jeg på, at vi i fremtiden skal udvide hele vores forståelse af, hvad et sundhedstilbud kan og skal være.
Forestil dig en fremtid, hvor en læge – på lige fod med medicin – kan udskrive en recept på et kursus, en bog eller et livsstilsforløb, der giver indsigt i kroppens biologi og viden om alle de handlemuligheder, vi selv har. Forestil dig, at denne viden bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen. At børn og unge lærer om tarmflora, hormoner, der regulerer appetitten, og kroppens egne signaler – på linje med matematik og engelsk. At madkundskab går fra praktisk pandekagebagning til praktisk undersøgelse af madens biologiske samspil med kroppens medfødte sundhedsmekanismer.
Og forestil dig, hvor meget styrke, frihed og ejerskab det ville give den enkelte. Hvor meget livskvalitet det ville skabe, og hvor meget vi som samfund ville vinde – både menneskeligt og økonomisk.
Vi kan ikke undvære nogen af delene
For mig at se er retten til sundhedsviden lige så vigtig som retten til medicin.
Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod. Vi har stadig brug for medicin og højt specialiseret behandling. Men i mange tilfælde kan biologisk viden om kroppen og vores handlemuligheder reelt gøre den største forskel, og det skal sundhedstilbuddene til borgerne selvfølgelig afspejle.
Vil du tage medansvar for egen sundhed?
Vil du have magten over din sundhed og den vigtigste viden om din krops biologi og fænomenet insulinresistens, så du selv kan tænde for alle de vigtigste sundhedskontakter og mærke hurtige effekter? Så er du meget velkommen på mine online kurser, hvor dette er hele afsættet.
Et godt sted at starte er mit 6 ugers sundhedskursus ’Sundhedens Biologi – online’, hvor vi kommer grundigt omkring årsagerne til, at de ultraforarbejdde fødevarer snyder vores biologi, hvorfor periodevis faste er sundhedsfremmende for nogle og meget, meget mere af det, der sætter dig i chefstolen. Jeg lover, at kurset giver dig de bedste forudsætninger for at bekæmpe energiløshed, overvægt, ustyrlig appetit, sukkertang, immune- og inflammationssygdomme og de mange andre tilstande, som den moderne normal holder ved lige. Og når vi forstår vores krop og vores instinkter, lader vi os kun manipulere, når vi ønsker det.
