Kære Julemand: Jeg vil så gerne, du holder mange år endnu

Kære Julemand!

Så blev det endelig december!

Tak for kys i gangen og for de fine gaver, da vores piger var små. Tak også for cyklen, symaskinen, for alle de gode historier og for pebernødderne i Lyngby Storcenter.

I år er det min tur til at give dig en julegave. For at gøre fortegnsændringen total, fortæller jeg dig allerede nu, at gaven er en bog. Bogen hedder ’Veganske kålhydrater’. Jeg har selv skrevet den – sammen med Celine og Morten – og jeg håber, du kan lide den.

Du tænker altid på alle de søde børn, du skal nå ud til juleaften. Jeg har fået mistanke om, at du nogen gange glemmer, at tænke på dig selv. Sidste år betroede du mig, at du er blevet meget træt. Både før, under og efter december. Jeg har også lagt mærke til, at dit tøj strammer, og at du puster, når du besværet kravler i kanen julenat. Rudolf ser bekymret ud, og han kører dig helt til skorstenen, for at skåne dig.

Jeg er selv én af dem, der har stillet risengrød frem til dig og nisserne hver eneste jul, så jeg føler mig medskyldig i den udvikling, din sundhed har taget. Vi forventer jo alle sammen af dig, at du spiser risengrød med kanelsukker og smørklat hele december. Også her gør du alt for ikke at skuffe os. Mon du synes det er uhøfligt at levne? Ærlig talt, kære julemand, er jeg imponeret over, hvor længe du har kunnet holde til den livsstil! Du må have et sæt helt fantastiske julemandsgener!

Det er tiden, kære julemand, hvor du forsigtigt må sige fra overfor den daglige risengrød og stole på, at vi alle elsker dig, selvom du ikke spiser op. Du mangler simpelthen rigtig mad i din julemave. Du mangler ‘kålhydrater’ til de bedste julemandstarmbakterier, du mangler vitaminer, proteiner, og essentielle fedtstoffer. Risengrød smaget dejligt, men himmerigsmundfuldene indeholder næsten udelukkende energi fra meget letfordøjelige kulhydrater (stivelse og sukker). Og selvom du holder dig fint inden for kalorieanbefalingerne til julemænd, vil det, du har gang i, blive en større udfordring hvert eneste år. For risengrøden giver dig alt for højt blodsukker. Og dine trætte julemuskler orker ikke at suge alt den sukker ind på lager. Så bliver du endnu mere træt. Det er en negativ sundhedsspiral, som vi meget gerne skulle vende til en positiv sundhedsspiral. Derfor håber jeg du vil tage imod min hjælp til at komme tilbage på et ’kanesundt’ spor igen. Derfor håber jeg at du vil spise min yndlings-kålsalat, som jeg stiller frem – sammen med din julegave.

Du når sikkert ikke at læse Veganske kålhydrater inden jul, men jeg håber, du vil fordøje den, når julefreden sænker sig. Spring ud i det og nyd 3 daglige måltider af uforarbejdet mad med masser af ‘kålhydrater’! Jeg tør vædde en nissehue på, at rigtig mad i din julemave de tre første uger af december giver dig masser af god energi til turen i kanen julenat!

Allerede her får vi brudt med din negative sundhedsspiral, for når der er fuld drøn på dig ned og op gennem skorstenen, vil dine muskler suge al den sukker, risengrøden giver dig til jul! Så får vi hurtigt sukker væk fra dit julemandsblod og over i dine julemuskler. Her kan det ikke gøre skade. Tværtimod kan det herfra hjælpe dine muskler med at klare turen i en fart! En positiv sundhedsspiral for dig, kære julemand!

Og kære Julemand! Har du lyst til at give alle de søde børn en gave for livet? Så overvej at give deres forældre en god oplevelse, et godt grin og en legende let måde at give deres elskede børn et naturligt overblik over kroppen, maden og sundheden. Giv familierne frihed til sundhed med bogen SukkerSmarte børn – der kan og vil selv

Den fås lige her til en rigtig god julemandspris!

 

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her