‘Trak nitten’ med sukkerforedrag på skolen – og blev fri for diabetes 2

Titlen her lyder som ‘Gæt og grimasser’. Det er det ikke. Det er en hilsen fra en helt almindelig far, der deltog i et arrangement om SukkerSmarte Unge på skolen. Og jeg håber, du vil læse med og se, hvad skolens sundhedsstrategi kan gøre for danskerne! Værsgo! Frihed til sundhed – fra ildsjæle på skolen – til danske familier!

“Kære Anette Sams,
Jeg var for et par år siden med til et forældrearrangement på mine børns skole – Strandmølleskolen i Assens på Fyn. Jeg trak det korte strå og blev den forælder, der skulle med min datter til dit foredrag. MEN det viste sig jo at være en både underholdende og lærerig oplevelse.

Jeg er, som mange midaldrende danske mænd, tilhænger at ”god” levevis med både alkohol, kalorierig kost og masse af søde sager. Skæbnen ville så at jeg i efteråret 2020 begyndte at få det meget mærkeligt. Min kone, der er uddannet lægesekretær, sagde venligt, at jeg nok burde tage en snak med vores læge, og se om jeg kunne have fået diabetes 2. Hun havde som altid ret…

Jeg konsulterede min hjerne og kunne faktisk godt huske mange af de gode råd, du havde givet under dit gode foredrag – det var noget med masser af kål, som måske også ville sikre en god nattesøvn ;o) – MEN jeg var, som de fleste andre mænd med reptilhjerne, klar over at det med at lave særlige kostplaner og holde sig fra alkohol, søde sager og fed mad aldrig ville kunne bære for mig i længden. Og så kom jeg til at tænke på din pointe med at vi gamle kun langsomt nedbringer vores blodsukker efter at have indtaget noget spiseligt – og at mange små måltider ikke gavner det stabile blodsukker. Så jeg tænkte, at eftersom jeg alligevel aldrig har appetit om morgenen, måske skulle lægge en mere faste-baseret plan. Så jeg lavede en plan, der tilbød de usunde ting i weekenden, og en kompromisløs hverdag.

Dertil fandt jeg ud af at den motion, der giver mest forbrænding mod mindst fysiske anstrengelse er gang. Så jeg begyndte at gå ca. 2 timer om dagen.

Hurtigt forsvandt sukkersygesymptomerne, og for hvert besøg hos lægen blev mine tal bedre. For nogle uger siden sad jeg hos min læge, som overrasket kunne fortælle mig at han i sine 17 år som læge ikke havde set noget lignende – alle mine tal var gode og sukkersygen er teknisk set væk.

Jeg er enormt glad, har tabt mig ca. 15 kg, og vægttabet fortsætter stille og roligt, selvom jeg lever ”normalt” i weekenden. Og jeg vil bare huske at sige tak fordi du har delt dit know how, og tænkte at du måske kunne bruge dette til at hjælpe andre dumme mænd. Denne opskrift har rent faktisk givet mig en måde, hvor jeg kan fortsætte et ”godt” liv med nogle afsavn, som rent faktisk er overkommelige. Jeg lever nær mit normale usunde liv, men jeg kom af med min diabetes 2 på under 5 måneder, og har det bedre end måske nogensinde før.

Og uden at havde haft den viden, du delte med os den aften i biografen i Assens, så er jeg ret sikker på, at jeg havde taget den medicin, som lægen ville give mig, og stadig være sukkersyg.

SÅ KÆMPESTORT TAK – fordi du har valgt at hellige dig det gode formål – at hjælpe dumme midaldrende mand ud af diabetes 2!”

Og herfra skal blot lyde et ‘selv tak’ og en rettelse: Jeg hjælper ikke dumme mænd. Jeg hjælper kun kloge mænd, der siger ja tak til at forstå deres egen biologi, og dernæst laver deres helt egen plan!


Læs om SukkerSmarte Unge her.

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her