I sidste uge, den 4. marts, var det World Obesity Day. Dagen lanceres for at sætte fokus på uønsket overvægt, overvægtsproblemer og de alvorlige sygdomme, der kan ledsage overvægten. WHO dedikerer dagen til praktiske løsninger på at opnå og vedligeholde en sund vægt.
Ved samme lejlighed lancerede Novo Nordisk A/S et varemærkeregistreret koncept: ’Bliv klogere på overvægtTM.’ Her forbereder man verden på at overvægt er en alvorlig, behandlingskrævende sygdom, som man ikke selv må påtage sig skylden for. Og det er godt, synes jeg, for ’skyld’ er negativ energi. Omvendt er der positiv energi i at have medindflydelse og biologisk indsigt i hvordan kroppen samarbejder med maden, appetitten og energiniveauet. Så kan vi undgå skam og stigmatisering, tilbyde medicinsk behandling og samtidig prioritere at tilbyde biologisk handlekraft (og den livskvalitet der følges med handlekraften), er jeg glad.
Sundhedsstyrelsen fulgte trop og udgav samtidig nye anbefalinger om tilbud til svært overvægtige børn og voksne. Børn og voksne med svær overvægt bør ifølge anbefalingen tilbydes diætbehandling, der indeholder vejledning med råd om en sund, varieret, fiberrig kost med lavt indhold af fedt og sukker – og med udgangspunkt i De officielle Kostråd. Desuden arbejdes der med at fremme borgerens trivsel, livskvalitet og tro på egne evner. Der tages udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang og med øje for at undgå stigmatisering, og nøglehulsmærket udvides.
Også her er jeg glad for den store fokus på at undgå skam og stigmatisering! Og på at Sundhedsstyrelsen anbefaler hjælp til dem, der ønsker hjælp.
Men fastholder vi at anbefale den kulhydratrige kost i de officielle danske kostråd, taber vi lige præcis den gruppe mennesker, der har brug for denne hjælp. For de officielle kostråd, der gives til raske danskere mellem 2 og 65 år, vedligeholder insulinresistens hos insulinresistente.
Og er du klar på noget, der lyder lidt kryptisk?
Overvægt er kun risikabel, når den ledsages af insulinresistens. Overvægt og insulinresistens kan reelt forværre hinanden i en selvforstærkende negativ spiral. Men det er ene og alene insulinresistent overvægt, der øger risikoen for følgesygdomme, og den insulinresistente dansker forbliver altså insulinresistent på kulhydratrig kost!
Vi ved også at insulinresistens gør det svært at mærke en naturlig appetitregulering, og at insulinresistens kan betyde, at man føler, man mangler energi. Derfor vil insulinresistente mennesker (op mod 50% af os) have deres egen appetit og energiniveau som modspiller i kampen mod at indtage færre kalorier og tabe sig. Så er ringen sluttet. Insulinresistente bliver ofre for tre autoriteter: Egen vægt, egen appetit og de kulhydratrige kostråd.
Jeg håber derfor af hele mit hjerte at rigtig mange praktiserende læger, praksispersonale, fysioterapeuter og alle andre sundhedsprofessionelle vil udnytte materialet i mit online-kursus ’INSULINRESISTENS til sundhedsprofessionelle’ når de tilbyder hjælp til svært overvægtige (og mange andre med insulinresistens). Dette kursus giver et nyt pædagogisk fundament, en klassisk viden om insulinresistens, der er gjort klinisk relevant, og et menneskesyn, der fordrer samarbejde mellem borgere og sundhedsprofessionelle. Du får mulighed for at tilbyde borgeren at vælge en kostform, der gør appetitten til medspiller fremfor modspiller, og normaliserer det reelle sundhedsproblem: Den nedsatte insulinfølsomhed! Insulinresistensen.
Kurset giver dig som behandler en ny biologisk indsigt – og det gør dig i stand til at formidle logikken videre til dine borgere. Men vigtigst af alt: Næste gang du møder dine borgere, vil de takke dig for den indsigt og det medansvar du delte! Og så kan praktiserende læger og praksispersonale desuden få refunderet kursusafgiften!
Er du ikke sundhedsprofessionel, men blot personlig interesseret i at forstå fænomenet insulinresistens, anbefaler jeg at du læser en af mine bøger eller springer med på online kurset ’Ud af diabetes 2 – online’.
Lad mig slutte hvor jeg startede. Det er dejligt, at der nu er tilbud til mennesker, der bøvler med uønsket overvægt. Men lad os give alle – overvægtige eller ej – mulighed for at ’være kompetente i egen krop’ og vælge de redskaber (medicin, kaloriebalancerende og/eller insulinfølsomhedsfremmende kost), der passer bedst til dem. Lad os ikke diktere en kost, der vedligeholder sundheden for nogle, men vedligeholder insulinresistens hos andre.
