I Danmark er de fleste af os vokset op med havregryn, og helt fra barnsben har vi lært, at havregrynene giver os en god start på dagen. Det gør de også for mange af os. Især for børn, som er rigtig gode til at fjerne overskydende sukker fra blodet. Men i takt med alderen og den fysiske tilstand, kommer der for en stor del af os et tidspunkt, hvor man kan have gavn af at hente sine fibre, næringsstoffer og sundhedsbiologi andre steder end fra havregrynene. Hvis man ønsker sig et stabilt blodsukker.
Der er meget godt at sige om havregryn, og sammen med rugbrød og kartofler anser jeg de små smukke flager for at være det bedste kulhydrattilskud, vi kan få. Samtidig er havregryn – sammen med god müsli – uden tvivl det bedste af alle de ’æske-morgenmadsprodukter’, du finder i dit supermarked. Det er der flere grunde til. Havregryn er fri for tilsat sukker og har en bibeholdt plantecellestruktur, som sender kroppen på sundt fordøjelsesarbejde for at få næringsstofferne ’pakket ud’, så de kan optages i vores organisme. Det gør sig i øvrigt både gældende for de grovvalsede og de finvalsede havregryn, hvor den eneste forskel er, at de finvalsede havregryn er skåret over, inden de tog turen igennem valsen.
Som du kan se af varedeklarationerne ovenfor, er havregryn desuden en god kilde til både proteiner og kostfibre – og derfor også en god næringskilde for mange. Selve fordøjelsen af havregrynene kræver samarbejde med tarmbakterierne, så ud over god næring er der også god biologi i havregrynene.
Havregryn er og bliver altså en god starter på en god dag! For mange af os!
Men det betyder imidlertid ikke, at det gælder for alle. I takt med alderen eller den fysiske tilstand i øvrigt vil mange nemlig være i en situation, hvor kroppens evne til at fjerne overskydende sukker fra blodet er nedsat. Det betyder at en portion havregryn med 60 g tilgængelig kulhydrat (1,2 g sukker og 58,8 g stivelse, som omdannes til sukker) vil skabe en blodsukkerstigning. Ikke fordi der pludselig er noget galt med havregryn, men simpelthen fordi kroppen håndterer sukker i blodet på en anden måde, end da vi var yngre og aktive eller helt raske.
En enkelt blodsukkerstigning skader ikke, men får man først skabt sig en hverdag med mange langvarige blodsukkerstigninger, kan det igangsætte en negativ spiral, hvor man gradvist bliver dårligere og dårligere til at fjerne sukker fra blodet. Man bliver insulinresistent, glukoseintolerant – eller bare sukkerintolerant. Og sundhedsværdien af havregrynene overhales af blodsukkerulemperne.
Sat på spidsen er havregryn således en sundhedsfremmende nærings- og biologikilde for rigtig mange børn samt for de voksne, som er begunstiget med høj insulinfølsomhed og et balanceret immunforsvar, mens det omvendt kan være med til at vedligeholde inflammation og sygdomsprocesser i kroppen hos mennesker med insulinresistens.
Derfor er det vigtigt at vide, at der kan være god mening i at tage en periode, hvor man giver blodsukkeret fri for udsving igennem sin kost, træning og pulssnacks. For det betyder at man nu bliver bedre og bedre til at fjerne overskydende sukker fra blodet igen. Ja, du læste rigtigt! Man kan relativt nemt forbedre kroppens evne til at fjerne overskydende sukker fra blodet igen! Herefter giver det rigtig god mening at byde havregrynene velkomne tilbage, hvis man har det bedst sådan. Men det er helt vildt vigtigt, at du ved, at der også findes gode fiber- og proteinkilder, som giver dig den næring og sundhedsbiologi du har brug for uden at du får en blodsukkerstigning med i købet!
Individuel sundhed kræver individuelle kostvalg – og færdigheder
’Men må man så ikke spise havregryn?’, hører jeg ofte. Og selvfølgelig må man det! For du må jo præcis hvad du vil, og mit ærinde er på ingen måde at udskamme havregryn, som jo er et fint kostvalg for rigtig mange. Derimod ønsker jeg blot at minde dig om, hvordan sundhed er individuel og hvordan der kan være store sundhedsmuligheder i et stabilt blodsukker.
Har du høj insulinfølsomhed, så du er god til at fjerne sukker blodet, kan du sagtens fortsætte din sunde livsstil med havregryn om morgenen. Men er du insulinresistent og vil du leve sundt, så er det omvendt en rigtig god idé at erstatte havregrynene og i stedet hente endnu flere af dine proteiner og fibre fra kål og grøntsager. I hvert fald til insulinfølsomheden er genetableret. Og det er det, jeg kalder livsændrende sundhedsmuligheder!
Når sundhed er individuel – fordi vi alle er forskellige – siger det selvfølgelig også sig selv, at vi har brug for individuelle sundhedsfærdigheder, så vi selv er i stand til at vurdere, hvornår en bestemt kost fremmer vores individuelle sundhed – og hvornår det modsatte er tilfældet. Det er præcis derfor, at jeg i mine bøger og til mine foredrag bl.a. har fokus på BIOLOGIK-kvadraterne, som man netop kan bruge til at analysere fødevarerne og på den baggrund træffe sunde individuelle kostvalg.
Med viden og færdigheder sætter vi os selv i førersædet – og lader os aldrig mere lede rundt i manegen af uigennemskuelige kostråd eller anbefalinger, som skærer alle over én kam.
______
Hvis du har lyst til mere viden om, hvordan du gør dig selv bedre i stand kan træffe solide og sundhedsopbyggende kostvalg og gennemskue de mange forskellige sundhedstrends, så er du meget velkommen til mit nye foredrag ’SukkerSmart 2020’. Foredraget er den endelige afvikling af den sukkerforvirrede tidsalder – og herefter er det dig, der er chef.
Kolding – 27. februar kl. 17.00-19.30 – køb din billet her (Få billetter tilbage)
Bornholm – 12. marts 2020 kl. 17-19.30 – køb din billet her
Odense – 19. marts 2020 kl. 19.00-21.30 – køb din billet her
Århus – 4. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – UDSOLGT
Lyngby – 25. februar 2020 kl. 17.00-19.30 – UDSOLGT
Lyngby EKSTRA – 25. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – UDSOLGT