Alt dét kan et stabilt blodsukker gøre for dig

Der er sundhed og energi i det stabile blodsukker. Langt mere end vi normalvist udnytter. Punktum.

Når du vælger det stabile blodsukker, kan du reboote din krop. Perioden kan sammenlignes med at trykke ALT CTRL DELETE på din PC! Når PC’en starter op igen, slipper du mirakuløst for irriterende forsinkelser i logon-fasen, du slipper for, at bestemte programmer låser, eller at der er særlige tegn, som du ikke kan skrive. Pludselig er forhindringerne ryddet ad vejen, og du flyver videre med dine vigtige gøremål.

Præcis på samme måde, skal du tænke ’stabilt blodsukker’, når du oplever træthed, uoplagthed, søvn- eller koncentrationsproblemer, overvægt, sukkertrang og måske diabetes 2, ledsmerter og en lang række andre sundhedsudfordringer. En blodsukkerstabil periode løser ikke nødvendigvis alle problemer, men der er en god og biologisk rationel chance for, at du bliver positivt overrasket – hvis du går kompromisløst ind i projektet. For vigtige biologiske processer kan rebootes af en periode med stabilt blodsukker, så du styrer udenom selvforstærkende negative sygdomsspiraler.

Ustabilt blodsukker stimulerer inflammationsprocesser i kroppen, og øger din appetit og lyst til sukker. Derfor skaber det liv – der er helt normalt i dag – et fundament for en negativ sundhedsspiral. Især hvis din evne til at lagre sukker i en periode er nedsat. Du kan bryde den negative sundhedsspiral med kompromisløst stabilt stabilt blodsukker. For mens ustabilt blodsukker fostrer ustabilt blodsukker – vil stabilt blodsukker fostre stabilt blodsukker!

Det stabile blodsukkers positive sundhedsspiral giver dig mulighed for at opnå et stabilt vægttab, som stabiliserer dit blodsukker yderligere. Det giver dig desuden mulighed for at nedsætte symptomer på diabetes 2, gigt, psoreasis, astma, allergi og hjerte-kar sygdomme. I mange tilfælde kan man – hvis man er helt konsekvent – slippe helt af med symptomerne. Vi er vandt til at tænke, at kroniske sygdomme kun går én vej, men med en omtanke for blodsukkeret kan det faktisk vendes, så du kan nyde, hvordan du pludselig får det bedre.

Derudover kan det stabile blodsukker påvirke dit humør, din tolerance, koncentrationsevne og dit energiniveau i en grad, så det næsten kan sammenlignes med en helt ny feriedestination!

Og sidst – men ikke mindst – vil det stabile blodsukker sørge for, at aldringsprocesserne i kroppen ikke accelereres unødigt! Det kan du se på din hud og mærke på hele din krop.

Sukker ud af blodet!
Men handler det om, at man fanatisk skal undgå sukker for at få stabilt blodsukker? Nej. Det handler om, at du skal have SUKKER UD AF BLODET! Du skal altså sikre dig, at sukker ikke ankommer til blodet hurtigere, end kroppen kan nå at lagre det. For sukker er kun et problem, når der er overskud af det i blodet! Og har du haft en weekend med risiko for højt blodsukker – må du tage dig en uge, hvor du sikrer dig, at det stabile blodsukker kommer på banen igen. Har dit blodsukker været svingende over lang tid kræver det måske, at kroppen genoptrænes i at lagre sukker.

Skal du så gå og måle dit blodsukker? Hvis du er diabetiker, skal du måle dit blodsukker. Ingen andre skal. Du skal kunne genkende blodsukkeret ud fra det, du har tilbudt din krop. Du skal kunne tegne det. (Det kræver lidt mere viden end en kort artikel. Men det er ganske let at lære med lidt tankevækkende træning).

Tænker du, at din chance måske er forspildt, fordi du har levet ’lidt for godt i mange år’? GLEM DET! Det er aldrig for sent at tage på denne ferie! Der er mange gode veje til at få sukker ud af blodet!

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her