Kender du forskellen på sukker og sukker?

Accelereret eller raffineret sukker? Tilsat, gemt, naturligt, uforarbejdet eller ’næsten sukker’? Sikke en smøre! Bliver du også forvirret, når de forskellige betegnelser for sukker bliver slynget ud til højre og venstre? For at blive enige om, hvad sukker gør – hvornår det er ren energi eller det rene gift – har jeg lavet en overskuelig opdeling af sukkerkilderne.

’Sukker’ er en fællesbetegnelse for en række letfordøjelige kulhydrater bestående af mono- og disakkarider. Betegnelsen ’sukker’ dækker bl.a. monosakkariderne glukose (druesukker), fruktose (frugtsukker) og galaktose (mælkesukker) samt disakkariderne sukrose (glukose+fruktose), maltose (glukose+glukose) og laktose (glukose+galaktose). Det mest almindelige sukkermolekyle er sukrose, som isoleres fra sukkerroer eller sukkerrør og udgør almindeligt bordsukker og ’sukkerknalder.’ Alle de nævnte disakkarider spaltes til monosakkarider på ydersiden af tarmcellerne, inden de transporteres igennem tarmcellernes ID kontrol og lukkes ind i blodet. I blodet findes der således kun monosakkarider.

Seks sukkertyper som er værd at kende til
Jeg har lavet en logisk opdeling af sukker-kilder efter, hvor hurtigt de optages i blodet. Opdelingen er anvendelig i din hverdag, hvor du gerne vil have energi og samtidig undgå for meget sukker i blodet. Vi skal være særligt opmærksomme på de fire første sukkertyper, hvor grænsen mellem fødevarer og usunde nydelsesmidler er blevet flydende.

1. Accelereret sukker
Accelereret sukker har den absolut korteste passagetid i tarmen. Sukkeret er raffineret og allerede opløst i vand. Det skal blot spaltes til monosakkarider, inden de løber igennem ID kontrollen i tarmcellen. Når sukker følges med salt, løber de sammen gennem et ‘fast track’.

2. Raffineret sukker – det hvide sukker
Raffineret sukker består af mono- eller disakkarider som er industrielt oprenset fra plantemateriale, oftest sukkerroer eller sukkerrør. Indtager du raffineret sukker, optages det hurtigt. Disakkariderne (sukrose) mangler blot den lynhurtige spaltning til monosakkarid – og den hurtige opløsning i dit spyt. Det raffinerede sukker, bestående af sukrose, fruktose eller glukose kan have mange forskellige navne (f.eks. dextrose, inverteret sukker).

3. Tilsat sukker
Tilsat sukker er identisk med raffineret sukker og er blandet i fødevarer og nydelsesmidler. Tilsat sukker optages oftest lidt langsommere end det raffinerede sukker, alene fordi det sammen med protein, fedt og fiber typisk bevæger sig lidt langsommere igennem maven og tarmen. Eksempel: Marmelade, kage, slik, havrefras, guldkorn.

4. Gemt sukker
I princippet er gemt sukker raffineret sukker, som er tilsat fødevarer, hvor man absolut ikke forventer, at der er sukker! Hvis det ovenikøbet har fået tildelt et andet navn end ’sukker’ i varedeklarationen, kan det være vanskeligt at undgå. Eksempel: Cornflakes, rigtig meget pålæg (skinke, hamburgerryg, pølser, leverposteg) og rigtig meget brød.

5. Naturligt sukker
Her er sukker pakket ind i dens naturlige planteindpakning. Der findes en del sukker i frugt, bær og rodfrugt. Fordøjelsessystemet skal arbejde for at pakke sukker ud af plantecellerne, så optagelsen går meget langsommere end optagelse af raffineret sukker. Desuden har det naturlige sukker følgeskab af vitaminer og antioxidanter, som kan virke lidt som modgift mod for højt blodsukker.

6. ’Næsten sukker’
‘Næsten sukker’ er ikke sukker endnu. ‘Næsten sukker’ er de stivelsesholdige fødevarer fra planter og deres hurtighed i blodet er meget varierende med fødevarens stivelsesindhold og raffineringsgrad. Raffinerede stivelsesrige fødevarer (mel, pasta, hvide ris) bliver næsten til monosakkarider ligeså hurtigt som raffineret sukker. I den sundeste ende af ’næsten sukker’ kategorien har vi kulhydrat fra grøntsager og hele kerner, for her pakkes kulhydraterne meget langsomt ud!

Det eneste sukker du ikke kan undvære, er ikke-raffineret kulhydrat fra planter. Alt andet kan du sagtens skære væk, hvis du vil.

Tænk på sukker som noget du kan dosere efter dit aktivitetsniveau. Er du god til hurtigt at lagre sukker, kan du godt tåle fødevarer og nydelsesmidler, der giver dig hurtigt sukker i blodet. Så lagres det straks efter ankomsten! Er du ikke mesterlagrer, skal du i hverdagen nøjes med det langsomste sukker. Men hvordan ved man, om man er hurtig eller langsom sukkerlagrer?

Er du ung og meget fysisk aktiv, kan du typisk godt tåle hurtigt sukker. Er du lidt ældre og måske lidt mindre fysisk aktiv, skal du ikke forvente, at du kan tåle det hurtige sukker i din hverdag. Bliver du inaktiv efter en aktiv periode, skal du ikke regne med, at du tåler hurtig sukker. Jo ældre du er, desto mere aktiv skal du være for at bibeholde en rigtig god sukkerlagringsevne.

Grøntsager og evt. hele kerner er vores absolut bedste kilde til kulhydrat. Her pakker fordøjelsessystemet langsomt sukker og stivelse ud! Det skyldes, at kulhydraterne her er pakket ind i fiber. Fiber kan vi kun spalte, hvis vi får hjælp fra mikrobiotaen i tarmen, og jo længere plantematerialet bevæger sig ned igennem tarmen desto flere mikroorganismer er der. Mikroorganismerne forbrænder formodentlig selv de fleste af de sukkermolekyler, de danner fra fiber, og de snupper også en del sukker og stivelse under udpakningen. De fiberindpakkede kulhydrater kan derfor ikke forårsage en uhensigtsmæssig stigning i blodsukkeret! Det er en af mange grunde til at grøntsager er vores foretrukne kilde til kulhydrat.


Din kompetente krop
Vil du vide endnu mere om, hvordan du med omtanke for blodsukkeret og din kompetente krop kan få endnu mere sundhed og energi i hverdagen, er du rigtig hjertelig velkommen til mit foredrag ’Din kompetente krop’. Det ville glæde mig at se eller gense dig til min forårsturné her:

25. april 2019 kl. 17-19:30 – København – Køb billet
29. april 2019 kl. 17-19:30 – Århus – Køb billet
30. april 2019 kl. 17-19:30 – Odense – Køb billet
13. maj 2019 kl. 17-19:30 – Herning – Køb billet
14. maj 2019 kl. 17-19:30 – Kolding – Køb billet
22. maj 2019 kl. 17-19:30 – Esbjerg – Køb billet


Ud af diabetes 2 – tør du prøve?
Har du diabetes 2 og vil du prøve, om  du kan arbejde dit blodsukker-niveau under diagnosekriteriet for diabetes 2 – og dit energi-niveau over? Så er du meget velkommen til  at deltage i mit 4 timers kursus ’Ud af diabetes 2 – tør du prøve’ – der 2 nye dage i kalenderen.

03. juni 2019 – København (Scandic Copenhagen) kl. 16-20 – Læs mere og køb billet
13. juni 2019 – Århus (Scandic Århus City) kl. 17-21 – Læs mere og køb billet
20. juni 2019 – Svendborg (Kulturhus Svendborg) kl. 16-20 – Læs mere og køb billet

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her