Høj fruktose majs sirup, majssukker, fruktose-glukosesirup, glukose-fruktosesirup, glukosesirup, isoglukose eller bare HFCS. Velkommen til en lang række nye synonymer på en flydende sukker blanding, der med stor sandsynlighed indtager Europa i 2017, hvor de hidtidige HFCS kvoter i EU gives fri.
Er der grund til panik? Og er HFCS-sukkerets indtog i danske fødevarer det sidste skridt mod en amerikanisering af vores BMI?
HFCS har været her længe, men sukkerblandingen har kun haft begrænset udbredelse f.eks. i rugbrød og morgenmadsprodukter (ja, du læste rigtigt). Det skyldes både de hidtidige kvoter og det store antal eksisterende alternativer ud i sirup.
I virkeligheden skal vi blot nu vænne os til endnu en synonymliste for tilsat sukker i vores fødevarer. Så er du én af dem, der aktivt forsøger at undgå raffineret, tilsat og gemt sukker i hverdagen, betyder det derfor, at dine daglige undvigemanøvrer i supermarkedet fremover bliver mere omfattende.
Om fødevarerne tilsættes HFCS eller den velkendte almindelige sirup gør ingen forskel. Og om der tilsættes sirup eller almindelig raffineret sukker har ingen praktisk betydning fra mavesækken og ned.
Og hvad er så HFCS?
HFCS er en blanding af monosakkariderne fruktose og glukose. Det er de samme monosakkarider som dannes i tarmen, når almindeligt bordsukker nedbrydes, inden det kan optages.
HFCS er industrielt fremstillet ud fra majsstivelse. Stivelsen behandles med enzymet amylase, som spalter de lange stivelseskæder til disakkarider. Disakkariderne omdannes med et nyt enzym til glukose, før omtrent halvdelen af glukosen omdannes til fruktose med endnu et enzym. Denne meget koncentrerede vandige opløsning af glukose og fruktose kaldes HFCS.
Hvad er forskellen på glukose og fruktose – i kroppen?
Fruktose smager omtrent dobbelt så sødt som glukose. I princippet betyder det, at man kan tilsætte mindre og opnå den samme sødme med færre kalorier. God plan. I praksis kan det også betyde, at maden sødes endnu mere – hvilket giver os lyst til endnu mere sødme. Ikke så godt!
Fruktose – i meget store mængder – kan forårsage leverskader. Det er ukendt, hvor meget fruktose, der faktisk skal til, før leveren begynder at akkumulere fedt og nedsætte de normale funktioner. Vi må ikke overse al den data der peger på, at fruktoses effekt på leveren kan øge risiko for og forværre både overvægt og diabetes.
Når glukosekoncentrationen i blodet stiger, reagerer kroppen ved at sende insulin i omløb i blodbanen. Insulin instruerer muskler og lever i at lagre glukosen, dels så disse organer har glukose nok imellem måltiderne, dels for at få det væk fra blodet, hvor det er skadeligt i store mængder.
Når fruktosekoncentrationen i blodet stiger, er der ingen insulin, der hjælper kroppen med at lagre det. Selvom en del af fruktosen omdannes til glukose, når det passerer leveren, bliver resten i blodbanen som usynligt sukker. Usynligt fordi vi ikke måler det. Vi aner ikke hvor meget, der er, men vi ved, at fruktose er langt mere skadeligt i blodbanen end den samme mængde glukose. Det skyldes, at fruktose er langt mere tilbøjeligt til at binde sig til tilfældige proteiner, end glukose er.
Hvad er forskellen på fruktose og glukose – udenfor kroppen?
Også ved opvarmning af fødevarer kan glukose og fruktose binde sig til tilfældige proteiner. Herved sker en karamelliseringsproces eller ‘bruning’. Denne proces har ansvaret for, at bl.a. den grillede bøf og brødets overflade bliver gylden og sprød under tilberedning. Men udover at tilføre den lækre karamelfarve, kan der i processen dannes giftige produkter (f.eks akrylamid og meget andet), som kan påvirke immunsystemet.
Jeg anbefaler, at kategorisere fødevarer som er tilsat HFCS og alt andet tilsat og gemt sukker som nydelsesmidler, der kun skal spises, hvis de virkelig nydes og samtidig at gøre det tydeligt for forbrugerne, at disse nydelsesmidler har en mulig skadelig effekt på organismen.
Det er blevet en kæmpe undvigemanøvre at undgå tilsat sukker i helt almindelige fødevarer. Derfor indtager en almindelig dansker masser af sukker, som ikke engang nydes!
For en diabetiker der ønsker at regulere sit blodsukker gennem kosten er undvigemanøvren så krævende, at mange vælger at fortsætte på medicin i stedet for. Det ville være fantastisk hvis vi i fremtiden kan forvente, at alle fødevarer med tilsat sukker var mærkede!
Vi skal ikke bare acceptere, at normalen er at tilsætte sukker til sunde fødevarer, at det er ’ekstremt’ at undgå tilsat sukker og at ’det sukkerfri mad’ er så specielt, at det er det, vi mærker! Så længe vi går med på at ’tilsat sukker er normalt’ vil antallet af diabetikere, allergikere og mennesker med autoimmune sygdomme fortsætte i alarmerende vækst!
