Jeg har i efterhånden rigtig mange år fortalt om de fantastiske sundhedsmuligheder, vi giver os selv, når vi lærer at samarbejde med kroppens egen biologi. Ikke mindst om betydningen af et stabilt blodsukker, en velfungerende tarmflora og samspillet mellem vores mad, hormoner, immunforsvar og generelle sundhed.
En del af min dagsorden har naturligvis handlet om, hvordan biologisk viden kan hjælpe mennesker, der gerne vil tabe sig, og mennesker, der gerne vil holde type 2-diabetes fra døren. Men gennem årene har jeg også fået mange henvendelser fra gode mennesker, som har brug for at tage på i vægt, mens de samtidig gerne vil passe godt på deres blodsukker og give kroppen de bedste arbejdsbetingelser.
Skal man så bare lægge alle de gode biologiske principper på hylden og gøre det omvendte af det, jeg typisk har fokus på?
Nej. Det skal man bestemt ikke.
Når jeg anbefaler uforarbejdede grøntsager, gode fedt- og proteinkilder og mad, der giver arbejde til vores tarmbakterier, handler det nemlig om meget mere end vægttab. Netop denne mad hjælper os med at holde blodsukkeret stabilt, stimulerer vores tarmhormoner, giver næring til tarmens mikroorganismer og bidrager til et immunforsvar i balance.
Det har vi alle sammen brug for. Uanset hvad vi vejer.
Man kan f.eks. sagtens være slank og samtidig have udfordringer med insulinresistens.
Men der er selvfølgelig én væsentlig forskel. Hvis du gerne vil tage på, har du brug for mere energi, end du bruger. Og den ekstra energi skal helst leveres på en måde, hvor vi samtidig passer godt på resten af kroppens biologi.
Begynd med det grønne kvadrat – og byg ovenpå
Hvis du kender mine fire BIOLOGIK-kvadrater, ved du, at jeg anbefaler at lade maden fra det grønne kvadrat være fundamentet på din tallerken. I det grønne kvadrat finder du blandt andet kål, grøntsager, bælgfrugter, nødder, mandler, frø, olier, æg, fisk, mejeriprodukter og andre gode fedtkilder. Det er mad, som giver os masser af sundhedsfremmende biologi og samtidig de næringsstoffer, vi behøver. Samtidig mætter maden rigtig godt.
Men netop den mættende effekt af maden kan blive en udfordring, hvis du har brug for at tage på, og det er svært at få nok indenbords. Bliver du mæt, inden du har fået energi nok, bliver det svært at øge vægten. Derfor kan det være nødvendigt at give lidt mindre plads til de meget mættende fødevarer i det grønne kvadrat og finde plads til noget mere energi.
Mit råd er således at holde fast i det grønne kvadrat som fundamentet og give godt med plads til energitætte fedt- og proteinkilder såsom nødder, mandler, avocado, olier, æg og fisk. Hvis det ikke giver dig tilstrækkelig energi, kan du supplere med kulhydratrige fødevarer fra det øverste venstre kvadrat. Her finder du blandt andet rugbrød, havregryn, vilde ris, frugt og kartofler.
Biologik er netop et sundt fundament med dine særlige behov ovenpå. At du kan lave den model, der passer til dit udgangspunkt og dit mål.
Jeg vil anbefale, at du spiser de ekstra kulhydrater sidst i måltidet, når du allerede har spist af den blodsukkerstabiliserende basiskost. Og er det stadig svært at få energi nok, kan du med fordel lægge nogle ekstra mellemmåltider ind i løbet af dagen. Fordi du har behov for mere energi, end det de tre hovedmåltider kan give dig.
Du behøver altså ikke lave om på hele din kost. Du skal først og fremmest finde ud af, hvordan du kan få mere energi ind, samtidig med at du holder fast i det grønne kvadrat som fundament.
Når ekstra kalorier bliver vigtigere end alt andet
Når det er sagt, kan der dog også findes situationer, hvor man er nødt til at tænke helt anderledes. Er man svært undervægtig, har meget lille appetit eller kæmper med en alvorlig sygdom, kan det vigtigste simpelthen være at få energi nok.
Her kan energitætte drikke, proteindrikke og særlige ernæringsprodukter være nødvendige. Ja, selv ultraforarbejdede produkter, som jeg normalt ikke anbefaler som hverdagskost, kan have en vigtig og ligefrem livreddende funktion.
Det er en af grundene til, at jeg ikke bryder mig om firkantede kostregler. Det, der er et uhensigtsmæssigt hverdagsvalg for ét menneske, kan være en vigtig del af behandlingen for et andet. Ved alvorlig eller sygdomsbetinget undervægt skal ernæringen naturligvis tilpasses i samarbejde med sundhedsfaglige behandlere. Og her er den gode nyhed, at de danske hospitaler har disse kompetencer!
Lad være med at stresse over din vægt
At være slank eller let undervægtig er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Men hvis du har meget små energireserver eller lav muskelmasse, kan det blive en udfordring, eksempelvis hvis du bliver alvorligt syg.
Derfor giver det god mening at kende sine muligheder for at påvirke både vægt, muskelmasse og blodsukker. Men lad være med at gøre din vægt til endnu en kilde til bekymringer og stress. Brug i stedet den biologiske viden som en hjælp til at forstå din krop og dens behov.
BIOLOGIKKEN handler ikke om, at vi alle skal spise præcis det samme. Den handler om at forstå kroppens muligheder og bruge den viden til at træffe de valg, der giver mening i netop vores egen situation.
Vil du forstå nuancerne og dine sundhedsmuligheder?
Så er du velkommen på mit 6-ugers onlinekursus Sundhedens Biologi. Her får du ikke en facitliste over, hvad du skal og ikke skal, men du får biologisk viden, der gør dig bedre i stand til at forstå din egen krop og dine handlemuligheder som rask, syg, undervægtig, normalvægtig, overvægtig, aktiv eller inaktiv. At finde din vej igennem biologisk viden i netop den situation, som kun er din!
Læs mere om kurset via dette link
