Mens vi alle sagde farvel til 2014 sagde jeg et nervøst ‘farvel og tusind tak for nu’ til et arbejdsliv med lægemiddelforskning i centrum. Samtidig sagde jeg et endnu mere nervøst ‘goddag’ til en mission om at udbrede kendskabet til den kompetente krop og alle de sundhedskontakter, et stabilt blodsukker og en god tarmfloratrivsel tænder for.
Udbredelsen af biologisk logik og alle sundhedsmulighederne trak i mig, og jeg var samtidig uforstående overfor diabetes- og sundhedsetablissementets minimale sundhedsambitioner på handlekraftige danskeres vegne. For der er intet mærkeligt i at diabetes 2 er en udbredt kronisk og livslang medicinkrævende lidelse, hvis den normale og anbefalede hverdag består af 6 kulhydratrige fuldforarbejdede måltider…
Og så længe de 6 kulhydratrige måltider var den officielle norm, havde jeg svært ved at se mig selv i spejlet som én, der levede godt af at lave medicin mod konsekvensen. I hvert fald uden at sige det højt!
Det er nu gået 7 år med 7 bøger, foredrag, kurser, efteruddannelser og højskoler om den kompetente krop og alle sundhedsmulighederne.
Det har været det mest meningsfulde, jeg nogensinde har gjort!
Flere og flere steder er der nu heldigvis også forbedrede kostanbefalinger til mennesker med diabetes 2, og ordet ’diabetes remission’ (altså tilbagerulning af alle diabetes 2 symptomer trods udtrapning af medicin) er ikke længere tabu i diabetesetablissementets kommunikation med borgere.
Det bør fejres.
Jeg glæder mig over det hver eneste dag!
En gang forsker
Én gang forsker – altid forsker indeni. Og ved siden af mit idealistiske virke om at udbrede biologisk logik, gjorde jeg også noget ganske andet. Jeg holdt møder med dygtige mennesker og stod med kittel på i laboratoriets hjørner og forskede og forskede.
Som deltidsforsker på Rigshospitalet og i min fritid forfulgte jeg en idé, der kunne munde ud i et nyt lægemiddel til behandling af alvorlige akutte blodpropper i hjertet.
Hver gang vi fik nye resultater, var de bedre end vi havde turdet håbe.
Det så ud som om, vores lægemiddel kunne noget helt særligt i netop hjertets blodforsyning: Når blodforsyningen blev forstyrret af en blodprop, kunne vi forhindre skader på hjertets funktion og endda genskabe hovedparten af blodforsyningen. Fordi kroppen har en beskyttende mekanisme, som vi kunne skrue op.
I dag er vores resultater så overbevisende, at det ærlig talt ville være kriminelt at stoppe her. For tænk hvis vi – på den anden side af endnu mere forskning og udvikling – kan skabe et lægemiddel, der giver mennesker bedre mulighed for at rejse sig til et godt og virksomt liv efter en kritisk blodprop i hjertet.
Jeg håber, du vil heppe på at det vil lykkes at komme hele vejen.
Vi har nemlig i år fået mulighed for at nå næste milepæl igennem støtte fra Lundbeckfonden, som med artiklen ’Fra hjernen til hjertet’ har skrevet historien om dét muligt nye lægemiddel mod blodprop i hjertet, et ihærdigt team netop nu arbejder hårdt på at undersøge fuldt ud.
Medicin eller BIOLOGIK eller både og?
Lægemiddelforskere lever af sygdom – men motiveres af ønsket om at redde liv og livskvalitet. Vi er i det, fordi vi holder af mennesker og videnskab. Også jeg går naturligvis ind for moderne lægemidler, der kan forbedre og redde menneskeliv.
Men lægemidler må ikke stå alene. Så samtidig går jeg kompromisløst ind for at dele den relevante biologiske viden, der giver dig og dine magt og frihed til sundhed.
Til sundhedsvedligehold, til sygdomsforebyggelse og til sygdomsremission, når det er muligt.
I nogle tilfælde har menneskets egne valg mere indflydelse på både sundhedsvedligehold og sygdomsremission end medicin. At træffe disse valg, kræver dog, vi kender til dem.
I andre tilfælde kan vi intet stille op selv, men må glæde os over at andres indgriben med operationer og medicin er til rådighed.
Lad os bruge den viden, vi har, til at skabe både personlig handlekraft og medicin.
Det er ikke et enten eller. Det er et både og.
Et sundhedsparadoks, der kalder på handling
Er du sundhedspolitisk interesseret, bør du læse dette afsnit med. Er du ikke, kan du droppe det.
Når vi taler om gode liv og personlig handlekraft, er kendskabet til sundhedsmuligheder et virkelig vigtigt tema. Det gælder både indenfor forebyggelse, behandling og remission af det, vi kalder kronisk sygdom.
Og netop her har vi måske brug for en ‘benspænds-kommission’ – eller en ‘paradoks-udlignings-kommission’, der kan få ryddet de sygdomsfastholdende rutiner i det danske sundhedssystem ad vejen.
Der findes næppe sundhedsprofessionelle, der tager 6 daglige måltider med masser af forarbejdet korn i fagligt forsvar som sundhedsfremmende. For vi har set masser af videnskabelige studier og personlige historier, der viser at en grøntsagsrig og blodsukkerstabil kost kan forebygge og forbedre fx insulinresistens, diabetes 2, smerter, inflammationssygdomme, kredsløbssygdomme og meget andet.
Alligevel har det i en årrække været seks kulhydratrige måltider med forarbejdet korn, der serveres på de danske institutioner, der retter sig efter den Nationale Kosthåndbog.
Nu er den Nationale kosthåndbog opdateret, så der er langt mindre forarbejdet korn.
Der er stadig 6 kulhydratrige måltider. Og jeg tror at forklaringen på at fastholde denne ’vækst-strategi’ skal findes i at Kosthåndbogen opstod i bedste mening for at forhindre underernæring og sygdom forårsaget af fordærvede fødevarer.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig over udviklingen mod mere grøntsagsrig og mindre forarbejdet mad.
For mens mere end halvdelen af alle voksne har en kronisk diagnose, og mens vores sundhedssystem lægges ned af travlhed, har vi et officielt sundhedsdanmark, der fortsat udsender tydelige signaler om at 6 kulhydratrige måltider om dagen er både anbefalet og normalt.
De nyeste anbefalinger er – grundet reduktion af kød – mere kulhydratrige end tidligere.
Det gør det afsindig vigtigt at sikre at alle kender fordelene ved at kulhydraterne kommer fra hele fødevarer. Bliver det ikke råbt ud i den store megafon, er det et utilgiveligt svigt.
Så tændes den store megafon ikke i de uforarbejdede fødevarers navn, har vi et ny paradoks, der kalder på både etik, moral og handling.
Samtidig signalerer paradokset, at medicin er i en bedre liga end den mad, der tænder kroppens sundhedskontakter. Et andet paradoks.
Operation og medicin er helt sikkert det vigtigste livredende valg – og i en helt anden liga end kål og karse – når det gælder en akut blodprop i hjertet, et alvorligt trafikuheld på ringmotorvejen, en alvorlig akut infektion og i mange andre situationer. Men når det kommer til de kroniske diagnoser, der tvinger sundhedssystemet og danskerne i knæ, kan den grøntsagsrige blodsukkerstabile tallerken, pulssnacksne og pauserne mellem måltider mere.
Her vil jeg våge den påstand at kosten optager bestyrelsesposterne mens medicinen er suppleanter.
Retten til viden
Måske er det nemmere sagt end gjort at udnytte sundhedsmulighederne i grøntsagsrig, blodsukkerstabil kost, og der er både viden, interesse og de frie personlige valg.
Men som et uundgåeligt og anstændigt minimum bør danske hospitaler og andre institutioner i det mindste være sundhedsrollemodeller. Det kan et officielt sundhedsdanmark sagtens være – helt uden at fordømme og løfte pegefingre.
Ærlig talt. Der er intet underligt i at diabetes 2, overvægt og inflammation er kroniske og livslange medicinkrævende lidelser, hvis den anbefalede hverdag består af 6 kulhydratrige måltider med masser af forarbejdet korn.
Men vi skal nu til endnu et paradoks på listen: Vi er havnet i en situation hvor de sundhedsfordele, den grøntsagsrige, blodsukkerstabile kost har på samvittigheden, er så mangfoldige, at det lyder for godt til at være sandt. De bliver nærmest hokus-pokus, magi og mirakler, hvilket i virkeligheden antagoniserer muligheden for at sundhedsdanmark tager sund kost så alvorlig, som det har potentiale til.
Jeg håber at du, hvor end du er i det danske samfund, vil gøre det, du kan, for at udligne paradokserne for dig selv og for andre.
Alle ved den er gal. Alle ved, der må handles. Og forhåbentlig er der handling lige om hjørnet.
Vil du have sundhedsselvtillid og mærke hvad en blodsukkerstabil grøntsagsrig kost kan gøre for dig?
Så er du hjertelig velkommen til at se nærmere på kurset ’Sundhedens Biologi – online’ lige her.
Det er og bliver min største sundhedsuddannelse nogensinde.
Med masser af biologisk viden, inspiration, og konkrete forslag til din hverdag, får du et indblik i, hvordan du kan tænde for de helt rigtige ”sundhedskontakter”, som stabiliserer blodsukkeret, øger insulinfølsomheden og produktionen af de hormoner, der efterlignes i moderne vægttabsmedicin. Samtidig gør du din tarmflora til din vigtigste sundhedsallierede.
Du kan læse alt om kurset her, og er der spørgsmål, du vil afklare, før du tilmelder dig, er du samtidig velkommen til at sende mig en mail på info@epoqe.dk.
Jeg har samlet lidt feedback fra de første modige kursisterne her.