Hvis du har læst mine bøger eller deltaget på mine kurser og foredrag, så vil du helt sikkert have hørt mig fortælle om BIOLOGIK og om SUKKERS ABC.
Du vil med statsgaranti også have hørt mig sige, at vi alle skal vide det samme, men ofte gøre noget forskelligt, når det det kommer til sundhed. At vi alle har brug for en nuanceret forståelse for kroppens samspil med maden generelt og sukkeret i særdeleshed, og når vi har styr på vores BIOLOGIK, bliver vi hver især i stand til at træffe situationsbestemte valg, som fremmer sundheden når det er det, vi vil.
Din BIOLOGIK opsummeret i 10 punkter
Nedenfor får du serveret kroppens BIOLOGIK i 10 punkter, som jeg mener, alle fortjener at kende til. De 10 punkter kan både tjene som et ”startpunkt” for dig, der ønsker en ny biologisk logik og som et godt gensyn for dig, som allerede i dag bruger din BIOLOGIK som kompas, men trænger til en hurtig gentagelse. Uanset hvilken gruppe, du tilhører, så lov mig lige at huske på, at opsummeringer per definition er korte, og de kan først rigtig flytte noget, når de ledsages af viden og nuancer. Så kan du til gengæld anvende din BIOLOGIK som GPS for din sundhed i din situation, og den kan give dig sundhedsselvtillid.
- Overskydende sukker i blodet er uhensigtsmæssigt, fordi sukker reagerer med dine proteiner, stresser dine celler, aktiverer dit immunforsvar, nedsætter kroppens evne til at forbrænde fedtstoffer og nedsætter evnen til at fjerne overskydende sukker fra blodet yderligere.
- Ved at arbejde med sukkers ankomsttidspunkt i blodet og kroppens evne til at lagre sukker kan du ændre risikoen for overskydende sukker i blodet. Ankomsttidspunktet påvirkes af de kulhydratholdige fødevarers mængde og raffineringsgrad, mens lagringsevnen afhænger af din blodsukkerhistorik, og hvor meget du bruger dine muskler. Risikoen for overskydende sukker i blodet påvirkes også af, hvornår du spiser, hvornår du træner, hvornår du sover – og helt ærligt – hvornår du blev født (altså din alder).
- Du skal samarbejde med kroppens mikroorganismer: Fordrer du dem med uforarbejdede grøntsager, kerner og frø, kvitterer mikroorganismerne med næringsstoffer, vitaminer, et balanceret immunforsvar og stabilisering af dit blodsukker.
- Ved at spise uforarbejdede fødevarer stimulerer du samtidig hormoner i dit tarmsystem, skaber mæthed og stabiliserer dit blodsukker endnu mere.
- Det stabile blodsukker stabiliserer din vægt og dit energiniveau – og dit højere energiniveau og din faldende vægt stabiliserer dit blodsukker yderligere.
- Sødme hænger ofte sammen med fødevarens raffineringsgrad, og sødme vil have mere sødme – en proces, du kan kontrollere.
- Hvis du føler dig træt og mangler energi, kan pulssnacks – en kortvarig fysisk aktivitet – ofte erstatte chokoladen og de andre snacks. Prøv det! På storrumskontoret, ved kaffemaskinen – eller i smug.
- Blodsukkerstigninger er selvforstærkende, men det er muligt at bryde den negative spiral.
- Et stabiliseret blodsukker er selvforstærkende, og den positive spiral kan sættes i gang langt hurtigere end et vægttab.
- Stabilisering af blodsukkeret har et stort og ofte overset sundhedspotentiale, der kan erstatte negative sygdomsspiraler med positive sundhedsspiraler.
De 10 opsummerende punkter stammer fra min bog ”Sandheden om sukker”, som giver dig en grundig forståelse for din BIOLOGIK og alt, du skal vide om sukker for at opnå solid sundhed.
Og har du mødt ordet på mine foredrag, plejer jeg at sige at det selvfølgelig betyder biologisk logik – men også Biologisk Indsigt Og Logik Om Godt Indpakkede Kulhydrater.
Læs mere om ”Sandheden om sukker” her.
Vil du have det sorte bælte i BIOLOGIK
I dag har jeg 25% rabat på mit kursus ‘Ud af diabetes 2 – online‘, når du husker at indtaste rabatkoden DD2022. Selvom kurset er designet til mennesker, der har diabetes 2 og gerne vil lære kroppen at regulere blodsukker igen, er det et kursus for alle voksne danskere, der drømmer om at få den vigtigste viden om det blodsukker! Læs alt om kurset her – men husk koden DD2022 og spar i dag kr. 500,-