Cola – lægemidlet der blev trukket tilbage

anette-sams

Verdens første sodavand var på recept for mere end 100 år siden! Dens indhold, som i hovedtræk svarer til indholdet i en cola, var sammensat af en farmaceut og skulle anvendes som den første næring til patienter efter lang tid i koma. Det handlede om hurtig og livreddende medicin til en ekstrem situation.

Farmaceuten er ekspert i lægemidlers effekter på kroppen og kroppens effekter på lægemidlet. Hun ved at sukker optages afsindig effektivt sammen med salt og at sukker og salt er meget letopløselige i syre. Ergo konstruerede hun en drik, der gav sukker i blodet så hurtigt som overhovedet muligt. Næsten så hurtigt som infusion i blodbanen! Samtidig vidste hun, at når sukker ankom via tarmen, ja så var kroppen langt bedre til at lukke det ind i de celler, der skal bruge det.

Hun vidste også besked om bivirkninger. Derfor var det slut med den livredende sodavand så snart tarmsystemet og fordøjelsen fungerede igen.

I dag er sodavand ikke på recept. Ej heller selvom den kan være tilrådelig efter alvorlige maveinfektioner, hvor den mere komplekse del af fordøjelsessystemet skal restituere. Sodavand er meget let tilgængelig – ofte billigere end vand i mit lokale supermarked! Mange af os er så heldige at vi kan tåle en sodavand fordi vi kan lagre sukkeret næsten ligeså hurtigt som det ankommer i blodet. Men langt de fleste af os har slet slet ikke en lagringsevne der kan sikre, at blodsukkeret ikke stiger gevaldigt, når vi drikker en sodavand!

På lægemidlets indlægsseddel kan man læse om ’kontraindikationer’ eller situationer, hvor lægemidlet ikke bør anvendes.

Måske burde vi også have kontraindikationer bagpå sodavand – som er livredende i helt ekstreme situationer, som kan tåles af mennesker med god sukkerlagringsevne – men som er farlig hvis vi af forskellige årsager ikke lagrer optimalt! Og nej, overvægt er ikke den eneste risiko.

Er du interesseret i at lære alt om optimal sukkerlagring og om hvordan dit blodsukker snyder dit immunsystem! Så tilmeld dig et af mine foredrag eller workshops, hvor sodavand og mange andre hverdagsting er vores læremester.

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her