DR2 havde i lørdags fokus på sukker med to dokumentarprogrammer. Udsendelserne gav os en række interessante perspektiver, bl.a. om sukkerets betydning for kroppen og om fødevareindustriens sandsynlige manipulationer med vores opfattelse af, hvad der er sundt og usundt. Alt sammen både tankevækkende og vigtigt! Men programmerne fortæller mig også, at tiden er inde til at se fremad. I stedet for at dvæle videre ved fortidens synder og fokusere på skyld, er det på høje tid, at vi handler på den viden, vi har. Vi må bruge vores viden til at skabe en bedre verden – hvor vi hver især bliver bedre til at navigere i det sukkerlandskab, der ikke bare forsvinder.
Og hvad kræver det så at kunne navigere sikkert i den moderne sukkerjungle af industrielt forarbejdede fødevarer? Det kræver, at vi beriger os selv og hinanden med den biologiske viden, der gør os bevidste om, at sukker er meget mere end tomme kalorier. At sukker både kan være energi for kroppen men så sandelig også den rene gift, der fastholder os i sygdom og negative sundhedsspiraler. For først når vi bliver bevidste om sukkerets betydning for kroppens celler i forskellige situationer, kan vi træffe bevidste og reflekterede valg af fødevarer og nydelsesmidler.
Derfor mener jeg, at alle vil have glæde af at lære mere om den spændende rejse, sukker tager rundt i kroppen, hvor den altid forsøger at gøre sit bedste, men i særlige situationer sender signaler, som kroppens celler misforstår. Når det sker, kan sukker bl.a. manipulere vores appetit eller trang til særlige fødevarer og fastholde vores immunsystem på uhensigtsmæssigt overarbejde.
De fleste af os kan heldigvis tåle at nyde sukker, men alle kan på et eller andet tidspunkt i livet få brug for den nuancerede biologiske viden om sukker. Havner man f.eks. i en tilstand, hvor sukkeret i teorien kan vedligeholde en inflammationstilstand eller en vægtstigning, så kan man måske med relativt simple midler komme ud af situation igen – i stedet for at havne som kronisk patient. Det er de nuancer i kroppens biologi, vi hver især skal forstå, fascineres af og anvende efter behov.
Sukker på skoleskemaet
Den gode nyhed er, at din ‘nye’ biologiske viden både er inspirerende og samtidig ikke mere kompliceret, end at alle kan være med – også børn og unge. Derfor mener jeg også, at ’sukker’ skal på skoleskemaet i fascinationens navn og ikke i det traditionelle pegefinger-perspektiv. I dag uddanner vi kun vores børn i helt basale sundhedsdiscipliner. De hører lidt om kalorier og bevægelse, om fedt, kulhydrat og protein, og om sex, tobak og stoffer. Men hvorfor ikke lade næste generation fascineres af kroppens biologi mens de opnår sundhedsfærdigheder, der giver de allerbedste forudsætninger for at skabe sig et sundt liv uden livsstilssygdomme?
Fra forskningen ved vi så meget om sukker og sundhed. Den viden skal være almen for de kommende generationer, så de kan vælge nydelser til og fra med både viden og lyst. Det er godt, hvis vi med viden og biologisk fascination kan undgå, at udviklingen i de såkaldte livsstilssygdomme fortsætter. Så bruger vi kræfterne på at skabe en bedre verden i stedet for at bebrejde fortiden.
