Der går ikke en dag uden danske avislæsere overraskes over nye indsigter vedr. Novo Nordisk’s præparater Wegovy (vægttabsmedicin) og Ozempic (medicin mod diabetes 2). Både Wegovy og Ozempic indeholder lægemiddelstoffet semaglutid, som er en virkelig genial efterligning af et af vores naturlige tarmhormoner, GLP-1 (glukagon-like peptide 1).
Forskning viser, at semaglutid normaliserer blodsukker og appetit, påvirker fødevarepræferencer og – sammen med motion og kaloriefattig kost – kan give store vægttab og normalisere den risiko for hjertekarsygdom, som er forhøjet hos mennesker med diabetes 2 og overvægt (1,2,3). Lægemidlerne skal ordineres som supplement til kaloriefattig kost og øget fysisk aktivitet, og semaglutid er blevet et lægemiddel, som den almindelige dansker efterspørger.
Ud over en ny effektiv medicin er der rigtig mange gode nyheder til både borgere og behandlere i alt det, vi ved om semaglutid og GLP-1. De gode nyheder til borgere er, at man kan få fordel af sin hjemmelavede, gratis GLP-1, og den gode nyhed til behandlere er, at du kan dele det gode budskab med borgeren i din praksis og dermed invitere patienterne til at få det altafgørende personlige sundhedsengagement i spil.
Samtalen om Wegovy og GLP-1 kan ovenikøbet engagere borgeren helt uden, at I opholder jer i det dilemmafyldte samtalerum om ’overvægten’.
I denne artikel får du et overblik over kroppens egne GLP-1 hormoner, og du får gode metoder til at udnytte de store biologiske muligheder, vi har for det gode samarbejde med kroppen.
Jeg vil i det følgende give dig et kort overblik over hvor GLP-1 dannes, hvordan GLP-1 dannelsen kan reguleres, hvad GLP-1 gør i kroppen, og på hvilke måder GLP-1 og semaglutid adskiller sig fra hinanden.
Hvor danner kroppen GLP-1
GLP-1 dannes naturligt i dit fordøjelsessystems celler.
Der sidder en masse små lystige L-celler og gemmer sig mellem tarmens barriereceller i hele dit 8 meter lange fordøjelsessystem. Jo længere du bevæger dig ned igennem tyndtarmen, desto tættere sidder netop disse GLP-1 producerende tarmceller (4, 5).
Når de livlige L-celler påvirkes af forskellige smags- og næringsstoffer fra indersiden af fordøjelsessystemet, lystrer de ved at sende hormonet GLP-1 på arbejde for dig og din sundhed.
Så når du ekspederer smags- og næringsstoffer til dine L-celler, danner du godt med hjemmelavet GLP-1 (6, 7).
Inden vi ser på, hvordan vi ekspederer de rette næringsstoffer ned til L-cellerne, er der endnu en spændende vinkel på dannelsen af GLP-1. For når du bruger dine muskler (fx til at løbe eller styrketræne), kalder musklerne på en større blodforsyning, så muskelcellerne kan få tilstrækkeligt med ilt og returnere tilstrækkelige mængder af affaldsstoffer. Helt automatisk frisætter vi neuropeptider omkring de arbejdende muskler, og udover at udvide lokale blodkar, kan disse neuropeptider stimulere tarmens L-celler til at sende GLP-1 i omløb. Hvis neuropeptiderne altså når derhen hvor L-cellerne er (8).
Træningen og de neuropeptider, centralnervesystemet bruger til at regulere blodforsyning, spiller altså – sammen med din mad – en rolle for, hvor meget GLP-1 der dannes i din krop.
Hvilke fødevarer er bedst til at stimulere dannelsen af GLP-1
L-cellerne har en skov af smagsreceptorer på overfladen. Når disse receptorer aktiveres, tændes kontakten for L-cellens leverance af en pakke med GLP-1 molekyler.
Der er uendeligt mange næringsstoffer i alle verdens grøntsager, der kan aktivere smagsreceptorerne. Det gælder fx kortkædede fedtsyrer (dannes af mikroorganismer, når de metaboliserer fiber fra plantevæggen), sukker (findes i plantecellerne eller dannes, når stivelsen i grøntsagerne nedbrydes af dig og dine mikroorganismer), forskellige aminosyrer (kommer fra nedbrydningen af protein i din mad – eller dannes af mikroorganismerne i fordøjelsessystemet) og mange fytokemikalier (bl.a. smags- og farvestoffer samt antioxidanter i vores grøntsager) – eller metabolitter af disse, som dannes af mikroorganismerne i tarmen.
Kan du se for dig hvordan fiber, der pakker plantecellerne ind, sørger for at transportere plantens mange næringsstoffer ned til L-cellerne i fordøjelsessystemet. Fiberen er altså både foder til dine bedste sundhedsallierede (tarmbakterierne) og den emballage, der bringer plantens indholdsstoffer derhen, hvor de kan hjælpe kroppen med at danne GLP-1.
Væggen i de hele planteceller nedbrydes af de tusindvis af mikroorganismerne i fordøjelsessystemet. Herved frigives plantecellens næringsstoffer først der, hvor mikroorganismerne er, og i takt med arbejdsindsatsen fra hele samfundet af mikroorganismer. For også i mikrobernes verden tager ting tid.
Det er altså ikke kun afgørende, at vi får en kost med mange forskellige næringsstoffer og fytokemikalier. Det er måske endnu vigtigere, at alle disse smagsreceptoraktivatorer når derhen, hvor de skal virke. De skal altså nå helt ned til smagsreceptorerne på overfladen af de L-celler, der sidder tættere og tættere, jo længere vi når ned i tyndtarmen.
Du kan med andre ord se plantecellen som en ’depottablet’, der bringer næringsstoffer og fytokemikalier ned til de L-celler, der skal tændes for at danne en pakke med GLP-1.
Her har du hovedargumentet for at ultraforarbejdede fødevarer – selv dem med et anstændigt og eventuelt kaloriefattigt næringsindhold – ikke udløser de samme sundhedsmekanismer i kroppen som de hele planteceller gør.
Vi skal altså væk fra at fokusere på næringsindhold og hen til at fokusere på den næringsindpakning, der både sikrer, at vi fodrer vore hjælpsomme mikroorganismer i tarmen og sikrer os, at vi får glæde af kroppens egne vægttabshormoner.
Og som om det ikke var nok.
Du har sikkert allerede regnet ud at mikroberne i tarmen ikke gør deres arbejde gratis. Samtidig med at de pakker smags- og næringsstoffer ud af plantecellen, snupper de en del af kalorierne fra dig – og sender beroligende signaler afsted til dit immunsystem, som er rigt repræsenteret lige bag tarmoverfladen langs hele dit immunsystem.
Så en kaloriefattig kost kan være god, når den består af grøntsager, og den kan være helt gal, når den består af fuldforarbejdede lightprodukter.
Hvor virker GLP-1
Vi har netop slået fast, at smags- og næringsstoffer skal nå smagsreceptorerne på overfladen af L-cellerne, før vores mad giver os en pakke GLP-1 hormon.
Det samme gælder GLP-1 hormonet selv. For at udløse alle de gode effekter på blodsukker og appetitregulering, skal GLP-1 nå frem til GLP-1 receptorerne, binde sig til dem, og tænde for effekterne.
Men hvor sidder disse GLP-1 receptorer?
GLP-1 receptorerne findes i mange forskellige celletyper i kroppen. De sidder bl.a. på bugspytkirtlens betaceller, samt i udvalgte celler i hjerte og kredsløb, fordøjelsessystem, muskler, immunsystem og celler i centralnervesystemet. De er altså ret udbredte i kroppen.
Den mest velbeskrevne effekt af GLP-1 er den, der sker i bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller. Her betyder en aktivering af GLP-1 receptoren, at den mængde insulin, betacellen slipper ved en blodsukkerstigning, fintunes. GLP-1 har således en vigtig rolle, når det gælder om at fjerne overskydende sukker fra blodet efter et måltid, og du kan med rette tale om GLP-1 som den assisterende hjælperytter, der ’spiller insulin god’.
En effektiv justering af blodsukkeret har direkte betydning for vores insulinfølsomhed. Insulinfølsomheden afgør – sammen med mængden, timingen og indpakningen af tilgængeligt kulhydrat i vores mad – hvor længe vi har overskydende sukker i blodet efter et måltid. Med en vigtig effekt på insulinfølsomheden har GLP-1 således indflydelse på bl.a. mængden af sukker, fedt, insulin og glukagon i blodet, og dette har en direkte betydning for bl.a. appetitregulering, energiniveau og inflammation i kroppen.
Ud over den indirekte effekt på appetit via tuning af betacellefunktionen, har aktivering af GLP-1 receptorer i fordøjelsessystemet og i centralnervesystemet virkning på mavesækkens tømningshastighed og på registrering af sult/mæthedssignaler. Der trykkes således på flere kontakter, når GLP-1 påvirker sundheden.
Forskel på GLP-1 og semaglutid
GLP-1 og semaglutid binder til og aktiverer præcis den samme GLP-1 receptor. GLP-1 er lidt bedre til at aktivere receptoren end semaglutid, men til gengæld har semaglutid en længere holdbarhed i kroppen, så den har mere tid til arbejdet.
Det bringer os tilbage til at en bestemt virkning kræver, at vi har en bestemt aktivator i de rette mængder og på det rette sted.
Mens semaglutid kommer fra en lille nål i underhuden en gang om ugen, kommer hjemmelavet GLP-1 fra L-cellerne i fordøjelsessystemet. Da hjemmelavet GLP-1 har en holdbarhed i kroppen på få minutter vil vi forvente at hjemmelavet GLP-1 især virker i lokalområdet, mens semaglutid, som har en holdbarhed på en uges tid, kan nå rundt i hele kroppen og virke i alle hjørner.
Der er ingen tvivl om, at de gunstige effekter, vi ser af semaglutid, kommer i halen på de meget velbeskrevne effekter af GLP-1 aktivering i bugspytkirtlens betaceller. Men det kan altså ikke udelukkes, at semaglutide kan noget, GLP-1 ikke kan, simpelthen fordi det når hjørner af kroppen, som aldrig møder hjemmelavet GLP-1 fra L-cellerne.
Det kan omvendt heller ikke udelukkes, at L-cellestimulering kan noget, som semaglutid fra underhuden ikke kan.
Dels følges GLP-1 fra L-cellerne med andre hjælpsomme hormoner, som påvirker appetit, blodsukker, inflammation, sukkertrang mm (fx GIP, PYY, GLP-2 m. fl), og dels frisættes GLP-1 lige der, hvor der er masser af nerver og immunceller, som kan påvirkes af både tarmhormonerne og de stoffer, som velnærede tarmmikrober deler med os.
Danmark har brug for både medicin og viden om hjemmelavet GLP-1
Mit ærinde er ikke at bestemme, om du skal medicinere med semaglutide, tænde borgerens interesse for hjemmelavet GLP-1, eller begge dele. Det dilemma er ganske individuelt, og der er allerede masser af ’mandagstrænere’, der har lette og generelle holdninger til den sag.
Men jeg hører fra praktiserende læger og praksissygeplejersker, at den ufarlige samtale om det hjemmelavede GLP-1 har mange gode vægttabs- og sygdomsremissionsforløb på den gode samvittighed.
Og i et demokratisk videnssamfund kan vi ikke leve med, at mange tror, medicin er eneste løsning på blodsukker- og overvægtproblematikken, når grøntsagerne (frem for fuldforarbejdede lightprodukter) er lige til højrebenet.
Normalen styrer uden om GLP-1
I vores moderne hverdag har vi travlt og styrer ofte mod hurtige måltider, der kan være industrielt forarbejdede. Vi associerer overvægt med at spise for meget og forbrænde for lidt, men måske skulle vi vende det lidt på hovedet. Måske kan vi enes om, at vi faktisk ofte bringer for lidt næring til vores tarmmikrober, hvorved vi fratager dem deres mulighed for at styrke vores sundhed.
Mens vi overspiser af forarbejdet, vanedannende mad, designet til at aktivere vores medfødte ’mere-vil-have-mere’-instinkt, skriger en sulten tarmflora efter planteceller, så der kan skabes et aktivt mikrobesamfund, hvor forskellige mikrober skaber sundhedssymbiose sammen med dig.
Normalen styrer, som du ved, ikke blot udenom GLP-1. Den styrer også udenom en række andre metabolisme-hormoner, som nærmest ikke ser dagens lys, når vi spiser mange daglige måltider med raffineret, kulhydratrig mad (fx glukagon).
Efterligninger af flere hormoner (bl.a. GIP og glukagon) pakkes netop nu i nye lægemidler, der er på vej i næste tsunami af vægttabsmedicin.
Et opgør med kaloriediktaturet
Raffineret mad, skam, skyld, overspisning, manglende evne til at holde den sunde livsstil i længden og en rygrad som en regnorm er nogle af de tillægsord vi associerer med vores egen og andres overvægt.
Men lad os også vende den på hovedet i sundhedsbiologiens navn.
Semaglutid, Wegovy og Ozempic har slået fast for enhver, der læser aviser, at overvægt og/eller overspisning har flere dimensioner. Med disse lægemidlers epokegørende effekter, kan ingen længere være i tvivl om, at vi har hormoner, der i den grad påvirker vores appetit, energiniveau, tilfredsstillelsesbehov og præference for mad. Og fremfor at gøre os til passive injektionsforbrugere, anbefaler jeg at starte en epidemi med aktive, handlekraftige og vidende sundhedsrobuste danskere.
I dag kan sundhedspersonale tillade sig at stille disse spørgsmål til den borger, der henvender sig for at få Wegovy:
|
Det videnskabelige dilemma
Det, der tænder for L-cellernes frisætning af GLP-1 i tarmen har mange andre sundhedsgevinster som ’positive bivirkninger’. Det er bl.a. kaloriefattig, fiber- og vitaminrig mad.
Så hvordan kan jeg vide, at GLP-1 og de andre vægttabs- og blodsukkerregulerende hormoner er en væsentlig del af grøntsagernes sundhedseffekter. Vi ved jo alle at grøntsager er sunde i forvejen.
Lige her lander vi i et videnskabeligt vakuum, fordi det er 1000 gange nemmere at konkludere hvad en ugentlig Wegovy injektion gør ved et menneske end hvad et GLP-1 fremmende kostprincip gør.
Der er altså tale om, at videnskaben for lægemidlerne er af langt højere kvalitet end videnskaben for de biologiske livsstilsvalg, du selv træffer.
Alligevel kan vi bruge den viden, vi har fra lægemiddelforskningen, til at udnytte nogle biologiske sundhedsfordele i vores liv med eller uden lægemidler.
Det videnskabelige vakuum kommer aldrig til at ændre sig. Men du kan tale det sundhedskompetente menneske, grøntsagerne og den kompetente krop op i din hverdag.
Hvad skal jeg gøre – eller hvad skal jeg vide
Vi har i bedste mening opbygget et sundhedssystem, der hjælper den, der ikke kan hjælpe sig selv. I den moderne virkeligheds sygdomsbillede, har langt over halvdelen af vores sygdomsbyrde sammenhæng med overvægt, blodsukker, inflammation og afledte deraf. Og for netop denne type tilstande, er den enkeltes handlekraft en virkelig vigtig ’ressource’.
Her er spørgsmålet om ikke de hurtige instrukser og den løftede pegefinger har spillet fallit, mens logisk viden og positiv ansporing til medansvar og egne valgs vigtighed vinder på den lange bane.
Egne valg og sundhedsengagement skal nedtones i kliniske studier af høj videnskabelig kvalitet for at undgå bias. Men virkeligheden af sundhedsrobuste danskere skal netop bygges på et fundament af viden, engagement, handlekraft og ansvar. For netop indflydelsen, handlekraften og friheden fremmer både sundhed og livskvalitet.
FAKTA
Alle planteceller indeholder en cellevæg af fiber, og det er præcis den plantecellevæg, der ødelægges når fødevarer ultraforarbejdes. I ultraforarbejdede fødevarer er der desuden ofte tilsat stivelse for at genetablere struktur, og der er tilsat E-numre, sukker, salt og mel.
Med grøntsager i alle regnbuens farver – rå eller grillede, blendede, stegte, bagte eller kogte bringes sundhedsfremmende stimulans til både de hjælpsomme mikrober i tarmen og til dine hjælpsomme L-celler.
Du kan få mange af de samme effekter fra hele korn, havregryn eller groftmalet korn, men her skal du være opmærksom på at mange brød og andre kornprodukter ofte er fortyndet med hvedemel, sukker og andet.
FOREDRAG OM KROPPENS EGNE VÆGTTABSHORMONER
Har du lyst at lære mere om GLP-1 og de mange andre hjælpsomme og sundhedsfremmende vægttabshormoner?
Så skal du være rigtig hjertelig velkommen til at springe med på mit online foredrag, ‘Kroppens egen vægttabsmedicin.’
Foredraget kan opleves lige nu – eller lige når det passer dig.
Udvalgte referencer
- Cardiovascular effects of incretins: focus on glucagon-like peptide-1 receptor agonists – PubMed (nih.gov)
- Ozempic® – information til sundhedsfaglige – Medicin.dk
- Wegovy® Flextouch® – information til sundhedsfaglige – Medicin.dk
- Kuhre, Deacon, Holst and Petersen, Frontiers Endocrinology 2021
- Frontiers | The L-Cell in Nutritional Sensing and the Regulation of Appetite (frontiersin.org)
- The Antidiabetic Mechanisms of Polyphenols Related to Increased Glucagon-Like Peptide-1 (GLP1) and Insulin Signaling – PMC (nih.gov)
- Nutritional modulation of endogenous glucagon-like peptide-1 secretion: a review – PMC (nih.gov)
- Long acting analogue of the calcitonin gene-related peptide induces positive metabolic effects and secretion of the glucagon-like peptide-1 – PubMed (nih.gov)
- Sams & Faerber, Kålhydrater (Gyldendal 2022).
