Fødevaremærker såsom ”Fuldkornsmærket” og ”Nøglehulsmærket” er dygtigt markedsført som et symbol for sundhed og fødevarer, du trygt kan komme i indkøbskurven. Men helt generelt er mærkerne tildelt på præmisser, som de færreste kender, og som i min optik kan skabe falsk tryghed – og tale ned til os forbrugere. For mærkerne overser fuldstændigt det måske vigtigste parameter for sundhed, nemlig madens raffineringsgrad og samspil med kroppens biologi.
De fleste af os vil gerne fylde indkøbskurven med fødevarer, som langt overvejende er gode for vores helbred. Derfor besøger mange næringsdeklarationen, der er trykt på de emballerede fødevarer, før de vælger rugbrød, morgenmadsprodukter osv. Det er et godt besøg, når man ved, hvad man skal se efter i varedeklarationen.
Sammen med varedeklarationen, er flere og flere fødevarer udstyret med mærker og ikoner – de såkaldte kvalitetsmarkører. De er dygtigt markedsført som ”stempler” på sunde fødevarer, du trygt kan komme i indkøbskurven. Men er det nu også tilfældet? Det kommer an på hvad du sammenligner med!
Hvad kan vi egentlig bruge mærkerne til?
Lad os starte med at se på, hvad to af de mest kendte mærker, ”Fuldkornsmærket” og ”Nøglehulsmærket” egentlig dækker over. En fællesnævner for dem er, at de fortæller os, at fødevarerne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hhv. fiber-, fedt-, salt og sukkerindhold.
”Fuldkornsmærket” stiller særlige krav om, hvor meget fuldkorn, der skal være i produkterne. I ris og gryn skal der være 100 procent, i morgenmadscerealier 65 procent, i melblandinger 60 procent osv. Afsenderen af ”Fuldkornsmærket” er ”Fuldkornspartnerskabet”, som består af producenter, interesseorganisationer og offentlige myndigheder. Medlemmer af partnerskabet betaler for at bruge mærket, så det er ikke alle producenter, der har råd til mærket selvom fødevaren er i top. Du kan dykke ned i kravene for at opnå ”Fuldkornsmærket” her – og jeg håber du vil bruge lidt til på at indse hvad mærket i virkeligheden betyder.
De specifikke krav for at opnå ”Nøglehulsmærket”, som Sundhedsstyrelsen er afsender af, er svære at finde. Men er du ihærdig i din research, kan du i deres bekendtgørelse finde listen her og eksempelvis se, hvordan pirogger, pizzaer og forårsruller maksimalt må have 3 gram tilsatte sukkerarter pr. 100 gram, 1 gram salt pr. 100 gram og 2 gram mættede fedtsyrer pr. 100 gram. Der er kriterier for en lang række fødevaregrupper under nøglehulsmærket, så du kan finde mærket på alt fra grøntsagsblandinger til brød, kød, mejeriprodukter og veganske alternativer. Det er spændende at se sig lidt omkring på denne side. For vi bør ikke følge mærkerne for mærkernes skyld men fordi vi ved, hvad mærket signallerer.
Mærkerne tager ikke højde for det vigtigste!
Men er det ikke bare fint, at man kan se hvad der er godt og knap så godt i de forskellige fødevaregrupper? Jo, umiddelbart er det super fint, men der er også en række problemer i at indskrænke din ’sundhedsanalyse’ til et mærke.
Det største problem er, at mærket ikke tager højde for den måske vigtigste parameter for sundhed. Mærkerne fokuserer alene på det procentuelle indhold af næringsstoffer i maden, selvom forskningen for længst har dokumenteret, at madens forarbejdningsgrad (raffineringsgrad) er mindst lige så afgørende for vores sundhed og madens samspil med kroppens biologi.
Når vi får vores næring i uraffineret form (via uforarbejdede fødevarer), kvitterer vores tarmbakterier med en række sundhedsfremmende mekanismer, vi ikke får, hvis næringen kommer fra raffinerede (forarbejdede) fødevarer. Omvendt kan det igangsætte negative sundhedsspiraler, når maden kommer fra forarbejdede fødevarer. Så selvom pizzaen, piroggen eller forårsrullerne er udstyret med ”Nøglehulsmærket” – defineret ud fra sammensætningen af næringsindhold – er det altså ikke ensbetydende med, at der er tale om sunde fødevarer, du trygt kan komme i indkøbskurven.
”Sat på spidsen mener jeg, at fødevaremærkerne i sin nuværende form bidrager til en unuanceret forståelse for maden, som gør danskerne passive og i værste fald skaber falsk tryghed og en tillid til fødevarer, der kun er en lille smule bedre end de allerværste.”
Erstat mærkerne med biologiske sundhedsfærdigheder
Heldigvis er der både et nemt og sundhedsopbyggende alternativ til mærkerne.
For med helt basale sundhedsfærdigheder, vil man på få sekunder selv kunne vurdere fødevarerne ud fra et helhedsperspektiv. Et helhedsperspektiv, som både tager højde for fødevarernes næringsindhold, forarbejdningsgrad – og ikke mindst din egen krop, din sundhedssituation og dit mål.
For der er selvfølgelig stor forskel på, hvilke fødevarer, der er gode for os – eller vi kan ”tåle” – hvad enten vi er yngre, ældre, har diabetes, smerter autoimmune sygdomme, er fysisk aktive, inaktive osv. Jeg plejer at sige det sådan: Når det kommer til sundhed, skal vi alle vide det samme, men ofte gøre noget forskelligt! For er du syg og ønsker du at blive rask, er der vigtige knapper, du kan trykke på – og de knapper skal alle kende!
Vil du være endnu mere dus med dine fødevarer?
Vil du have det sorte bælte i fødevarer, så du nemt og ubesværet kan træffe sundhedsopbyggende valg baseret på en solid forståelse for, hvad maden tilbyder den krop, som er aktiv, inaktiv, barn og voksen, syg og rask? Så er du hjertelig velkommen til at læse bogen ‘Sandheden om sukker’.
Du skal også være hjertelig velkommen til at springe med på mit 6-ugers kursus ’Sundhedens Biologi online’. Med masser af biologisk viden, inspiration og konkrete forslag til din hverdag, giver kurset dig et indblik i, hvordan du kan tænde for de helt rigtige ”sundhedskontakter”, som stabiliserer blodsukkeret, øget insulinfølsomheden og gør din tarmflora til din vigtigste sundhedsallierede.
