Jeg elsker, når vi danskere – og vi som samfund – tager de vigtige og nødvendige diskussioner om sukker og sundhed.
Men vi har fået sukker i den gale hals, når diskussionerne udvikler sig til ”sort/hvid” fløjkrig mellem dem, som på den ene side forsager al form for sukker og dem, som på anden den anden side nærmest demonstrativt kommer ekstra sukker på havregrynene – og fortæller alle om det.
Skarpt karikeret kan man beskrive de to lejre således:
- Sukkerforsageren forsager alt sukker. Nogle nyder deres sukkerfri livsstil i stilhed, mens andre går verbalt til angreb på de officielle, kulhydratrige kostråd og andres måde at leve på. Nogle tager krigen videre til sukkerindustrien, medicinalindustrien og andre, der profiterer af sukker eller sygdomme, som sukker kan forværre og vedligeholde. Heldigvis vælger de fleste at dele deres positive, blodsukkerstabile erfaringer fra eksempelvis vægttab, mere energi, mindre smerter, mindre sygdom og medicin – samt ofte bedre humør.
- Sundhedsdestruktøren håner og latterliggør alle former for sukkeromtanke. Hvis sundhedsdestrukturøren er folketingspolitiker, sundhedsprofessionel eller en toneangivende forælder i en folkeskoleklasse kan vedkommende være en uheldig rollemodel. Ofte betaler det sig hverken at tage diskussionen eller en samtale om fakta. Med en sundhedsdestruktør på banen gælder det om at være cool og bidrage med den sunde modvægt, som situationen kalder på.
Der er flere grunde til, at sort/hvide diskussioner mellem de to lejre kan køre af sporet.
Dels ender de ofte med at handle meget mere om mavefornemmelser og følelser end om fakta og viden. Samtidig overser de ofte den centrale pointe, at sukkers betydning for kroppen og vores sundhed altid er situationsbestemt. Sagt på anden måde: Nogen ”tåler” mere sukker end andre, og hvor meget sukker vi tåler, ændrer sig hele livet. Det afhænger af insulinfølsomheden som igen afhænger af en lang række faktorer såsom alder, vægt, mad, sygdomsbillede og aktivitetsniveau.
Så når vi diskuterer sukker og sundhed, skal vi altså huske nuancerne! Det er ikke sort/hvidt, og sukker kan både være ren energi og ren gift – det afhænger af situationen.
Spørger du mig, handler de vigtigste diskussioner om sukker og sundhed derfor om, hvordan vi som samfund får givet alle danskere lige muligheder og adgang til viden om blodsukker, insulinresistens og kostens betydning herfor. Så alle kan få reelle sundhedsfærdigheder, der gør det muligt træffe gode, solide og bevidste sundhedsvalg med afsæt i den situation, man netop befinder sig i.
Alle danskere skal have mulighed for at blive dét, jeg efterhånden for en del år siden valgte at kalde for ”SukkerSmart”.
Vil du være SukkerSmart – og gøre noget godt for din situationsbestemte sundhed? Måske endda SundhedsSmart?
Hvis du vil klædes på med Rolls-Royce modellen af reelle sundhedsfærdigheder, så er du hjertelig velkommen på mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’. Det er mit mest omfattende kursus nogensinde, og du kan glæde dig til masser af biologisk viden, inspiration og forslag til dine daglige gøremål.
Du bliver dus med alle fødevarer og kommer til at forstå, hvad kosten giver af muligheder for den krop, som er aktiv, inaktiv, barn og voksen, syg og rask.
Et gennemgående tema i kurset er fænomenet insulinresistens, som er skurken, når det gælder appetit- og vægtregulering, inflammation, stabilt blodsukker og en lang række af de tilstande, vi bøvler med. Men vi besøger også ‘kolesteroltallet’ på en tur med kredsløbet, og får det sorte bælte i kroppens og madens biologi.
Læs alt om kurset her – og jeg håber at få lov at byde dig velkommen på kurset – og velkommen til at tage magten over din egen sundhed!