Vi mennesker skal træffe vores egne, oplyste valg om den kost, der gør os godt, og om hvor sundhedsambitiøse vi ønsker at være.
Det er Frederik et af mange gode eksempler på.
Frederik har haft diabetes 2 i en årrække, hvor han ellers har levet sundt og i overensstemmelse med alle de råd, han modtog om kost og motion. Da han alligevel hastigt nærmede sig grænsen for endnu mere medicin, valgte han at gøre noget andet.
Det er i dag mere end 5 år siden.
Satte man verdens dygtigste diabeteseksperter til at lede, ville de formodentlig ikke finde et eneste symptom på at Frederik har – eller har haft diabetes 2 i 15 år. Om han må kalde sig rask eller ej er et definitionsspørgsmål, som er uden betydning for hvordan Frederik har det.
Jeg håber du har lyst at læse en helt unik og samtidig helt almindelig historie fra Frederik:
”Jeg har levet et liv med sund mad og motion – lige efter lærebogen. Alligevel fik jeg som 30-årig – for omkring 15 år siden – diabetes 2, som en helt almindelig eftervirkning af den leukæmibehandling, jeg modtog som 11-årig.
I 2018 forberedte min diabeteslæge mig på at næste etape af diabetes 2-vejen skulle ledsages af insulinbehandling. For på trods af min sunde livsstil og mine forskellige tabletter havde mit langtidsblodsukker (HbA1C) sneget sig op på 74 mmol/mol – langt over grænsen for diabetes 2 diagnosen (HbA1C på 48 mmol/mol).
Beskeden om insulinbehandling var ubehagelig, og i takt med, at jeg forberedte mig på daglig injektionsmedicin, begyndte min hustru og jeg at lede efter andre muligheder. Her dukkede vi (indrømmet – meget forbeholdne) op til et foredrag med Anette Sams. Den biologiske logik om blodsukker, der startede med dette foredrag, skulle vise sig at konvertere min læges medicinstrategi fra optrapning til udtrapning. Og han er præcis ligeså begejstret for den nye strategi som jeg selv er!
Lige efter foredraget spurgte jeg Anette, om hun troede jeg havde en chance for at lære min krop at regulere blodsukker igen. Beskeden fra foredragsholderen kom uden tøven: Jeg var et kompliceret tilfælde og der var ingen garantier (hverken til mig eller andre). Men det er gratis og risikofrit at prøve et par uger og se om kroppen vil være med. Og at vurdere om det er det værd!
Selvfølgelig ville det ‘være det værd’, så jeg og min hustru tog skridtet og erstattede det gode brød, pasta, ris og søde sager med kål. Langsomt trappede jeg mængden af kål op, og efter nogle uger kastede jeg mig over en kompromisløs blodsukkerstabil uge med kun tre solide hovedmåltider med kålhydrater hver dag.
Afregningen var hurtig og kontant.
Allerede få dage inde i min nye hverdag mærkede jeg, at blodsukkeret føltes mere stabilt, og at træthed og utilpashed oftere og oftere var en saga blot. Mine daglige blodsukkermålinger bekræftede det, jeg mærkede og min læge trappede mig konservativt ud af medicinen.
I dag har jeg været medicinfri i 5 år, og jeg har aldrig spist bedre. Mit langtidsblodsukker har i 5 år været under 38 mmol/mol – altså under diagnosekriteriet for såvel diabetes 2 (48 mmol/mol) som præ-diabetes (42 mmol/mol).
Da jeg begyndte på min nye kostrejse, undrede flere af mine venner og bekendte sig over mine valg. Med tiden har det ændret sig til nysgerrighed. Nogle har ligefrem taget kålhydraterne til sig, mens andre synes, at jeg er for ”hardcore” og ”voldsom”, når jeg dagligt spiser et halvt kilo kål – fordelt på alle tre måltider – og undlader alle raffinerede kulhydrater. For mig er valget af kål blevet naturligt, og fordi jeg nu er sikker i mine valg af nydelser, ønsker jeg under ingen omstændigheder at erstatte hverdagens kål med noget andet. Når jeg ”spiser kål til …”, er der – uden hokus pokus – biologisk statsgaranti for, at jeg har et stabilt blodsukker – og så er der god plads til at nyde et glas rødvin, en gin-tonic eller andre nydelsesmidler i weekenden.
Lad mig sige det, som det er: Jeg er blevet afhængig af mine daglige kålhydrater, og derfor sørger jeg for altid at have adgang til det. Både hjemme i mit eget køkken og når jeg rejser i Danmark og udlandet. Enten har jeg min egen kål med, eller også spørger jeg på hotellet, inden jeg booker. Ofte mødes jeg med lidt undren fra køkkenet, men efter en kort forklaring lyser personalet typisk op og snitter løs. Flere gange har jeg mødt køkkenchefer, der fortæller, hvordan kål fylder mere og mere i deres daglige madlavning. Mange af dem er enige med mig, når jeg siger, at kålsalat bør have sin plads i enhver morgenmadsbuffet med respekt for sig selv.
Stakkels familie til den kålfanatiker, tænker du måske. Men kålhydraterne er blevet en helt naturlig del af hele min families sunde liv. Min hustru spiser næsten ligesom mig, mens min datter selvfølgelig tilføjer alle de kulhydratrige fødevarer (fx havregryn, rugbrød, masser af frugt), der er nødvendige for en sportspige i voksealderen. Alligevel er det knasende og sprøde spidskål en velkommen del i både madpakken og til aftensmaden.
For mig er kålhydraterne kommet for at blive – både for mine sanser og for mit ønske om at droppe den diabetesmedicin, der var obligatorisk for mig, dengang jeg stadig troede, at seks kulhydratrige måltider om dagen var den eneste måde at være sund på.”
Om Frederik i sundhedssystemet klassificeres som rask eller kronisk syg er Frederiks sundhed uvedkommende – bortset fra at den (per definition) kroniske diabetes 2 diagnose giver ham ret til en årlig kontrol af sit langtidsblodsukker. Det giver tryghed.
Frederik er en handlekraftig og sympatisk herre, som har overskud til at tænke på mange andre end sig selv. Han insisterer på danskerens ret til at vælge og kende effekterne af blodsukkerstabil kost. Han mener at alle, der ønsker det, skal kende til de sundhedsmuligheder, der ligger og griner af os, mens vi lader normalen stå i vejen for vores sundhed. Men Frederik vil ikke pådutte nogen noget – og er helt med på at hans egen erfaring med – og direkte nydelse af – den nye madstil ikke nødvendigvis gælder alle.
Frederiks og jeg fik foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg i starten af 2020, hvor vi foreslog udvalget at prioritere tilbud om uddannelse i sundhedsbiologiske muligheder. Få dage efter lukkede landet ned for corona – og her knap 3 år efter, er det mere aktuelt end nogensinde.
Så kære nye folketing:
Lad os huske at oplyse om sundhedsmuligheder til alle, der ønsker at se den vej. Jo flere der klarer sig selv, desto flere ressourcer er der til dem, der ikke gør! Vi må aldrig undlade at dele sundhedsbiologi med dem, der kan få glæde af den, for at skåne dem, der ikke kan, mod skyld og skam. De to meget forskellige problemer har to meget forskellige løsninger. Og det er ikke enten eller!
’Men blodsukkeret vil jo stige igen, når man begynder at spise normalt igen’, hører man mange sige. Point taken. Men synes du, den moderne fuldraffinerede kulhydratrige normal, som skaber epidemier af kroniske sygdomme, skal udgøre den barre, der afgør hvornår man er syg og hvornår man er rask, eller synes du man skal klappe en ny sundhedsfremmende normal frem på scenen?
Tusind tak fordi du læste med på det lille skriv om frihed til sundhed.
Har du brug for min hjælp til at finde sundhedsmulighederne i det gode samarbejde med din krops medfødte biologi? Så har jeg 3 muligheder til dig:
- Læs bogen ’Ud af diabetes 2’
- Kom med til mit 4 timers kursus ’Ud af diabetes 2 – tør du prøve’
- Gå ’all in’ med mit 4 ugers online-kursus med uddannelse og inspiration ’Ud af diabetes 2 – online‘
Er du sundhedsprofessionel og ønsker du at give dine borgere mere magt over egen sundhed? Så finder du online-kurset ’INSULINRESISTENS for sundhedsprofessionelle’ som godkendt efteruddannelse lige her.
