Vi har så uendeligt meget at vinde, hvis vi på sundhedsområdet skifter ‘system- og offerliggørelse’ ud med en tro på de kompetente danskere, som kan og vil tage medansvar for egen sundhed – hvis de ellers får mulighed for det! Derfor har jeg samlet 3 sundhedsinitiativer, som jeg mener bør være et stort tema i den igangværende valgkamp og i det politiske arbejde, der følger efter. Initiativer, som giver mere sundhed, personligt ejerskab, mening og handlekraft til danskerne og sparer samfundet for milliarder, som kan bruges på dem, som er afhængige af dyr medicin, teknologi, behandling og pleje.
Valgkampen kører for fuldt blus, og det samme gør de politiske debatter om Danmarks fremtid på sundhedsområdet. Midt i de heftige diskussioner om, hvordan milliarderne skal fordeles, savner jeg et fokus på det måske allervigtigste sundhedspolitiske spørgsmål: Hvordan giver vi danskerne ejerskab, indflydelse og det bedste fundament for at kunne tage medansvar for egen sundhed? For sandheden er, at vi i Sundhedsdanmark gør det stik modsatte, og at det gør danskerne passive, usikre, mere syge og koster samfundet milliarder.
Det leder mig frem til de to største blinde vinkler i sundhed i dag:
1. Det er ikke altid den dyreste løsning, der er det bedste, og
2. Kostens næringsindhold og struktur har en fundamental betydning i både forebyggelse og behandling af sygdom – og i vedligehold af sundhed.
I dagens Sundhedsdanmark anbefales alle raske mellem 2 og 65, over én kam, at spise efter de officielle kostråd. De konkretiseres som eksempler på dagskost i Den Nationale Kosthåndbog, som foreskriver 6 kulhydratrige måltider om dagen. Disse kostanbefalinger er anvendelige for nogle – og vedligeholder sygdomsprocesser hos andre! Det gælder særligt de ’andre’, som er indlagt på et hospital og som ikke kan vedligeholde deres muskelmasse.
Er man barn, ung, sund og aktiv kan 6 kulhydratrige måltider sagtens være en fin kost at vokse på. Her handler det om at få masser af energi, vitaminer og makronæringsstoffer til kroppens vækst, forbrug, reparation og vedligehold. Men er man derimod én af de rigtig mange danskere, som af forskellige årsager har en krop med nedsat evne til at fjerne overskydende sukker fra blodet (insulinresistente grundet inflammationssygdomme, smerter, (u)frivillig inaktivitet, overvægt i taljeområdet, nedsat muskelmasse mm), så vil 6 kulhydratrige måltider være den sikre vedligeholdelsesplan for insulinresistens. Her vil kost i tråd med kosthåndbogens nuværende anbefalinger vedligeholde eller ligefrem forværre inflammationstilstande, skabe yderligere insulinresistens, ubalanceret appetitregulering, nedsat forbrænding, øget fedtlagring – og vedligeholde inflammationsprocesser. Ja, det var ikke så lidt – og læs det gerne igen!
Så kære politikere – så længe vi i Sundhedsdanmark bliver ved med at skære alle danskere over én kam, gør vi det umuligt for den enkelte at tage større medansvar for egen sundhed. For hvordan i alverden skal eksempelvis den insulinresistente kunne gøre det, når det offentlige anbefaler en kost, som i bedste fald opretholder sygdomsbilledet? Det er både umyndiggørende og urimeligt overfor den enkelte dansker, og som samfund går vi glip af vigtig sygdomsforebyggelse og egenbehandling, fordi vi slet ikke drager nytte af de enorme ressourcer, de enkelte danskere besidder.
Jeg har samlet tre sundhedsinitiativer til de politikere, som er klar til at tage kampen op for de danskere, som ønsker sig ejerskab, kontrol og medindflydelse på egen sundhed – og som derfor fortjener et ”Sundhedsdanmark”, der deler viden, færdigheder og muligheden for at træffe gode situationsbestemte sundhedsvalg på et oplyst grundlag!
- Få straks revideret Den Nationale Kosthåndbog!
Fra forskningen ved vi rigtig meget om kostens enorme betydning ikke mindst for mennesker med insulinresistens, diabetes 2 og andre kroniske sygdomme som f. eks. gigt og autoimmune sygdomme. Eksempelvis har verdens to største diabetesorganisationer, ADA og EASD, for længst konkluderet, at type 2 diabetikere skal anbefales blodsukkerstabil kost igennem stivelsesfattige grøntsager, mådehold med sukker og raffineret korn samt fokus på uforarbejdede fødevarer (1, 2). Med den præmis har de samme organisationer sidste år fornyet konsensus vedr. diabetesremission (3) – altså tilbagedrivelse af sygdommen.
Alligevel lader vi i Danmark fortsat de forældede kulhydratrige kostprincipper i Den Nationale Kosthåndbog, som skærer alle over én kam, være styrende for hele det offentlige ”Sundhedsdanmark” og alle dets institutioner. Med Den Nationale Kosthåndbog, som er institutionskøkkenernes grundbog, får eksempelvis Type 2 diabetikere en dagskost af fuldforarbejdet mad, masser af raffineret korn, havregryn med sukker og mælk, og et minimum af stivelsesfattige grøntsager (en lille smule broccoli og hvidkål), hvilket er så langt fra den videnskabelige konsensus, man kan komme.
Skal vi skabe et videnskabeligt funderet sundhedsfundament for danskerne og give alle mulighed for at tage medansvar for egen sundhed, skal Den Nationale Kosthåndbog revideres hurtigst muligt, så den kan være rollemodel. Her skal hele afsættet være, at sund kost ikke er det samme for den aktive unge, der stadig vokser, og den insulinresistente dansker, der måske ovenikøbet har problemer med bevægeligheden og er indlagt på hospitalet.
- Server sundhedsfremmende mad på landets hospitaler – og server kulhydrater efter behov!
Én ting er, at den Den Nationale Kosthåndbog skal revideres, noget andet et, at landets mange institutioner hurtigt skal rette ind herefter. For det skal være slut med hospitaler, plejehjem mv., som serverer måltider for insulinresistente, diabetikere, andre kronisk syge, som er baseret på forældede og direkte sygdomsfremmende kostprincipper med 6 kulhydratrige måltider om dagen og et minimalt tilbud af friske grøntsager. Tænk hvis vi som samfund i stedet var rollemodel og serverede blodsukkerstabil, velsmagende, grøntsagsrig og sundhedsfremmende mad. Måske ville det betyde, at mange tager hjem fra hospitalet og spiser sundere. Måske ville et nyt mål være ‘sundhedssystemet er rollemodel’.
Det bør ganske enkelt vedtages ved lov, at der altid skal være en blodsukkerstabiliserende, grøntsagsrig basiskost på menuen, som giver patienterne alt det, de har behov for – og så kan bollerne med margarine og marmelade, banankagen og jordbærgrøden være noget, man aktivt kan vælge til, hvis man har lyst til det eller behov for det. Og nej, det er ikke formynderisk at stille sundhedsfremmende mad frem som det primære. Det bør være en menneskeret, og det er udtryk for et Sundhedsdanmark, som tager ansvar og viser respekt for de danskere, som vil tage ansvar for egen sundhed.
- Viden og færdigheder skal ud til danskerne!
Som samfund skal vi sørge for, at ingen må gå ned på viden – så alle danskere vil være i stand til at træffe individuelle sundhedsvalg på et oplyst grundlag. Et oplagt indsatsområde er den danske folkeskole (og daginstitutionerne). Sundhed og kost kan i princippet lægges ind i ethvert af skolens fag, så eleverne løbende få vigtig viden om eksempelvis madens samspil med kroppens biologi, om alt det, der afgør, hvor robuste vi er overfor forskellige kostsammensætninger. Jeg ved fra workshops på mange skoler (og fra lærere og forældres reaktioner på min bog SukkerSmarte børn), at børn og unge fascineres af de myriader af sundhedskontakter, vi tænder for gennem rigtig mad, og hvorledes overskydende sukker fra blodet straks lander i musklerne, hvis vi sikrer muskelaktivitet mellem måltiderne. Herfra ved jeg også, hvor inspirerende det er for unge at kende til de instinkter, der driver vores valg af fødevarer. For først når vi kender instinkterne, byder dem velkomne i livet (og måske endda kan more os over dem), kan vi påvirke dem.
Ved at sætte massivt uformynderisk og fagligt nuanceret ind i folkeskolen, er det muligt at plante sundhed solidt i de unge menneskers bevidsthed, så de får de bedste forudsætninger for et trygt og umanipuleret liv, hvor sundhed er noget, man har mulighed for at vælge til – uanset social baggrund.
Novo Nordisk Fonden tager lige nu et stort ansvar for at bidrage til at fremme sund vægt og trivsel hos børn i Danmark. Det kan tjene som en inspirationskilde for det offentlige Danmark, som efter min mening gør meget klogt i at opkvalificere sundhedsfærdigheder i folkeskolen. Billig undervisning af videbegærlige unge, der bliver handlekraftige eller dyr behandling af syge borgere?
Skal vi skal bruge ressourcerne på at overvåge, hvor galt det går med danskernes sundhed – eller på at nedbryde de myter, der kampberedt holder fast i, at en kulhydratrig kost er det eneste rigtige for alle – mens det for mere end 50% af os reelt er det eneste, vi ikke skal gøre?
Vil du have situationsbestemt sundhedsviden?
Har mit blogindlæg fået dig til at tænke, at du gerne vil have oprustet din sundhedsviden og dine færdigheder, så du kan modvirke insulinresistens, navigere selvsikkert og sundhedsfremmende i fødevarelandskabets jungle af basiskost, kulhydrattilskud og nydelsestilskud – og træffe gode, situationsbestemte sundhedsvalg? Så kan mit online forløb ’Ud af diabetes 2 – online’ være et godt sted at starte.
Forløbet er bl.a. for dig, der er insulinresistent eller overvægtig, har diabetes 2 eller er bange for at få det. Men det er også for dig, der bare gerne vil vide mere om vigtig sundhedsbiologi. Læs mere om forløbet her.
