Vi ved, det virker – så hvor længe skal vi vente på, at Sundhedsdanmark prioriterer rigtig mad mod diabetes 2

Hvis vi så på diabetes 2 som en udfordring, der kan og skal løses – og på type 2 diabetikeren, som et kompetent menneske, der måske kan blive rask igen, så tror jeg, at vi for længst havde fået konkretiseret og bragt de nye officielle danske kostanbefalinger til diabetikerne ud i praksis. Men her mange måneder efter de første tegn på officielle fagligt opdaterede kostråd til mennesker med diabetes 2 må jeg konstatere, at landets type 2 diabetikere stadig bliver mødt med forældede indkøbsguides, forældet rådgivning og institutions- og ældremad, der vedligeholder diabetes 2 og insulinresistens (eller fastholder en lav kulhydrattolerance).

For et par uger siden deltog jeg på den længe ventede konference Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) of the European Association for the Study of Diabetes (EASD). Det er en særlig interessegruppe under den store europæiske diabetes association (EASD). Konferencen bød på gode opdateringer og interessante indlæg – men i virkeligheden mest af alt på nye perspektiver på noget, vi heldigvis for længst er blevet enige om på forskningsområdet, nemlig:

1. At diabetes remission er en mulighed for mange – det er bare et spørgsmål om, hvilken af flere veje, man ønsker at anbefale.

2. At madens struktur er afgørende for dens sundhedsgavnlige effekter, bl.a. fordi den fodrer tarmbakterierne og afgør, hvor stor en del af kalorierne, der er til os, og hvor stor en del, der er til bakterierne.

3. At moderne kostrådgivning, som stadig fokuserer på traditionel næringsstoffordeling frem for forarbejdningsgrad, måske kan anvende nye modeller, der inkluderer madens forarbejdningsgrad.

Konferencen satte da også flere tanker i gang. På den ene side bekræftede konferencen alt, hvad jeg skriver i ”Sandheden om Sukker” og ”Ud af diabetes 2”, og det gør mig selvfølgelig glad, at DSNG tager centrale biologiske temaer op. Det er godt! Men på den anden side blev det også tydeligt for mig, at der på konferencen mest af alt var tale om fagfælder, som inspirerer hinanden med forskningsresultater – og ikke på, hvordan vi konkret får ændret en verden, hvor en stor procentdel af befolkningen vedligeholder diabetes 2 og insulinresistens.

Spørgsmålet ’hvordan kan vores forskning og viden, med respekt for individet, bidrage til at knække kurven i udvikling af diabetes 2?’ stilles simpelthen ikke her.

Det er helt fair, men hvor stilles den så?

Diabetesforeningen og FaKD ventede på en konference – som ikke var værd at vente på

Set igennem mine danske sundhedsbriller satte den længe ventede og corona-udskudte DNSG-konference mange tanker i gang hos mig. For det danske diabetesetablissement, både hos Diabetesforeningen og Foreningen for kliniske diætister (FaKD) er afventningen af konferencen nemlig flere gange blevet brugt som et argument for at udsætte lanceringen af de fagligt opdaterede kostanbefalinger til landets diabetikere, som man for længst har accepteret andre steder i verden.

Selvom de to foreninger heldigvis alligevel valgte at opdatere deres anbefalinger før konferencen, må jeg nu konstatere, at de har ventet alt for længe på en konference, som slet ikke er designet til at være frontløber.

Konferencen bød ikke på konkrete og retningsgivende anvisninger, og den kortlagde primært viden, som var kendt på forhånd – og som både den Amerikanske og den Europæiske diabetesassociation (ADA og EASD) allerede for længst samlede i konsensusrapporter (2018 og 2019).

Man kan altså sige, at vi i Sundhedsdanmark over flere omgange har tabt vigtig tid i kampen for vores danske diabetikere. Og med fare for at lyde sur, kan jeg desværre ikke se, at vi i Danmark for alvor forsøger at vinde det tabte tilbage, selvom jeg anerkender, at der virkelig sker noget i det danske diabetesetablissement.

Overordnede anbefalinger skal omsættes til praksis

Det er godt otte måneder siden Diabetesforeningen i november 2020 kom med deres fem nye opdaterede råd i tråd med konsensusrapporterne fra ADA og EASD (2018). Jeg er generelt positivt stemt overfor de fem nye råd, men jeg konstaterer samtidig, at Diabetesforeningen fortsat tilbyder forældede indkøbsguides til danskerne, som ikke tager højde for deres 5 nye anbefalinger. I stedet kan man flere steder læse, at man stadig skal være forsigtig, hvis man ønsker at spise mad med færre kulhydrater.

De fem nye opdaterede råd er med andre ord ikke omsat til praksis.

Det samme gælder Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD), som i april 2021 opdaterede de rammeplaner, som anvendes til diætisternes rådgivning af diabetikere. Heri anbefaler de blandt andet følgende generelle principper for diæter til personer med diabetes 2. Herunder ser du både Diabetesforeningens 5 diabetesvenlige kostråd og FaKDs generelle principper for diæter til personer med diabetes 2:

Men det har endnu ikke bragt os til praksisniveauet, for i skrivende stund har Kost- og Ernæringsforbundet fortsat ikke inkorporeret de nye retningslinjer i den Nationale Kosthåndbog, hvorfor mange hospitaler og institutioner stadig primært serverer mad og rådgivningsmateriale (f.eks indkøbsguider), som anbefaler kulhydratrig og forarbejdet mad til mennesker med diabetes 2. Alle de uddannelser, der læner sig op ad Kosthåndbogen er dermed også forældede, allerede inden de afsluttes. Kosthåndbogen har flere grøntsager på forsiden end tidligere, men når man går ind og læser specifikt om diabetes, så er det fortsat havregryn med sukker til morgenmad.

Status quo eller udvikling?

I Danmark har vi startet en bevægelse, men vi mangler altså stadig at få de overordnede anbefalinger og retningslinjer ud at leve i praksis. Og spørger du mig, så er tålmodigheden for længst opbrugt. Lad os nu se at få givet vores kompetente diabetikere den viden, de fortjener – så de har mulighed for at tage medansvar for og magten over egen sundhed. Og lad os give vores sundhedsprofessionelle de rammer, der gør det muligt for dem at klæde type 2 diabetikerne på til selvhjælp.

Lad os få rykket os det sidste stykke, kære Danmark – det behøver ikke være så svært.

1. Gør blodsukkerstabil, grøntsagsrig og uforarbejdet mad til en menneskeret (men ikke en pligt).

2. Lad danske institutioner være rollemodeller, så det her er muligt for alle, der ønsker det, at få serveret blodsukkerstabil, grøntsagsrig og uforarbejdet mad.

3. Viden er magt – og ingen, der ønsker viden om kroppen samspil med maden, må gå ned på viden.

God mad mod diabetes 2 er god mad til alle!

Vil du have mere viden, som klæder dig på til selv at tage kampen om mod diabetes 2 eller til at hjælpe andre i gang med at tage den. Så har jeg to populære online-kurser til dig.

Ud af diabetes 2 – online er målrettet dig, som har diabetes 2, dig der er nervøs for at få det, er insulinresistent eller ’blot’ ønsker dig mere energi og sundhed i hverdagen. Du får vigtig viden om kroppen og fuld forståelse for hvilke fødevarer, der styrker dig – og hvorfor. Læs mere her.

Insulinresistens for sundhedsprofessionelle er udviklet til praktiserende læger og praksispersonale, og anvendes også af sygeplejersker i andre funktioner, fysioterapeuter, diætister og apoteksfarmaceuter, der ønsker at give interesserede borgere mere magt over egen sundhed. Kurset er godkendt til fuld refusion for praktiserende læger og praksispersonale. Læs mere her.

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her