Sundhedsprioriteter anno 2021. Holder præmisserne?

Vi tager det virkelig kostbare skyts i brug mod covid-19. Det billige solide skyts, der som sidegevinst har mange positive effekter på både folkesundhed og jordklode, lader vi ligge. Tror vi mere på teknologien end på biologien? Og hvad er egentlig samfundssind: Er det at lystre eller er det – med sund fornuft – at sikre modstandskraft mod sygdom og for tidlig død?

Der prioriteres benhårdt i sundhedsdanmark for tiden. Vi har taget kampen op mod de coronaviruspartikler, der – hvis de flytter ind – kan give os covid-19 sygdommen, som kan være ganske ubehagelig og som i meget sjældne tilfælde kan fremrykke døden.

Først ville vi ikke dø af sygdommen.

Så ville vi ikke blive så syge af den, at vi skulle indlægges og overophede sundhedsvæsenet.

Så ville vi helst slet ikke blive syge af den.

Nu måler vi det daglige antal testede borgere med partikler i svælget. Det er nu det daglige nøgletal, som alt indordner sig efter.

Holder præmissen?

Der er nogle af de præmisser, vores nye 2021 hverdag bygger på, som jeg mener skal genbesøges. Er det et fornuftigt udgangspunkt at det daglige antal af danskere, der har en eller flere viruspartikler i svælget har så stor betydning for alt?

Hvor mange mennesker med partikler i svælget er syge? Og hvor mange mennesker med eller uden målbare niveauer af antistoffer er immune? Og kan man være immun, men samtidig bære viruspartikler i svælget – og kan de i givet fald smitte andre?

Hvor mange af de gode mennesker, der er indlagt med covid-19, er egentlig indlagt af andre årsager, men har partikler i svælget, der er fundet som led i en rutinetest? Er det 25%? Er det 80%?

Og hvor mange af dem, der er døde (i ensomhed), er omkommet af covid-19, hvor mange med covid-19 – og hvor mange af helt andre årsager?

Og hvad vil det egentlig sige at have en virusepidemi under kontrol? Hvilke nøgletal viser at epidemien er under kontrol?

Spørgsmål er nødvendige

Jeg spørger ikke for at være mandagsvirolog og kloge mig. Jeg spørger fordi jeg savner svar. Og når jeg mangler disse svar, tror jeg også mange andre gør. Præmisserne for det vi gør, skal være på plads. Først herefter kan vi dele vores meninger med hinanden.

Det berømte danske mundbindsstudie (som ikke kunne påvise en smitte- eller sygdomsreducerende effekt af at bruge mundbind) søgte efter både coronavirus og 11 andre luftvejsvira i svælget på dem, der indgik i undersøgelsen. Man fandt Covid-19 partikler i nogle. Men de 11 andre luftbårne viruspartikler var der altså også!

Det er vores pligt at stille spørgsmål! Spørgsmålene – og svarene – er demokratiets og videnskabens fundament! Lægens Bord med Peter Qvortrup Geisling på DR forsøger at svare på mange af danskernes spørgsmål. Han gør det godt. Jeg har også set enkelte uddannende artikler i dagbladene. Men jeg ville sådan ønske at mange flere medier (eller sundhedsfaglige myndigheder) ville tilbyde os danskere mere faglig viden (der kan styrke vores egen personlige dømme- og handlekraft), fremfor at instruere og sanktionere os til en særlig adfærd. En adfærd, der polariserer os, der somme tider giver virkelig god mening, men indimellem ikke gør.

Kære medier

Kære medier og kære sundhedsfaglige myndigheder: Jeg drømmer om at I bliver gavmilde med programmer der uddanner os i virus’ rejse i kroppen og i samfundet, mens I bliver lidt mere nærige med det, der skaber frygt og splitter os.

Vi må passe på civilisationen, den personlige handlekraft og respekten for hinanden. Jeg tror at hele samfundet og vores indbyrdes rummelighed vil vinde af, at vi klædes på med viden og bliver i stand til at tage medansvar for os selv og vores udsatte! Dét må være vejen frem!

Det bedste vi har

Det bedste vi har til at bekæmpe viruspartiklerne – både i svælget og inde i kroppen – er vores eget medfødte og biologisk tillærte immunsystem. Voila. Restriktioner er add-on. Nogle restriktioner har en veldokumenteret effekt. Andre ikke. ’Better safe than sorry’, som man siger.

Det bedste vi selv kan gøre for at opretholde et veluddannet immunsystem er at holde os så insulinfølsomme som muligt. Til det er der et hav af muligheder. Og er man endda så heldig, at man kan kombinere mulighederne, får man den bedste effekt. Tiden er inde til at oplyse alle danskere om det!

Men hvad handler det der ’insulinfølsom’ om?

Det handler om en kost, der sikrer et stabilt blodsukker, stimulerer en mangfoldig tarmflora og sikrer os de næringsstoffer, vi har brug for. Derudover handler det om at bruge musklerne – få pulsen op – flere gange om dagen. Hvis det er muligt.

Dette harmonerer ikke med den kost, der serveres for de mest udsatte på landets hospitaler og plejehjem.

Børn og unge er typisk helt naturligt insulinfølsomme. Vi andre er nødt til at arbejde for det. For naturen vil at jo ældre og jo flere kroniske sygdomme, desto mindre insulinfølsomhed. Vi ‘voksne’ skal altså gøre noget for at vedligeholde eller genopbygge insulinfølsomheden igennem små og store indsatser!

Men, hvor finder vi evidensen for det, du siger der, Anette Sams? Evidensen findes i de immunologiske og fysiologiske lærebøger og et talstærkt antal nyere og gamle videnskabelige artikler. Evidensen for stabilt blodsukker i kampen mod covid-19 er stærk nok til at der i øjeblikket er talrige type 2 diabetes lægemidler i klinisk afprøvning til behandling af covid-19!

I dag vil jeg stille spørgsmål. Har andre svarene?

Hvorfor er der ingen officielle kampagner, der guider os til den bedste insulinfølsomhed og det bedste immunsystem? Ikke som instruktioner, der udløser sanktioner ved ulydighed. Blot et frivilligt tilbud! Værs’ go!

Hvorfor bruger vi ikke krisen til at få indført – i det mindste muligheden for at vælge – grøntsagsrig, blodsukkerstabiliserende kost på landets institutioner?

Hvorfor prioriterer vi smittespredning i samfundet, højere end smittespredning blandt de mest udsatte?

Hvorfor kan alle børn og unge ikke gå i skole i dag?

Måske har jeg misforstået noget. Men at børn og virksomheder lider med de mest covid-19-udsatte, gør vel ikke situationen bedre for de udsatte. Tvært imod. At andre lider unødigt med en, er en ringe og meget kostbar trøst!

Oplev min helt nye foredrag ’SukkerSmarte Børn’ eksklusivt i februar 2022.

Du kan læse alt om foredraget her – eller blot købe din billet nær dig i:

Århus – 1. februar 2022 kl. 17-19 – køb dine billetter her

Kolding– 2. februar 2022 kl. 17-19 – køb dine billetter her

Kgs. Lyngby – 8. februar 2022 kl. 19-21 – køb dine billetter her