4 årtiers kostråd til diabetikere er forkerte, kunne vi læse i Politiken i sommeren 2019. Og 1½ år efter ruller nye kostråd ud over rampen!
Netop nu skriver vi så sundhedshistorie om et paradigmeskifte i vores syn på mad! Den blinde vinkel, der er skabt mellem et kaloricentrisk sundhedssyn og et medicinsk behandlingssyn, ser ud til at være på retræte.
For nu har Diabetesforeningen i Danmark fundamentalt ændret de råd om kost, der gives til mennesker med diabetes. Det er en kæmpestor og glædelig nyhed, at foreningen går vidensplanken ud, og inviterer til at undersøge, hvor godt man kan få det, når man samarbejder med sin krop om blodsukkeret!
Læn dig tilbage og læs et stykke Danmarkshistorie, som vi alle kan lære noget af, og som kommende generationer vil undre sig over. Og husk at kostråd til mennesker med diabetes er relevante for os alle!
Alt starter med gode hensigter
Jeg er overbevist om at alt starter med gode hensigter. Det gælder også kostråd til mennesker med diabetes.
Det var en kæmpe landvinding, da man for omkring 100 år siden begyndte at fremstille insulin til mennesker med diabetes 1. Insulininjektion var intet mindre end en livredende behandling for mennesker med type 1 diabetes.
Siden den første insulininjektion blev givet, er man blevet bedre og bedre til at fremstille insulin, der opfører sig præcist som kroppens eget, og derfor kan mennesker med diabetes nu spise det samme som alle andre, uden at blodsukkeret stikker af. Endnu en fantastisk landvinding.
Nu er der så bare sket flere parallelle udviklinger i de sidste 100 år, som ændrer nutidens præmisser.
I vores del af verden er vi gået fra at mange sultede, til at alle munde kan mættes – og videre til at den mad, der er mest normal, er så forarbejdet at den ikke giver os (hverken diabetikere eller andre) mulighed for at få fuld sundhedsvaluta for kostpengene! Den forarbejdede mad giver os til gengæld hele overskuddet i kalorieregnskabet og bypasser centrale dele af den biologi, som vi har virkelig svært ved at undvære.
Samtidig har vi – i endnu et parallelt udviklingsspor – lagt os i den gastronomiske overhalingsbane, hvor netop de bedste råvarer danner fundamentet for verdens bedste hverdags- og gourmetmad, skabt af fantastiske råvarer, der bæres kloden rundt af moderne infrastruktur.
Så da det for 80 år siden var førsteprioritet at indføre medicin og teknologi, som betød, at mennesker med diabetes kan leve så normalt som muligt, er det nu et ædelt formål at sikre, at alle, der ønsker det, kan leve så blodsukkerstabilt som muligt.
Og jeg håber at den anden udvikling bliver ligeså succesfuld som den første.
Kosten kan mere end vi tror
Diabetes 2 er jo en noget anderledes sygdom end den insulinkrævende diabetes 1. Her har man 2 problemer, der kombineres i alle tænkelige forhold: Kroppen reagerer langsomt på insulin (man er insulinresistent) og kroppen danner ikke tilstrækkeligt insulin, til at blodsukkeret kan stabiliseres efter et normalt måltid.
Nu er det så, vi skal beslutte, hvilken normal vi vil have!
Diabetes 2 er kendt som en kronisk sygdom, og vi ved, at hyppige kulhydratrige måltider reelt både vedligeholder insulinresistens og stiller vedholdende krav til mængden af insulin, der skal produceres: Hvis 60% af vores energibehov skal dækkes af kulhydrat, er vi nødsaget til at indarbejde forarbejdede, kulhydratberigede fødevarer i kosten. Og når vi anvender en sådan kostform, udsættes kroppen for højt blodsukker ved hvert måltid. Sker det op mod 6 gange om dagen, arbejder kroppen på at lagre sukker det meste af tiden, mens den kun sjældent henter sukker fra lagrene igen.
Det var den situation, vi skabte for insulinresistente med de tidligere kostråd. Og det er den situation, man – med de nye kostråd – får mulighed for at undgå.
For erstatter vi den kulhydratrige mad med den uforarbejdede mad uden tilskud af raffineret kulhydrat, uddelegerer vi noget af fordøjelsesprocessen til vores tarmflora, der snupper deres del af kalorier og næringsstoffer som tak for hjælpen. Hermed skaber vi alle de bedste forudsætninger for stabilt blodsukker, nedsat insulinresistens (bedre insulinfølsomhed), en god vekselvirkning mellem lagring af sukker og mobilisering af sukker fra lagrene – og en sundhedsfremmende tarmfloratrivsel.
Alt tyder nemlig på, at det reelt er fødevarernes forarbejdning og kulhydratberigelse, der udgør den væsentligste udfordring for det moderne voksne menneskes biologi!
Så et paradigmeskifte fra ’mad som kilde til kalorier og næringsstoffer’ til ’mad som noget der både udløser beskyttende sundhedsbiologi og giver os kalorier og næringsstoffer’ er rigtig hjertelig velkomment. Denne nuance er der nemlig sundhedsmuligheder i. Og denne nuance gør det meget lettere for den enkelte, at gøre mad og sundhed både relevant og velsmagende.
Derfor er det en uendelig god nyhed, at Diabetesforeningen i Danmark – i forbindelse med Verdens Diabetesdag 2020 – gik vidensplanken ud, og begyndte at anbefale uforarbejdet mad med færre kulhydrater!
Ikke kun vigtigt for diabetikere
I juli 2019 blev vi præsenteret for nye opgørelser som viste, at 2:3 af alle danskere over 16 har en kronisk diagnose. Da insulinresistens bidrager til sygdomsprocesserne i flere af disse diagnoser, går problemet med den kulhydratrige forarbejdede kost altså langt ud over diabetes 2-problematikken. Og de mulige forbedringer igennem en ny kostforståelse er også her åbenlyse.
Ønsker vi, at kun den raske, insulinfølsomme befolkning (et mindretal) skal tilgodeses i officielle danske kostråd, eller bør vi have ét sæt kostråd til insulinresistente (inkl. type 2 diabetikere) og et andet sæt til raske med en høj insulinfølsomhed og et højt energibehov?
Mit svar er simpelt:
Ja, vi har brug for kostråd, som fremmer insulinfølsomheden, og vi har brug for at skabe bevidsthed om, at kulhydrat- og nydelsestilskud kan tilsættes efter behov! Så vi har brug for at dele så meget biologisk viden, at råd egentlig bliver overflødige.
Historien om debatten om kostrådene i Danmark
I starten af 2019 tog diætisternes fagblad initiativ til at spørge diabetesforeningen og Anette Sams, hvordan vi hver især mener, kostråd til mennesker med diabetes 2 burde se ud. Debatten opstod i kølvandet på en konsensusrapport fra den amerikanske og europæiske diabetesorganisation (2018), som nu erstattede den klassiske fedtfattige og kulhydratrige kostanbefaling med forskellige kosttyper (alle med færre kulhydrater) til mennesker med diabetes 2. Du kan læse debatten her.
Et halvt år efter konsensusrapportens offentliggørelse var det eneste respons fra det officielle Danmark (Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen) en ny indkøbsguide til diabetikere, der gik stik imod konsensusrapportens principper.
Hulk!
Kort sagt var frugt og grønt i samme fødevaregruppe, og de mange forarbejdede fødevaregrupper indeholdt mere sukker og mindre fiber end i den tidligere udgave af indkøbsguiden. Du kan stadig finde indkøbsguiden her, hvis du er nysgerrig, men mon ikke det er et spørgsmål om tid…
Som mange andre undrede jeg mig over at de, der (finanslovsfinancieret) udarbejder denne indkøbsguide, var ude af trit med både nye konsensusrapporter og basal diabetesbiologi. Jeg undrede mig også over nogle af Fødevarestyrelsens kampagner, der gjorde meget ud af at fortælle, at det er kalorier, der skal skæres ned på, hvis man ønsker at tabe sig, og at det med kulhydraterne er ligegyldigt.
Kampagnerne var selvfølgelig ikke målrettet mennesker med insulinresistens og diabetes, men alligevel…Hvordan det kan ske, ved jeg stadig ikke.
Tilbage på det kronologiske spor.
Indenfor 6 måneder efter den omtalte konsensusrapport fra USA og Europa, kom endnu en skrivelse fra den amerikanske diabetesorganisation, som nu konkretiserede og diskuterede anbefalingerne om mindre sukker og stivelse og mere uforarbejdet mad i behandlingen af diabetes. Artiklen gik endvidere i dybden med konsekvensen af at erstatte kalorierne fra stivelse og sukker med kalorier fra fedt og protein.
Da en prompte reaktion fra Sundhedsdanmark atter udeblev, blev jeg nervøs for, om ansvaret for særlige kostråd til mennesker med diabetes 2 overhovedet var placeret, eller om det var havnet mellem Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse. Jeg sendte artiklen til mange. For en sikkerhedsskyld.
Jeg spidsede også blyanten, og i natlampens skær skrev jeg breve til bl.a. Diabetesforeningen (igen), Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen. Jeg skrev også til direktøren for min gode gamle arbejdsplads, Novo Nordisk, og opfordrede til en statement om, at virksomheden naturligvis tager for givet, at danske sundhedsmyndigheder følger videnskonsensus. Jeg føler mig nemlig personlig krænket, når mange danskere tror, at myndigheder og patientforening bevidst underlader at opdatere kostråd, fordi de er ‘i lommen’ på Novo Nordisk. Sådan er vi nemlig ikke i det Novo Nordisk, jeg har været en del af i 15 år.
Efter mange møder med forskellige spillere tror nærmere, at årsagen til den sene reaktion er uklar ansvarsfordeling og en alt for lav tiltro til patienternes evner. Derfor valgte jeg at udgive mine uofficielle kostråd til voksne med insulinresistens og diabetes 2 efter den anden konsensusskrivelse.
Jeg valgte også at lancere et 4-ugers online kursus ‘Ud af diabetes 2 – online‘ hvor interesserede (med eller uden diabetes 2), bliver holdt i hånden igennem et sundhedsforløb. Forløbet opstod i herligt samarbejde med selveste Jane Faerber, som har lavet de skønneste opskrifter til forløbet!
Bogen Ud af diabetes 2, som forløbet læner sig op ad, blev udsat for godmodigt drilleri fra det officielle diabetesetablissement, da den udkom i 2018, men i dag er den tilgængelig hos Diabetesforeningen og i mange lægehuse.
Kejserens nye klæder
Tiden gik – og i august 2019 udløste ny dansk forskning en offentlig debatrunde om kostråd til mennesker med diabetes 2 i Danmark. Dansk forskning bekræftede, at der er mange stærke effekter af diæter med mindre kulhydrat end de konventionelle. Altså helt som de omtalte konsensusrapporter.
Avisen Politiken tog teten og fulgte debatten helt til dørs med en længere artikelserie med ’Fire årtiers kostråd til diabetikere er forkerte’, ’Diabetikere føler sig svigtet af myndigheder, diætister og sure læger’ og ’Foreninger: Ja til Low Carb kost til diabetikere’.
I den sidste af de nævnte artikler blev det pludselig svært at finde fagfolk, der vil forsvare de kulhydrat- og måltidsrige officielle kostråd til mennesker med diabetes 2.
Det var til gengæld også svært at få øje på nogle politikere, styrelser eller patientforeninger, der synes det hastede at tage ansvaret, få kostrådene lavet om og imødekomme de mange danske diabetikere, der føler sig svigtet af sundhedssystemet, når de af egen drift opdager, hvad der kan ske, når man lægger kosten om.
År 2019 blev dermed en moderne udgave af Kejserens nye klæder: Alle kunne se det. Alle undrede sig. Men ingen gjorde noget.
Det er der heldigvis lavet om på nu!
Det tog sin tid….
Når man i dag ved, hvor hurtigt vi kan reagere i Sundhedsdanmark, hvorfor tog det så mere end to år (eller måske 40 år) at ændre kostrådene til mennesker med diabetes 2?
Når jeg hørte argumenter som ’folk efterlever ikke engang kostrådene, som de er i dag, så det giver ikke mening at gøre dem endnu mere strikse’ blev jeg virkelig træt og desillusioneret!
Er det egentlig ‘striks’ at anbefale rigtig mad fremfor melklister…for at være lidt direkte.
Og så nægter jeg at acceptere præmissen om, at danskere ikke ønsker sit eget bedste. Og jeg mener basalt set, vi bør gøre alt for at modarbejde den præmis! Derfor mener jeg, at rådgivning om hvad vi bør spise, skal erstattes med moderne undervisning i kroppens fascinerende biologiske samspil med maden, så danskeren får en solid forudsætning for at træffe sit eget valg! Så kost bliver relevant og positivt!
Vi bør modernisere alt det, vi lærer børn om sundhed, og det bør være neutral faglig viden, som man træner i at oversætte til handling, der tilgodeser den enkeltes behov for nydelse, næring og biologi!
Diabetesforeningen tog den
I en lang periode synes ingen at mærke en brændende platform eller føle et ansvar for nye officielle kostråd til mennesker med diabetes 2. Alle pegede på andre!
Udefra oplevede jeg det som om Fødevarestyrelsen havde patent på kost, mens Sundhedsstyrelsen havde patent på sygdom og medicin, så det enorme sundhedspotentiale, der ligger i kostens samspil med vores biologi, gemmer sig i en blind vinkel mellem et kaloricentrisk sundhedssyn og et medicinsk behandlingssyn.
Men midt i november 2019 tog Diabetesforeningen debatten om kosten med henvisning til kritikken i Politiken i sommeren 2019. I medlemsbladet kunne man bl.a. læse min uindpakkede holdning: At kulhydratberiget kost vedligeholder diabetes 2 – og at både patientforening og det officielle Danmark er for sløve i optrækket.
Man kunne også læse en sludder for en sladder om en venten på hinanden, et fagligt og sundhedspolitisk ansvars- og handlingsvacuum og en territoriel kamp om retten til at rådgive om kost og retten til at spise kartofler. Dertil et gammeldags syn på patienter som nogle ’vi skal have til at gøre noget’ fremfor nogle ’der vælger selv, når de får den relevante viden de behøver’.
Argumenterne lød generelt at ‘vi ikke har dokumentation for at kost med lavere mængde kulhydrat giver bedre resultater i det lange løb’ og at ‘det er svært for de fleste at holde det i længden’. Undskyld mig! Men det problem skaber vi jo præcist, når vi ikke forklarer hvordan vores krop spiller sammen med kosten, og når vi starter med at fortælle, hvor svært det er!
Men Diabetesforeningen var nu blevet utålmodige. Og jeg noterede mig en velkommen opdatering i deres information til nye type 2 diabetikere: ‘Man kan regulere blodsukker med kost og træning – og er det ikke nok, er der god medicin at få!’.
TAK! Endelig.
Herefter stod det igen lidt for stille efter mit temperament, og medlemmer af folketingets sundhedsudvalg opfordrede mig til at gå ind i den politiske dialog.
Jeg fik – sammen med en eks-diabetiker – foretræde hos Folketingets Sundhedsudvalg den første uge i marts 2020 – og her var der masser af lydhørhed. Både i forhold til rimeligheden af at lade danskeren få ret til de sundhedsfremmende kostprincipper, men også de økonomiske perspektiver i samme.
Som bekendt kom der en akut ny sundhedsagenda i marts 2020, som ændrede mangt og meget og som stoppede al dialog om kost: COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark!
Var pandemien i virkeligheden det, der ændrede kostprioriteten
Folkesundhed og virusinfektioner kom på prioriteringslisten i 2020, og den prioritet satte mangt og meget i perspektiv. Når vi rammes af en pandemi, der går mest ud over kronisk syge og ældre, bør vi så ikke – ud over at beskytte disse grupper mod at møde virus – gøre alt vi kan, for at forbedre modstandskraften mod infektioner?
Og er det ikke kontrastfyldt at vi lukker landet og sætter børn og ældre i stuearrest, mens vi i landets institutioner serverer fuldforarbejdet mad til dem, vi i særlig grad skal passe på?
Mange kunne se kontrasten – og Diabetesforeningen rykkede videre. Jeg er spændt på hvornår Diabetesforeningen vil arbejde for retten til blodsukkerstabiliserende kost på alle landets institutioner.
Der er stadig mere at gøre – men nu er vi i gang
Det er en overskyggende god nyhed at Diabetesforeningen har ændret kostråd i 2020! Og lur mig om ikke resten af etablissementet følger med, mens du læser dette!
Der er nemlig stadig meget, der skal gøres. Der er en national kosthåndbog, der skal opdateres, så landets institutioner kan sikre blodsukkerstabile tilbud til borgere – og så næste generation af bla. professionsbachelorer får den nye viden med i værktøjskassen.
Jeg tror, at vi har taget et stort skridt for folkesundheden med nye kostprincipper i 2020. Og det er én af de positive ting, jeg vil huske 2020 for.
Rummeligheden har fået plads i kostlandskabet. Der lyttes til patienter, rebeller og fagfolk. Kosten kan mere end vi tror – og det kan mennesker også. Især når de får den viden de skal bruge!
Der er nu gået 5 år siden jeg forlod min spændende og komfortable stilling i Novo Nordisk for at nuancere en kaloricentrisk sundhedsmisforståelse og en toneangivende idé om, at danskere ikke vil deres eget sundhedsbedste. For at stille biologisk logik til rådighed for alle dem, der ønsker den.
Kostråd er et, biologisk logik noget andet og mere relevant, og det er nu slut med at skulle forsvare sig, når man vælger en blodsukkerstabil levevis.
Og for at være helt ærlig – så er jeg lettet over, at der nu findes både kostråd og letlæste bøger til den, der ønsker at arbejde sig ud af diabetes 2 – og til den, der i stedet prioriterer at leve godt med diabetes 2.
Vi voksne skal selv vælge! Men ingen, der ønsker viden, må gå ned på viden.
2021 foredrag: ‘Dansen med diabetesetablissementet’
Har du lyst at tage et stort biologisk forspring, få indsigt i korridorernes og sundhedsmagtens Danmark, få det fulde overblik over den biologi, de nye og gamle kostråd starter og vedligeholder?
Så kan du opleve mit nye og meget personlige særforedrag ”Dansen med diabetesetablissementet” når det bliver forår 2021:
Kolding – 7. april 2021 kl. 19.00-21.00 – køb din billet her
Lyngby – 13. april 2021 kl. 17.00-19.00 – køb din billet her
Aarhus – 15. april 2021 kl. 17.00-19.00 – køb din billet her
Jeg håber vi ses til en spændende aften og en markering af en rigtig god udvikling i Danmark.
