Når du følger med her på siden, vil jeg tro at du også kender Jane Faerber.
I dag vil jeg gerne hylde vores alle sammens Jane Faerber. For hendes dygtighed, gavmildhed, hjælpsomhed, vedholdenhed – og personlighed. Og for hendes altid saglige og ordentlige kommunikation.
Og som om det ikke er nok, så tror jeg personligt at Jane bærer en stor del af ansvaret for, at vi siger farvel til 2020 med en rigtig god smag i munden. Fordi hun sikrer os dejlige opskrifter. Og fordi hun har skabt en mad-normal, der har sikret, at mange smider overflødige kilo, utilpashed og medicin.
Jane har nemlig rigtig mange tabte kilo på sin gode samvittighed. Hun pådutter ikke nogen noget. Hun inspirerer – og det gør hun, fordi hun har været der selv.
Hun har eksperimenteret med sin kost for at slippe af med skavanker – og så har hun undret sig: ’Hvorfor er det egentlig, vi ikke taler åbent om kost, som vi gør om mange andre ting? Og hvorfor er det, at holdninger til kost kan blive nærmest aggressive?’
Jane er selv blevet rundere med årene. Altså på den fede måde. Altså ikke fordi hun vejer mere, men fordi hun er blevet mere tolerant og overbærende for modstand mod LCHF/KETO kosten siden hendes første bog udkom i 2013.
Med hver af de 6 efterfølgere bliver Jane mere stålsat og overbærende. Hun tager ikke de store debatter mere. Holder sig til de ting, der skaber værdi for mennesker. Og ønsker i øvrigt ikke at pådutte nogen noget! Hun kvæler modstand med ordentlighed.
Men hun undrer sig stadig. Og det gør fødevaremyndighederne også. De undrer sig over at mange almindelige danskere, heriblandt sundhedsprofessionelle, lytter mere til Jane end de lytter til dem. Og jeg tror faktisk, at svaret kan findes ved et kort besøg på Janes blog: Her mødes man af saglighed, rummelighed, tydelighed, ydmyghed og troværdighed. Argumentet ‘lyt til mig fordi jeg ved bedst,’ eksisterer ikke her.
At tale om LCHF/KETO i sundhedsakademiske kredse er oplevelsesrigt. For mens en væsentlig portion akademisk hovmod er toneangivende, når man drøfter livsstilsændringer, LCHF og livsstilssygdomme, henter mange sundhedsprofessionelle selv inspiration og opskrifter hos Jane Faerber.
Lægerne gør det. Diætisterne gør det. Sygeplejerskerne gør det. Og forskerne i medicinalbranchen gør det.
Og i takt med at det etablerede sundhedssystem ændrer sig positivt til at have patienten i centrum, har rigtig mange danskere fortalt deres behandlere og patientforeninger om deres kost og deres resultater. Og spids ørerne her. For med den bølge har Jane indirekte sikret, at mere og mere af det officielle sundhedsdanmark får øjnene op for kost med færre og bedre kulhydrater. Eller mad uden tilskud af mel og sukker! For min helt egen regning står det, at netop denne bølge af historier har tvunget os sundhedsprofessionelle til at genlæse den nye og klassiske videnskabelige litteratur, som ingen tvivl lader tilbage:
Grøntsagsrig kost uden overdrevet tilskud af raffineret kulhydrat kan have fantastiske effekter på mange af de danskere, der lider af overvægt, energiløshed, diabetes og autoimmune sygdomme, der ledsages af insulinresistens. Det betyder ikke at vi skal tvangsfodre nogen som helst med broccoli – men det betyder, at alle der spørger, skal have det rigtige svar.
Jane Faerber kommer nok ikke til at stå på de bonede gulve og modtage æren for, at der nu er resonans bag blodsukkerstabile kostråd til mennesker med diabetes. Men lad mig være helt ærlig her: Uden Janes mange opskrifter, inspiration og guidance tror jeg næppe, der havde været en bølge af Danskere, der stillede sig selv og hele diabetesetablissementet spørgsmålet: Kan det være rigtigt, at jeg skal spise så meget korn, når jeg har det bedre på den anden måde?
I disse dage tænker jeg rigtig meget på alle de danskere, der med Diabetesforeningens nye kostråd får et meget bedre liv. Og jeg tænker på Jane Faerber som en stille stoisk og indflydelsesrig personlighed i den sammenhæng.
Der er altså håb for os mennesker.
Inden jeg slutter denne hyldest, vil jeg fortælle dig om et problem, jeg har observeret med Jane Faerber. Og det er ikke uvæsentligt. Jeg synes det er misvisende og falsk varebetegnelse, når hun kalder sig Madbanditten. Jeg synes fremover, at hun bør kalde sig Madfavoritten i stedet. For der er altså ikke meget Bjørnebande over én, der inspirerer os til at spise ærlige gode råvarer, der tillader os at være forskellige, at føle mæthed og tilfredshed – og tillader os et stabilt blodsukker og en sundhedsfremmende vekselvirkning mellem vores vigtigste hormoner. Banditter – det kan vi kalde dem, der fuldforarbejder de gode råvarer, så de bliver nydelsesmidler, uden at fortælle os det ?
Spring med på mit nyhedsbrev her – og få besked direkte i din mailboks, når der kommer nye foredrag, nye artikler eller rabatter på online-kurser – og foredrag.
