Har du også oplevet mere trang til søde sager i den sidste tid? Så er du slet ikke alene.
Vi befinder os midt i en storm af øget stress, uro, bekymring, kedsomhed, rastløshed og angst for, hvad fremtiden mon bringer. Mange af os arbejder hjemmefra og befinder os konstant mindre end 50 skridt fra køleskabet. Samtidig tænker du måske endda at det er egoistisk navlepilleri at interessere sig for sin egen sundhed, når hele verden står midt i en sundhedskrise?
Alt dette kan blive en uheldig cocktail, og i dag vil jeg hjælpe dig til, hvordan du kan vende denne negative spiral til en styrke, du altid vil have med dig.
Bekymring, frygt, stress og sukkertrang
Først er det måske rart at forstå, at det ikke er så mærkeligt, hvis du måske har mere lyst til sukker i den ændrede hverdag, du er havnet i. Stress beskrives af mange som resultatet af den undertrykte flygt-reaktion fra urhjernen. Netop de hormoner, der signalerer flygt, udløses også, når kroppen skal skifte mellem sukkerlagring og sukkermobilisering fra dine egne sukkerlagre i muskler og lever. Normalt dulmes denne følelse af at spise sukker. For så forsvinder det ellers værdifulde signal om fedtforbrænding – og samtidig får vi tak igennem dopaminsignalerne fra belønningscenteret.
Når du ved det, er det nemmere at grine af det – og måske vælge en pulssnack i stedet for en sukkersnack 😉
Men det er uheldigt…
Samtidig med sukkertrangen, er vi havnet i en situation, hvor vores almindelige bevægelsesmønster i hverdagen er blevet minimeret eller fjernet helt. Cykelturen til arbejdet er væk, gåturen til bussen, kantinen eller bilen er væk. Mange af os skal helst holde os hjemme, og den naturlige usynlige bevægelse bliver derfor mindre.
Og det er netop den ‘lille bevægelse’ og de ‘små brud med inaktivitet’, der i virkeligheden er vitale for os.
Så når vi kobler et lavere aktivitetsniveau med et højere kalorieindtag – og måske endda et større indtag af sukker (og det, der bliver til sukker) – jamen så er det nærmest en kendsgerning, at vi langsomt bliver mere og mere insulinresistente.
Det lavere aktivitetsniveau gør dig mindre insulinfølsom og samtidig betyder længere perioder med inaktivitet, at kroppen mister værdifuld muskelmasse. Mindre muskelmasse vil gøre dig endnu mere tilbøjelig til insulinresistens. Derfor vil det sukker, du indtager, blive i blodet i længere tid. Dette kan forstyrre din appetitregulering, du får måske lyst at spise endnu mere … og så kører den negative sundhedsspiral.
Hvis vi altså ikke får den brudt.
Derfor er jeg personligt alvorlig bange for, at corona-krisen vil kunne ses i diabetesstatistikkerne i fremtiden.
Hvis vi ikke aktivt sørger for at have fokus på at opretholde insulinfølsomheden.
Og jeg vil hermed gøre mit til at du får mine 3 bedste redskaber til at bryde den negative spiral og sikre, at din insulinfølsomhed får gode vilkår i dit liv!
Gør dette i stedet
Heldigvis er der masser af ting, du kan gøre, for at vende denne negative insulinresistens spiral, når du nu er blevet bevidst om den. Og som bonus gør det underværker at føle man gør noget. At man har handlekraft og indflydelse.
- Spis god og blodsukkerstabil morgenmad
Ved at starte din dag med et solidt morgenmåltid med godt med god protein og helst masser af grøntsager, gør du både dit blodsukker og din appetitregulering en stor tjeneste. Du vil føle dig mere mæt resten af dagen, hvilket betyder, at du har nemmere ved at modstå de søde fristelser.
Gode forslag til blodsukkerstabiliserende morgenmad er fx æg (røræg, spejlæg, omelet, kogte æg) serveret med en god kålsalat. Måske er du uvant med at spise kål om morgenen, men når du har prøvet det, er jeg sikker på at du får en positiv oplevelse med det. De fleste oplever nemlig en helt anden appetitregulering i løbet af dagen og et mere stabilt energi niveau.
De andre hovedmåltider er selvfølgelig også vigtige: Sørg for at mindst 50% af tallerkenen består af grøntsager og reserver gerne en stor plads til de grove grøntsager som kål, salat og krydderurter.
- Sørg for pauser mellem hovedmåltiderne
Du gør også din krop en stor tjeneste ved at sørge for at have pauser mellem dine måltider. I spisepauserne tvinger du nemlig kroppen til at mobilisere energi fra egne lagre, og mens det sker, tænder din krop for et væld af sundhedskontakter. Det er derfor bedre at spise tre gode og solide og grøntsagsrige måltider om dagen end at gå og småspise dagen lang. Er du uvant med de lange spisepauser og føler du sult mellem måltiderne, kan du med fordel tage en pulssnack mere….og bruge lidt ekstra tid på at lave et virkelig godt hovedmåltid.
Hvad pokker er en pulssnack, tænker du måske. En pulssnack kan være 10-20 englehop, 20-30 sprællemænd, knæbøjninger, et par ture op og ned af trappen eller hvad du har af muligheder for at få pulsen op. Den kortvarige højere puls får muskler og lever til fjerne eventuelt overskydende sukker fra blodet. Er der ikke overskud, ja, så vil aktivitetetn i stedet skrue op for din forbrænding, så kroppen langsomt men sikkert serverer den næring din blodbane kræver. Og det her er en rigtig rigtig smart hjemmelavet sundheds-accelerator.
Grøntsager, grøntsager, grøntsager. Kål, kål, kål. Det er vejen til en styrket tarmflora, som er en joker, når det gælder en god hormon- og immunbalance.
- Øg dit aktivitetsniveau
Pulssnacks gør det dog ikke alene og det er samtidig utroligt vigtigt, at du sørger for at få afbrudt de inaktive perioder og får noget langvarig fysisk aktivitet ind i din hverdag.
Der er heldigvis masser af tilbud i både TV, i apps og på internettet. Der tilbydes morgengymnastik, fitnesscentrene lægger online træning ud på deres hjemmesider og du kan finde masser af gratis træningsvideoer på Youtube. Det vigtige er ikke hvad du laver, men at du laver noget.
Sådan kan jeg hjælpe dig
Hvad er det bedste, jeg kan gøre for sundhedsdanmark i en tid, hvor vores samfunds prioriteter er, at vi beskytter hinanden bedst muligt mod smitte med ny coronavirus?
Ligesom alle andre gælder det om at bakke bedst muligt op om myndighedernes retningslinjer. Men derudover er det vigtigt for mig at alle ved, at COVID-19 situationen både handler om smitte og om modstandskraft mod smitten.
Ligesom smittemængden gør modstandskraften os nemlig til værdige modstandere, når vi skal undgå at virus flytter ind, når kroppens immunforsvar skal bekæmpe virus og når kroppens immunforsvar skal sikre at vi danner de antistoffer, der forhindrer at vi smittes med sygdommen igen.
Derfor vil jeg så gerne have at vi – ud over at nedsætte smitterisikoen – opjusterer modstandskraften.
De bedste 3 råd har du fået af mig herover.
Og ved du hvad: Det er altså ikke egoistisk navlepilleri at fokusere på din egen sundhed midt i en international sundhedskrise. Det er derimod afsindig vigtigt. Desuden giver det både god energi og en følelse af at handle og have indflydelse. Det er rart!
Mit særtilbud til dig lige nu
Og har du i øjeblikket lidt ekstra tid i din hverdag, vil det glæde mig, hvis du vil udnytte muligheden for at blive meget klogere på din egen sundhed og det væld af sundhedsmekanismer, du kan tænde for, når du forstår din egen biologi og dens samspil med din mad, dine tarmbakterier – og dine hormoner. Det er præcis dette, mit 4-ugers sundhedsforløb ‘Ud af diabetes 2 – online’ handler om. Men ud over viden, inspiration og selvindsigt, får du Jane Faerbers lækre opskrifter og madplaner til de 4 uger.
Jeg har derfor besluttet at give alle sundhedsinteresserede 10% rabat på forløbet ‘Ud af diabetes 2 – online’ indtil Danmark begynder genoplukningen.
På denne måde klarer vi os igennem krisen sammen – og både under og efter krisen er du klogere på din krops mange indbyggede sundhedsfremmende mekanismer.
Klik her hvis du siger ja tak, til ‘Ud af diabetes 2 – online’
