Social ansvarlighed. Beskedenhed. Førsteprioritet til menneskeliv. Og et ønske om at gøre noget godt for andre, for fællesskabet og for et større formål. Alle er disse fundamentale værdier, som fylder meget i disse tider, og jeg har en stor forhåbning om, at de slår rødder – for vi har i den grad også brug for dem i kølvandet på corona-krisen.
Ingen kender fremtiden, og selvom vi ikke længere diskuterer med kolleger og venner i pauserummet og om middagsbordet, foregår der livlige diskussioner i hjemmene og på alle de medier, vi har til rådighed: Er corona-epidemien lettere eller sværere end den almindelige influenza, som årligt dræber ca. 1000-1500 danskere? Eller er den mere umenneskelig, kvælende og ubehagelig? Hvem reder vi, når vi lukker meget af landet ned? Og hvem ofrer vi, når vi lukker ned for at bremse spredningen af coronavirus? Reder den delvise husstandsisolation flere liv gennem miljøgevinsten end gennem smittenedbringelsen? Hvorfor kan verdens politikere blive enige om at lukke verden ned for at undgå spredning af en smitsom virus, mens vi ikke vil nedjustere for at passe på kloden, hvis klimaskæbne allerede har langt flere liv på samvittigheden end COVID-19? Vil vores børn blive de største ofre fordi corona-krisen koster de penge, vi skulle have brugt på klimaet? Vil de mange konkurser, de tabte arbejdspladser og finanskrisen i kølvandet på corona-krisen forårsage en stribe af selvmord? Er det rimeligt at fratage danskerne basale rettigheder for at passe på de udsatte, mens de mest udsatte (rygerne) fortsat kan købe tobak? Tobak, som hvert år dræber 15.000 danskere og som forskere mener, øger risikoen for et alvorligt COVID-19-forløb 14 fold! Og bør vi i øvrigt nøjes med at isolere de mest udsatte og lade unge og friske arbejde med dobbelt styrke, så vi kan få immuniseret de unge hurtigst muligt og samtidig holde hjulene i gang?
Måske. Måske ikke. Ingen kender svarene i dag. Fremtiden vil gøre os alle klogere. Og imens skal vi passe på os selv, hinanden, på vores samfund, vores ytringsfrihed og vores prioriteter. Og vi må aldrig stoppe med at diskutere og stille spørgsmål. For spørgsmålene, de principielle diskussioner og de forskellige perspektiver er vores mest værdifulde menneskeret. Det at blive klogere sammen er civilisation.
Og mens vi alle spørger, lytter og gør, som myndighederne beder os om, så tror og håber jeg, at krisen bringer noget godt med sig i dønningerne. Noget eftertænksomhed, noget rummelighed og noget prioritet til både de dyre og de billige løsninger på såvel den akutte som den almindelige sundhedskrise, vores samfund står i.
Men noget ved vi altså
Mens vi diskuterer på livet løs, skal vi naturligvis stå sammen om at minimere konsekvenserne af covid-19 og følge den strategi, der er lagt. Samtidig må vi ikke glemme de gratis og simple hjælpemidler i den komplekse nye verden. Det kan lyde banalt at tale om kål og livsstil, når vi står i en ukendt, akut og smitsom sundhedskrise. Men det er det ikke. Vores basale personlige sundhed er ingen garanti overhovedet, men det er den, der giver os modstandskraft til at modstå en kritisk tilstand, hvis vi er så uheldige at blive smittet af corona-virus.
Så lad os udøve vores indflydelse på at gøre os selv stærkere. Ikke fordi vi er bange, men fordi vi har indflydelse, og fordi det føles godt og meningsfyldt at bruge den. Ikke for at lave endnu en hetz mod dem, der bevidst eller ubevidst fravælger det sunde liv, men fordi vi kan gøre noget godt for os selv.
Jeg ønsker ikke at slå plat på en kritisk situation. Og slet ikke på din frygt. Men jeg ønsker at perspektivere den situation, vi står i, og jeg ønsker mere end nogensinde at sætte fokus på alle de gratis sundhedsmuligheder, vi allesammen har. Og som corona-krisen netop nu sætter i perspektiv.
Lad mig sætte det lidt på spidsen: Vi lukker samfundet ned for at nedsætte effekten af en virus, som tager menneskeliv – og hvis egenskaber og udryddelsespotentiale endnu ikke er kendt. Vi afgiver basale menneskerettigheder for at minimere smitte og for at passe på hinanden og de mest sårbare. Det gør vi som en kollektiv medmenneskelig selvfølge og for loyalt at følge strategien, vores regering har valgt. MEN de allermest udsatte – rygernes – ret til at købe de cigaretter, som øger risikoen for et kritisk COVID-19-forløb, rører vi ikke. Vi tør ikke engang søsætte en oplysningskampagne om sundhedsmulighederne i at stoppe rygningen og i øvrigt gøre kroppen så stærk som mulig gennem en overdrevet sund levevis. Indenfor det sidste år har vi lært, at der – allerede timer efter et rygestop – starter en effektiv reparationsproces i lungerne. Og vi lærer hele tiden, at motion og uforarbejdet grøntsagsrig kost har en nærmest mirakuløs effekt på flere og flere sygdomstilstande og et svækket immunforsvar.
Så hvorfor ser vi ikke et kampagne- og mediebillede, der flyder over af anbefalinger, som vi ved er effektive til at forbedre vores generelle sundhed og modstandskraft mod sygdom? Disse kampagner kan vi sagtens lave, og de kan sagtens laves uden at pege fingre!
Oplysning og opfordring er et. Udskamning noget ganske andet.
4 gode sundhedsråd i krisetid
En ny og tydelig folkeoplysning er opstået omkring minimering af smittespredning i Danmark. Den handler om hygiejne og om afstand mellem mennesker. Den er god!
Jeg savner nedenstående fire vigtige selvhjælpsideer til os kompetente danskere. Derfor får du dem af mig:
- Overvej at stoppe rygning. Er du så uheldig at få COVID-19, skal du vide at rygning øger risikoen for et kritisk forløb. Du skal også vide, at dine lunger starter deres egen reparationsproces, før der er gået en uge fra din sidste cigaret. Så overvej om det er nu, du vil vælge at stoppe rygningen.
- Overvej at bevæge dig lidt ekstra: Hold kroppen i gang. Sørg for at bevæge dig mellem dine måltider. Når du bevæger dig, opretholder du din muskelmasse og kondition – og begge dele har en positiv effekt på din modstandskraft mod sygdom. Lidt bevægelse er langt bedre end inaktivitet.
- Overvej at fylde mest grønt på tallerkenen: Sørg for at spise masser af grøntsager og uforarbejdet mad. Det styrker din tarmflora, som styrker dit immunforsvar. Spis kun til måltiderne, så kroppen udnytter sine sundhedsfremmende funktioner bedst muligt.
- Styrk din handlekraft, optimismen og din selvrespekt. Red din seng! Tag dig selv alvorligt og hold fast i de små og synlige aktiviteter her i krisetiden.
Kort sagt: Selvom det kan virke som en lille navlebeskuende ting at styrke din egen sundhed midt i en pandemi, er det det bedste du kan gøre. Og den mulighed kan du lige så godt tage med. Konverter din frygt til konstruktive og bevidste sundhedsvalg som tæller.
Sidst men ikke mindst: Brug aldrig mine ord til at bebrejde eller udskamme andre. Brug dem kun på egen banehalvdel og til positiv inspiration. Og husk at sund levevis ikke er en garanti for sundhed! Det er til gengæld en meget stærk påvirkning, som du selv har indflydelse på. En indflydelse som i sig selv styrker dig.
Jeg håber at verden bliver bedre og sundere efter corona-krisen.
Og jeg håber at du og alle dine kære har det godt, og kommer rigtig godt på den anden side.
