Når du spiser sukker, er der noget du får – og noget du ikke får

Spiser du raffineret sukker, får du hurtig energi – men samtidig risikerer du blodsukkerstigninger, som med tiden kan vedligeholde uønskede inflammationsprocesser i kroppen. Læs med her og se, hvad du får – og ikke får – når du giver los med de raffinerede kulhydrater og alle de sukkerberigede fødevarer. Men husk min kæphest: Jeg skriver ikke for at føre skræmmekampagne mod sukker, jeg skriver for at åbne dine øjne for sundhedsmuligheder!

Har du helt uovertrufne gode gener eller måske en ekstraordinær høj muskelmasse? Så vil dette blogindlæg sikkert ikke ændre dit liv markant, for så er du nemlig én af de få, der er udstyret med en krop, som lagrer sukker så hurtigt i dine muskler og din lever, at du undgår blodsukkerstigninger. Men er du som de fleste almindelige voksne mennesker, så har du al mulig grund til at sætte dig ind i, hvad dit indtag af raffineret sukker kan betyde for dig og hvilke muligheder der er i at have en bevidst sukkerstrategi. For at gøre det overskueligt, har jeg lavet en grov opdeling, så du kan se noget af det, du får, og ikke får, når du spiser raffineret sukker.

Det får du…
Når du spiser raffineret sukker, får du tætpakket energi, der hurtigt suser over i blodbanen. Det lyder måske godt med et skud hurtig energi, men problemet er blot, at du i tilgift får en risiko for blodsukkerstigning. Det sker, fordi raffineret sukker – hos langt de fleste af os voksne – optages hurtigere i blodet end det kan nå at rejse videre og lægge sig på lager i muskler og lever. Når du tilmed hele tiden tilfører energi ”udefra”, kan det være med til at nedsætte hastigheden, hvormed sukker igen forlader blodet og lagres. Når der på denne måde ofte optræder tilstande med højt blodsukker, risikerer man at sukker sætter sig fast på en række af kroppens proteiner, som kvitterer ved at vedligeholde uønskede inflammationsprocesser i kroppen. Disse processer er bl.a. med til at gøre os trætte, uoplagte, kronisk syge, ligesom de kan give overvægt, allergier og meget mere. Det betyder ikke, at sukker nødvendigvis er direkte årsag til sygdomme, men at tilstande med højt blodsukker kan fastholde et immunsystem på unødvendigt overarbejde og vedligeholde sygdom.

Med hyppigt indtag af raffineret sukker har du en – sikkert uønsket – mulighed for at igangsætte en negativ sundhedsspiral, fordi et højt blodsukker er med til at øge risikoen for, at blodsukkerstigningen bliver endnu højere næste gang, du indtager sukker.

For vores kære børn og unge er højt blodsukker næppe noget at bekymre sig om, da de lagrer sukker fra blodet hurtigt. Derimod skal den yngre generation, ligesom voksne, interessere sig for alt, det man ikke får, når rigtig mad erstattes med raffinerede kulhydrater og sukker.

Det får du ikke…
Og hvad er det så, du ikke får, når du spiser meget mad, som indeholder raffineret sukker?

Først og fremmest får du ikke særligt meget ud af den mad, du spiser, fordi du ikke giver den lov til at spille sammen med hele dit fantastiske 8 meter lange fordøjelsessystem. Det gør du ikke, da det raffinerede sukker bliver optaget allerede indenfor de første omtrent 10 cm af tarmen, og derfor går du glip af de mange sunde vitaminer, signalstoffer og næringsstoffer kroppen kunne lave til dig, hvis du i stedet fodrede tarmfloraen med den type kulhydrat, som tager en meget længere rejse gennem tarmsystemet inden den nedbrydes. Når man bypasser tarmbakterierne i fordøjelsesprocessen, kan man ende med et immunsystem, som ikke bliver modnet, ligesom kroppen heller ikke får glæde af alle de vitaminer og fedtsyrer, som bakterierne laver til os. Slutteligt går vi også glip af de hormoner, tarmen kan give os når vi spiser rigtig mad, hvor molekylerne skal pakkes ud, inden de optages.
___

Hvis du og dine kære har lyst til at starte det nye år med omtanke for blodsukkeret, så har du i februar og marts mulighed for at opleve mit nye foredrag ’SukkerSmart 2020’. Foredraget er den endelige afvikling af den sukkerforvirrede tidsalder – og herefter er det dig, der er chef. Du skal være rigtig hjertelig velkommen – og en foredragsbillet er måske en julegaveide til en god oplevelse?

Lyngby – 25. februar 2020 kl. 17.00-19.30 – UDSOLGT – se ekstraforedrag d. 25. marts

Kolding – 27. februar kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Århus – 4. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Bornholm – 12. marts 2020 kl. 17-19.30 – køb din billet her

Odense – 19. marts 2020 kl. 19.00-21.30 – køb din billet her

Lyngby EKSTRA – 25. marts 2020 kl. 17.00-19.30 – køb din billet her

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her