Sidste år kom to af de største internationale diabetesorganisationer, ADA & EASD, med deres reviderede og udvidede kostanbefalinger til type 2 diabetikere, som tager højde for de seneste års forskning på området. I lille Danmark er vi normalt både handlekraftige og visionære, og derfor undrer og ærgrer det mig, at vi ikke for længst har fulgt trop og revideret de anbefalinger, vi tilbyder danskere med diabetes 2.
Forskning i diabetes 2 skal bruges til noget. Jeg synes, det skal komme patienterne til gode. Derfor blev jeg begejstret, da ADA (American Diabetes Association) og EASD (European Association for the Study og Diabetes) i oktober 2018 udgav deres reviderede syn på flere forskellige kostformers gode kliniske effekter på diabetes 2. Jeg hæfter mig ved fire ting i den rapport, der nu er 6 måneder gammel:
1. ADA og EASD lægger op til et personligt valg mellem flere kostprincipper – der er altså ikke længere én rigtig eller én forkert måde at spise på som type 2 diabetiker.
2. Variationer over temaerne kulhydratmængde og kulhydratkvalitet er i fokus.
3. Fødevarernes kvalitet (struktur) får et velfortjent fokus – parallelt med fødevarernes næringshold.
4. Der er et forventeligt fællestræk for de diæter, der er har en god effekt på diabetes 2: De indeholder en stor mængde grøntsager.
Hvem tager type 2 diabetikerens kostparti i Danmark?
De nye internationale anbefalinger bygger på forskning, der er op til 8 år gammelt. Derfor kommer de ikke uventet, og derfor er det også med forundring, jeg kan konstatere, at hverken Sundhedsstyrelsen eller Diabetetesforeningen i Danmark her seks måneder senere har rettet kostanbefalinger til mennesker med diabetes 2 ind efter rapporten nye retningslinjer. Her i sundhedsforsoningens år har jeg dog med glæde konstateret, at diabetesforeningen netop nu inspirerer til forskellige kostformer i medlemsbladet og på hjemmesiden.
I Sundhedsstyrelsens og Diabetesforeningens øvrige materiale bliver vores type 2 diabetikere fortsat mødt med de 10 officielle danske kostråd, som helt sikkert er fine for gennemsnittet af danskerne – men langt fra er det for type 2 diabetikere, som ønsker sig en mærkbar forbedring. I Diabetesforeningens helt nye Indkøbsguide (Februar 2019), som oversætter kostråd til handling, er 14 ud af 17 fødevaregrupper fuldforarbejdede, kun én kostkategori indeholder grøntsager, og i flere af fødevaregrupperne accepterer man nu mere sukker og mindre fiber end i den gamle indkøbsguide. Samtidig er de eksempler på diabetesmad, som man kan læse om i Kosthåndbogen tarvelige, når det gælder indhold af sunde, lækre grøntsager.
Jeg tror egentlig, at alle gør alt i bedste mening. Men hvad er det, der får Danmark til at lave en indkøbsguide med fuldforarbejdet mad, mens international konsensus drejer sig mod uforarbejdet og grøntsagsrig kost? Det får mig til at stille spørgsmålet: Hvem er det egentlig, som tager type 2 diabetikernes kostparti i Danmark?
’De får det bedre, når de ikke gør hvad vi siger’, siger danske diætister
Jeg har mødt flere autoriserede diætister, som har fortalt mig om deres store frustrationer over den kostvejledning, de skal give mennesker med diabetes 2 – for som det er i dag har kliniske diætister nemlig pligt til at rådgive diabetikere efter de officielle danske kostråd og kosthåndbogen.
‘Efterlevelsen af de officielle kostråd kan skabe store sundhedsforbedringer hos type 2 diabetikere, der er vant til at spise ekstremt usundt. Men dem, der skaber de mest epokegørende sundhedsresultater igennem kosten, er dem, der ikke gør, hvad vi siger,’ fortæller nogle af diætisterne. Derfor er det ikke mærkeligt, når vores engagerede og dygtige diætister spørger: ’Hvem tager diabetikerens parti, og hvem har ansvaret for, at vores råd og anbefalinger følger med den nyeste viden og indeholder tilstrækkelig mulighed for at tilpasse den enkeltes ambitioner og præferencer?’
Og jeg melder mig gerne i det kor, for det er direkte urimeligt, at vores diabetes 2-patienter skal føle sig på afveje, når de vælger en kost, som giver dem størst mulig chance for at forbedre deres helbred – blot fordi den afviger fra de officielle kostråd. Det går simpelthen ikke, at det officielle Danmark, herunder Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen, rådgiver i modstrid med de internationale anbefalinger. Det går slet ikke, at repræsentanter for det etablerede sundhedssystem får held til at kalde gode effekter af kulhydratfattige kostformer ‘fake news.’
Hvad sker der, Danmark! Skal det ikke være slut med at træde vande – så vores diabetes 2-patienter fremover får de ligeså gode kostråd, som de gør i andre lande? Tiden er nu.
BIOLOGIK-råd til mennesker med diabetes 2
Fagbladet Diætisten har spurgt mig, hvordan jeg synes kostråd til mennesker med diabetes 2 bør se ud. Jeg har accepteret udfordringen og skrevet rådene, så godt jeg kan – selvom jeg er modstander af tomme instruktioner uden tilhørende forklaringer. Jeg mener, at alle mennesker med diabetes 2 skal have tilbudt et kursus, hvor man kan lære, hvordan forskellige kostformer påvirker menneskers biologi. Derefter mener jeg, at den enkelte med diabetes 2 – i samråd med behandleren – skal vælge det kostprincip, der passer til personlige præferencer og sundhedsambitioner.
Du kan finde mine kostråd her.
Ud af eller udenom diabetes 2?
Har du diabetes 2 og overvejer du, om du kan arbejde dit blodsukker-niveau under diagnosekriteriet for sygdommen – og dit energi-niveau over?
Er du insulinresistent, prædiabetiker eller er dit energiniveau lavt mens du har svært ved at holde vægten?
Så er du velkommen til at se om mit nye online-forløb er noget for dig. Du kan læse om online-forløbet her.
