Den kompetente diabetiker

Er vi ved – i den bedste mening – at udvikle en selvopfyldende profeti om at 10% af os har diabetes i 2030? Simpelthen fordi vi glemmer at fokusere på alle de muligheder, der findes, for at undgå diabetes 2 og for at slippe af med samtlige sygdomstegn og symptomer igen? Hvad ville der ske, hvis vi taler sundhedsmulighederne op?

Forestil dig at du selv eller én af dine kære får diagnosticeret type 2 diabetes hos lægen. Lægen eller en anden fagperson vil nu typisk forklare dig om sygdommen, fortælle at du bør tabe dig, udskrive en recept på metformin, henvise dig til et kommunalt forløbsprogram og måske også fortælle om én af Danmarks største patientforeninger, Diabetesforeningen. I stedet for at tænde en gnist i dig ved at fortælle om alle de muligheder, du har for at blive symptomfri, bliver du oftest guidet mod én fastlagt behandlingsstrategi, hvor ansvaret er hos behandleren og hvor du er kronisk syg resten af livet og ‘passer lidt på med sukkeret’.

I stedet kunne lægen have sagt:

”Vi skal sammen have valgt enten en grøn, gul eller rød behandlingsstrategi. Hvis vi vælger den grønne strategi, arbejder vi hen imod, at du bliver så rask som muligt. Den kræver en større indsats fra dig end fra mig. Du skal lære om de muligheder, du selv har for at blive så rask som muligt. Skal vi den vej, er det et projekt, som kræver meget af dig, og som du er nødsaget til at prioritere. Vi sætter dig på medicin, indtil effekten af din egen indsats forhåbentlig overflødiggør medicinen. Og så fejrer vi successen! Jeg tror på, at du kan klare det, og at det lønner sig for dig. Men det er muligt, at du er én af dem, der faktisk ikke kan ændre din situation uanset hvor sundhedsfanatisk du lever. Er det tilfældet, er der heldigvis stadig effektiv medicin, der kan hjælpe.”

”Vælger vi i stedet den gule behandlingsstrategi, aftaler vi nogle konkrete justeringer af din livsstil – og vi medicinerer ved siden af. Her på det gule kort kan du se de anbefalinger, vi giver dig. Anbefalingerne svarer til de almindelige kost- og motionsråd, som gælder for raske danskere. De fungerer nogenlunde godt for de fleste diabetikere også. Sygdommen behandles som kronisk, men blodsukkeret kommer under lidt bedre kontrol og sygdommen forværres kun langsomt.” Det er den gule behandlingsstrategi, det offentlige sundhedsvæsen følger i dag.

”Den røde behandlingsstrategi kan du vælge, hvis du ikke er indstillet på at arbejde med at justere din livsstil. Vi kan give dig medicin, som hjælper et stykke hen ad vejen, men din sygdom vil udvikle sig, og du vil sandsynligvis hurtigt udvikle følgesygdomme. Med den røde strategi kommer følgesygdommene langt hurtigere, end det er nødvendigt. Jeg kan ikke, altså slet ikke anbefale dig at gå ned ad den vej, men det er din beslutning.”

I min optik har alle ny-diagnosticerede type 2 diabetikere de tre skitserede muligheder. Heldigvis bliver stadig flere praktiserende læger og sygeplejersker mere direkte og tydelige. Men flertallet af borgerne hører sjældent om de tre muligheder. De bliver som hovedregel guidet ned ad det gule spor, der sigter mod at begrænse sygdomsudvikling – og ikke ned af det grønne spor, som har et direkte sundhedsfremmende mål.

Sundhedsvæsnets involveringsgrad af borgere med type 2 diabetes kan på denne gule facon opleves som en lidt forældet ledelsespraksis, hvor chefen instruerer til en handling, som medarbejderen så følger. Ansvaret for behandling bliver derfor også helt automatisk placeret hos behandlerne – og ikke som et fælles ansvar for og et samarbejde om at gøre mennesket så raskt som overhovedet muligt.

Vil vi det grønne spor, så kræver det, at sundhedsvæsnet hjælper med at øge færdigheder og beslutningskraft, når borgere med type 2 diabetes banker på døren. I det mindste handler det om, at individet selv træffer det informerede valg mellem den grønne, gule eller røde behandlingsstrategi. Alene det valg er der overordentlig meget individuel ejerskab og sundhed i.

Men selv for den sundhedsbevidste og -ansvarlige dansker er det ofte en kompleks opgave at holde sig sund og rask i det Danmark, der er blevet normalt. Et Danmark med masser af skadelige dogmer om sundhed. Et Danmark hvor fuldforarbejdede fødevarer, sodavand der er billigere end vand og fysisk inaktivitet er så normalt, at vi stiller spørgsmålstegn ved dem, der undgår det. Og et Danmark, hvor det at spise kål hver dag opfattes som mere ekstremt end at drikke ½ liter sodavand hver dag. Et Danmark, hvor et mindretal reelt tilhører gruppen af raske 2-65 årige, som de officielle danske kostråd henvender sig til.

Kronisk sygdom i et nyt perspektiv
Det er nødvendigt, at det offentlige sundhedsvæsen udbyder ambitiøse reelle sundhedstilbud på samme statusniveau som de medicinske behandlingstilbud. Og det er essentielt, at vi taler åbent om alle de belønninger og muligheder, der ligger i kompromisløs sundhed frem for en konstant påmindelse om, at ‘du er kronisk syg’. Uden udsigt til positiv belønning, uden ejerskab i forandringsprocessens mål og strategi, og uden tilstrækkelig nuanceret viden om biologien i den type 2 diabetiske krop kan nutidens behandling af sygdommen ikke udnytte de store potentialer, som rigtige mennesker bærer rundt på.

Hvad hvis Danmark havde en vision om at halvere antallet af danskere med livsstilssygdomme over de næste 25 år? Hvilke politiske og sundhedsfaglige strategier ville det afstedkomme hvis vi turde se sundhedsudfordringerne i et nyt perspektiv, hvor vi er ambitiøse på det enkelte kompetente menneskes vegne? Hvad hvis vi belønner sundhedsprofessionerne for at hjælpe patienter til at blive symptomfrie forandringsledere i deres egen biologiske organisation?

Med mellemrum kan almindelige danskere læse i avisen, at nogle mennesker med type 2 diabetes principielt kan blive raske eller symptomfrie ved at ændre livsstil. Den almindelige vurdering af, at ’det er nok de færreste, der kan klare det’ og ’så skal man opgive alle glæder i livet’ lukker typisk effektivt debatten. Nuvel er der masser af fysiologiske, psykologiske og sociale årsager til, at ikke alle type 2 diabetikere kan blive symptomfrie. Men skal vi ikke gøre mere for at fokusere på de positive historier og inspirere til symptomfrihed hos dem der både kan og vil? For hvor kan den handlekraftige ny-diagnosticerede type 2 diabetiker finde inspiration til at blive rask, og hvem skal guide ham, når han er i tvivl? Hvem skal forklare ham, at der er elementer i de kulhydratrige officielle danske kostråd, som kan gøre det overordentligt vanskeligt for insulinresistente at stabilisere blodsukker, vægt og energi?


Er du praktiserende læge, praksissygeplejerske eller sundhedsprofessionel i øvrigt?

Så skal du være rigtig hjertelig velkommen til at overveje den refusionsberettigede efteruddannelse ‘INSULINRESISTENS for sundhedsprofessionelle‘. 


Har du diabetes 2, er du prædiabetiker eller insulinresistent?

Så fortjener du den nyeste viden og forstand på hvordan madens og kroppens biologi. Men den bagage kan det blive muligt for dig at passivisere eller slukke sygdomsprocesserne i den insulinresistente krop. Jeg håber du vil springe med på onlineforløbet Ud af diabetes 2, hvor jeg hjælper dig på vej med den uddannelse, guidance, opskrifter og gode ideer, du behøver for at genvinde din frihed til sundhed. Kurset varer 4 uger men du bevarer adgangen til hele materialet. Prisen for hele pakken er kr. 1995,-.


Er du bare almindelig interesseret i din og familiens sundhed og ønsker du at vide meget mere?

Så skal du være rigtig hjertelig velkommen til at overveje mit 6 ugers kursus Sundhedens Biologi – online, som giver dig det sorte bælte i sundhedens biologi 20 timers videoforedrag, enkle overskuelige guides og gentagelser af de væsentligste indsigter, så du på en rolig måde får det store biologiske og praktiske overblik, der gør sundhed logisk, lækkert og inspirerende for netop dig. Når du er godt igennem de 6 uger beholder du adgangen til al materialet og kan se det igen og igen. Prisen er kr. 2995,-. 

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her