Om vi kan lide det eller ej, er fødevareindustrien én af vores kilder, når vi søger viden om sundhed. På de emballerede fødevarer kan man udover næringsdeklaration og ingredienser bl.a. finde reklametekster såsom ’Uden tilsat sukker’, ‘Kun 0,1% fedt’ eller ’Højt fiberindhold’ og ’Højt proteinindhold’. Derudover kan man se kvalitetsstempler som fuldkornsmærket, nøglehulsmærket og økologimærket.
Men hvad kan vi egentlig bruge fødevaremærkningen til, når vi færdes i supermarkedet? Fuldkorns- og nøglehulsmærket viser, at fødevarerne lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om fiber, energi-, fedt- og sukkerindhold. Det er fint!
De øvrige endimensionelle oplysninger om fedt, sukker, protein og fiber ville være super – hvis vi altså havde sundhedsfærdigheder til at se igennem dem. Sat på spidsen har en sodavand et fedtindhold på 0%, mens tørret frugt ’Uden tilsat sukker’ kan være fyldt med raffineret stivelse, der bliver til sukker, så snart det møder vores spyt. Eksklusivt tørret økologisk frugt kan have ligget i sukkerlage inden tørringen, så mere end 50% af varen udgør raffineret økologisk rørsukker. Vi skal med andre ord være rimelig veluddannede for at læse igennem fødevaremærkningen uden at blive narret. Samtidig skal vi holde vores reptilhjerne nede, simpelthen fordi vi umiddelbart tiltrækkes af forarbejdede, søde fødevarer. Alt i alt er chancen for, at vi havner med mere sukker i blodet end tiltænkt rimelig stor.
Al ny og al gammel forskning viser, at hele fødevarer er vejen til energi og sundhed. Hele fødevarer giver os det, vi har brug for (både næringsstoffer og biologi), mens de raffinerede fødevarer, hvor alle næringsstoffer er pakket ud, inden de når fordøjelsessystemet, kun giver os næringsstoffer.
Lad os få de biologisk korrekte fødevarefærdigheder på skoleskemaet – og lad os desuden mærke fødevarerne både med næringsindhold og næringsindpakning. Et andet ord, der siger det samme, er energitæthed: Hvor meget energi får man per vægtenhed? Eller nettoenergi, som vi måler dyrefoder i. Her kan du se hvor meget af fødevarens energi, du får – og hvor meget, der forsvinder i fordøjelsessystemet til fordøjelsesprocesser til fodring af tarmbakterier og til ufordøjet gennemløb.
Jeg drømmer om en fremtid, hvor ALLE RAFFINEREDE KULHYDRATER deklareres på fødevareemballagens forside, og hvor ALLE ER I STAND TIL AT VURDERE DERES BEHOV FOR RAFFINEREDE KULHYDRATER. For ja, raffinerede kulhydrater er noget, som nogle har et særligt behov for, mens andre absolut ikke har! Og lur mig om ikke krav om deklarering ville regulere mængden af raffineret sukker og stivelse, der tilsættes vores fødevarer.
Den ambitiøse fødevaremærkning ville være til stor gavn for alle med diabetes – og alle dem der i øvrigt helst selv bestemmer, hvad de kommer i munden. Og husk på, at andelen af den danske befolkning, som har en enorm fordel af omtanke for sit blodsukker er i vækst!
Bliv SUKKERSMART – foredraget ruller igen i maj
I maj og juni fortsætter rejsen rundt i Danmark med det forskningsbaserede og underholdende SukkerSmart foredrag, der byder på epokegørende viden om din og dine nærmestes vej til øget sundhed, energi og varigt vægttab.
København: 23. maj – læs mere
Slagelse: 24. maj – læs mere
Odense: 06. juni – læs mere
Århus: 07. juni – læs mere
