Forarbejdede fødevarer er fremstillet af gode naturlige råvarer, så råvaren er sjældent problemet. Selve forarbejdningen – det kan være varmebehandling, findeling og tilsætning af ’tilsætningsstoffer’ – kan til gengæld være et problem eller en forhindring for, at du får sundhed ud af din mad.
Forarbejdningen medfører, at strukturen i de naturlige råvarer bliver ødelagt, hvorefter indholdet blandt andet får tilsat raffineret sukker, stivelse og forskellige e-numre. Konsekvensen er, at fødevarerne næsten er fordøjede, inden de når din mavesæk, og den videre fordøjelse stiller minimale krav til dit ellers så arbejdsvillige fordøjelsessystem. De raffinerede kulhydrater mangler jo deres naturlige fiberindpakning. Derfor bliver de lynhurtigt omdannet til sukker, som fluks springer fra fordøjelsessystemet og over i blodbanen. Voila! Derfor er indholdet i de forarbejdede fødevarer kun i minimal kontakt med dine tarmbakterier, som bor længere nede i din otte meter lange tarm.
Da vores sundhedsdebat og -oplysning fokuserer meget på indholdsstofferne og meget lidt på fiberindpakningen, er forarbejdningsproblematikken ukendt for de fleste. Imens udvikler vi mærker, der illustrerer, at de forarbejdede fødevarer med fuldkorns- eller nøglehulsmærket er tilsat lidt mindre sukker end de værste af de forarbejdede fødevarer.
Fødevarer uden varedeklaration – det kan være grøntsager – kan du spise uden at være bekymret. Tag den manglende deklaration som et godt tegn på, at fødevarens næringsstoffer er pakket naturligt ind, og at de dermed har en god chance for at indgå i det vigtige samspil mellem dig og dit fordøjelsessystem.
Sammenligner du mad, som du vil servere for dig og din familie, med dyrefoder, får du hurtigt sat forarbejdningen og raffineringen af fødevarer i perspektiv.
I landbruget bliver kornprodukter raffineret – det vil sige formalet og varmebehandlet – til dyrefoder. Ønsker landmanden, at hans dyr skal vokse hurtigere, har foderet en høj forarbejdningsgrad. Oversat betyder det, at dyrenes vækst bliver øget med et mindre råvareforbrug. Landmanden og landbrugskonsulenterne taler om høj fodereffektivitet.
Avlsdyr, som omvendt skal leve i flere år, får langt mindre forarbejdet foder. De skal helst holde sig sunde og modstandsdygtige overfor sygdom, så de kan give deres sundhed videre til kommende generationer af avls- og produktionsdyr.
Den tager vi igen: Foder med høj forarbejdningsgrad bliver givet til dyr, der skal vokse hurtigt, og hvor sundhed betyder mindre. Mindre forarbejdet foder bliver givet til avlsdyrene, som skal holde sig sunde og raske.
Når du går ned i supermarkedet og køber brød eller morgenmadsprodukter i æsker, består de fleste af produkterne af formalede, varmebehandlede og endda sukkerberigede kornprodukter. Det er blandt andet cornflakes, havrefras og branflakes. Set med landmandens øjne egner den form for føde sig kun som vækstfoder til de dyr, der lever kort, men ikke som avlsfoder, der skal sikre produktion og avl på længere sigt.
Så metoderne, som landbruget bruger til at øge holdbarheden af foder og optimere væksten hos slagtesvin, bliver også brugt til at producere fødevarer til menneskers morgenmad. Samtidig har mennesket – modsat dyrene – ubegrænset adgang til foder, både mens vi vokser, og når vi er voksne. Som voksne mennesker bør vi ikke spise, som er vi i voksealderen. Tværtimod bør vi som avlstyren opbygge og vedligeholde en stærk og langtidsholdbar organisme. Set i dette lys er det måske ikke så mærkeligt, at menneskeheden lider under en næsten katastrofal fedmeepidemi.
