Alt for mange ledere er berøringsangste og tør ikke tale individuel eller kollektiv sundhed med deres medarbejdere. Men den frygt kan de godt pakke sammen, hvis de ønsker sig en arbejdsplads i fremdrift og medarbejdere, der trives i hverdagen. Og mange gange er frygten da også helt uberettiget, viser nye undersøgelser.
I september 2017 lavede megafon en undersøgelse af de danske lønmodtagere, som fik spørgsmålet: ”Er det en god eller dårlig idé, hvis alle danske lønmodtagere fik indført motion som en obligatorisk del af deres arbejde?”. Selvom jeg tror meget mere på sundhedsinitiativer, der inspirerer til sundhed, end på obligatorisk kost og motion, er det iøjnefaldende, at hele 48 procent af danskerne svarer positivt på spørgsmålet. Næsten halvdelen af de adspurgte kalder det for en enten ’god’ eller ’meget god’ idé med obligatorisk motion, 17 procent er neutrale, mens 32 procent er negative.
Megafons undersøgelse er, som jeg ser det, blot endnu et vidnesbyrd på det sundhedsparadoks, som findes på mange arbejdspladser. Medarbejderne bakker op om visionære ledere, der søsætter sundhedsinitiativer, men mange ledere er omvendt så opmærksomme på ikke at træde indover privatlivets grænser, at de helt undlader at beskæftige sig med individuel eller kollektiv sundhed.
Danmark har brug for blodsukkerstabile arbejdspladser
Jeg har da også hørt mange ledere udtrykke bekymringer, som mest handler om risikoen for at stigmatisere de ansatte, som enten ikke har overskud eller lyst til at gå med på de sundhedsfremmende aktiviteter. Og selvom bekymringen måske nok er sympatisk, er det en risiko, enhver ansvarlig leder skal turde løbe, hvis du spørger mig.
For der er så meget at vinde for lederen og arbejdspladsen, der giver medarbejderne bedre forudsætninger for dét, jeg vil kalde en blodsukkerstabil arbejdsdag – ved at indrette arbejdsdagen, så der er mulighed for sundhed.
Virksomheder, der skaber en sundhedskultur indefra, vil med få midler nå både kort- og langsigtede resultater. På den korte bane vil medarbejdernes energiniveau, koncentration og fællesskabet stige, og på længere sigt vil risikoen for kronisk sygdom reduceres.
Omvendt ved vi, at en hyppig forekomst af forbigående højt blodsukker – bl.a. holdt i live af kageordninger og fysisk inaktivitet i arbejdstiden – kan vedligeholde en negativ spiral af sult, træthed, svækket fedtforbrænding, nedsat evne til at holde blodsukkeret på et stabilt niveau og uønsket inflammation i kroppen.
Giv medarbejderne fascinerende viden om sundhed
Som jeg skrev tidligere, tror jeg ikke, at obligatorisk kost- og motion i arbejdstiden er vejen frem alle steder. Ved at stille krav om hvad vi skal gøre taler vi ned til medarbejderne og skaber modstand, men ved at tilbyde fascinerende viden og reelle sundhedsfærdigheder kan den enkelte selv vælge de handlinger, han eller hun foretrækker.
I foråret 2017 var jeg med til at søsætte et sundhedsforløb Brøndby Kommunes Kulturområde, hvor vi brugte inspiration som vejen til øget sundhed. Her deltog medarbejderne i to workshops, der blev fulgt op med konkrete sundhedsfremmende initiativer, som medarbejdere og leder identificerede i fællesskab. Vi lavede efterfølgende en anonym evaluering af forløbet, og her svarede 96 % af de ansatte, at lederens indblanding var ”helt perfekt”.
Med inspiration og reel viden uden løftede pegefingre bygger vi på den enkeltes egen dømmekraft og det er der mange fordele i for både virksomhed om medarbejder. Vi danskere orker ikke tomme regler og instruktioner. Vi er til gengæld et vidensbegærligt folkefærd, der meget gerne træffer meningsfulde valg på et oplyst grundlag.
Som sundhedsvisionær leder formår man altså at inspirere og vise vejen igennem konkrete sundhedsinitiativer, der klæder medarbejderne på med fascinerende viden om sundhed. Man tydeliggør og legimiterer det sunde alternativ på arbejdspladsen – ja, man skaber en ny normal – og det er der i den grad brug for.
Ønsker du at være den leder, der skaber fundamentet for en solid sundhedskultur på din arbejdsplads?
