Din krop er verdensmester i at fastholde et stabilt blodsukker både under og imellem måltider. Og selvom det efter min mening kun er diabetikere, der skal måle blodsukker, bør vi alle have en fornemmelse og omtanke for blodsukkeret. Men hvor meget sukker skal der egentlig være i blodet?
Dit blodsukker er det samme som dit blodglukose, og det er fra naturens hånd en varierende størrelse. Når du som sund og rask vågner om morgenen, skal dit blodsukker helst være stabilt lavt. I gennemsnit er vores såkaldte fasteblodsukker 5,5 mM – men et fasteblodsukker på 4 er ligeså normalt og sundt som et på 5,5. Det svarer til 2 sukkerknalder eller ca. 5 gram ren glukose i dine 5 l blod. Undtaget dig med diabetes 1 (og få med diabetes 2) skal du altså ikke gå og regne på, hvor meget kulhydrat du skal spise for at sikre et stabilt blodsukker. Kroppen klarer det selv.
Når du spiser kulhydrater, stiger dit blodsukker en anelse i takt med, at fordøjelsen nedbryder kulhydrat til sukker, som så hopper direkte over i blodbanen. Kroppen er ekspert i at holde blodsukkeret stabilt, så blot en lille stigning sætter ‘glukoselagring’ i gang. Når det overskydende sukker i blodet er lagret eller brugt, vil kroppens lagre forsyne blodet med glukose ved at sætte ‘glukosemobilisering’ i gang. Her sendes glukose langsomt tilbage fra lagrene til blodbanen, helt uden vi behøver at tænke over det.
Alt tyder på, at det er bedst for alle voksne at have perioder med mobilisering imellem perioder med lagring.
For raske mennesker kan blodsukkeret sagtens stige kortvarigt til 7-8 i forbindelse med måltiderne. Man kan også sagtens vælge at spise på en måde, så der ikke kommer stigninger i blodsukkeret overhovedet! Men det er helt normalt og uproblematisk, hvis blodsukkeret stiger til 7-8 i forbindelse med dine hovedmåltider. Spiser raske mennesker derimod ekstreme måltider som 2-3 stykker franskbrød med ½ l juice eller sodavand, kan det sagtens stige til 11 mM – eller mere. De eventuelle problemer kroppen får ud af det, kan den reparere, hvis du sørger for, at der er en del tid på døgnet, hvor blodsukkeret er lavt. Men måske ville du have det meget bedre – hvis det ikke skete.
Er man det, der hedder ‘insulin-resistent’, kan kroppen være lidt længere om at lagre overskydende sukker fra blodet. Og er man insulinresistent og spiser 5-6 gange om dagen, kan både blodsukker og insulin være lidt forhøjede nærmest hele dagen. I den situation henter kroppen ikke glukose fra dine lagre mellem måltiderne. Det kan blive en negative spiral, som du helst skal have brudt! Fordi du får det bedre – og fordi det kan øge din risiko for at udvikle de såkaldte ‘livsstilssygdomme’ – og mange andre inflammatoriske tilstande.
Er du diabetiker, har du per definition en nedsat evne til at lagre sukker. Det betyder, at blodsukkeret kan blive ekstremt højt – helt op til 22 mM eller 8 sukkerknalder i blodet. Diabetikere skal måle deres blodsukker og bevidst justere det med medicin og måltidsregulering. Os der ikke behøver det, er heldige!
Alle uden diabetes behøver ikke måle blodsukker. For dem er det meget bedre at tage en blodsukkerstabil periode. Mærker man en sundheds- og energimæssig gevinst ved det, ved du nu hvordan blodsukkerstabilitet føles, og at det måske er noget, du vil tilstræbe? Når du kender den følelse, ved du præcis, hvornår du får for lidt, for meget og lige tilpas med kulhydrater i din kost.
Hvis du endnu ikke har prøvet, hvad en blodsukkerstabil uge kan gøre for dig, kan min lille guide til en ”Sukkerfri uge” være et godt sted at begynde. Den finder du via linket nedenfor:
Din guide til en sukkerfri uge
