Sukker er industri, nydelse, en menneskeret, et fundament for energi, en luksus, en biologi, en forudsætning for liv og – under helt særlige omstændigheder – et giftigt molekyle. I princippet skal vi have den samme logik med sukker, som vi har med vand: Intet liv uden vand, men situationen, jordbunden, mængden og hastigheden afgør, om vi lever, nyder eller drukner. En lignende logik skal vi alle udvikle om sukker.
Seks uhensigtsmæssige basisforudsætninger om mad, sukker og fødevarer, synes at florere som præmisser eller selvfølgeligheder i vores samfund. Hvis du tager de 6 punkter herunder som en selvfølge, må du meget gerne parkere dem her eller i det mindste sætte spørgsmålstegn ved, om de skal leve videre i dig:
- Forarbejdede og stivelsesrige fødevarer er nødvendige
Forarbejdede (eller raffinerede) fødevarer består af plantedele, hvor den oprindelige struktur er ødelagt, mens der ofte er tilsat mel, sukker, salt, fedt og e-numre (f.eks. pasta, brød, kage eller havrefras, cornflakes mm). Forarbejdede fødevarer kan også være kødprodukter, der er tilsat mel, sukker eller e-numre. Vi har behov for fødevarer til at give energi og næringsstoffer, men vi har også behov for fødevarer til at stimulere vores fordøjelsessystem indefra. Forarbejdningen betyder, at vores organisme har fået hjælp til fordøjelsen, og at kroppen dermed skal bidrage minimalt for at udnytte energien i fødevarerne. Det betyder også, at føden giver en mangelfuld stimulering af fordøjelsesorganerne. Det er en misforståelse, at forarbejdede stivelsesrige fødevarer er nødvendige for at få den energi og næring, vi har behov for. Vi bør i stedet – i vores del af verden – opfatte disse fødevarer som et stivelsestilskud, hvis man har brug for mere energi end basiskosten giver.
- Det er helt naturligt, at der tilsættes sukker til stort set alle forarbejdede fødevarer for ’det er jo så lidt’
Hvis man har valgt at leve sukkerfrit, hvilket der kan være mange gode grunde til, kan lidt sukker være et stort problem. Som udgangspunkt bør alle fødevarer, som tilsættes raffineret sukker, opfattes som nydelsesmidler fremfor mad! Og i min optik burde vi mærke alle fødevarer med tilsat sukker fremfor at mærke dem, der er tilsat lidt mindre sukker end normalt.
- Fedt er skadeligt og skal undgås
Denne præmis bygger på en anden præmis, nemlig at alle måltider ledsages af højt blodsukker. Kombinationen af tilstrækkelig fedt og overskud af sukker i blodet kan have sundhedsmæssige konsekvenser, fordi kroppen ikke kan håndtere overskud af fedt og sukker samtidigt. Sunde, umættede og mættede fedtstoffer uden samtidigt højt blodsukker skader os ikke, men spiser vi meget brød, må vi sparre på smørret og spiser vi meget fedt, bør de fleste af os sparre på brødet!
- Det er hysterisk at undgå sukker
Nej. Det er ikke hysterisk at undgå sukker. Det er et personligt valg, som kan være rationelt, sundhedsfremmende og sygdomsbekæmpende. Det er ikke til diskussion. Selvom sukker slet ikke er farligt for alle og ej heller er skadeligt i alle situationer, er det altid godt at være sukkerbevidst.
- Vi ved allerede alt det, der er værd at vide om sukker
Vi taler indforstået sammen, som om vi ved alt om sukker. Men spørger du dine medmennesker, hvad de ved og mener om sukker, og hvorfor de mener, som de gør, vil du opdage, at vi absolut ikke taler om det samme. Det er én af grundene til, at sukker driver os rundt i manegen. Viden, følelser, holdning og erfaringer blandes godt og grundigt sammen.
- Det er en menneskeret at spise kanelsnegle
Nej. Det er ikke en menneskeret for en person, hvis han ikke tåler en kanelsnegl! Kanelsneglen er og bliver et nydelsesmiddel, og nogle har det privilegie, at kanelsneglen ikke skader dem. Det er synd for dem, der hele tiden skal være opmærksomme på at undgå fødevarer, der gør dem syge, men det er altså ikke synd, at der er en gruppe nydelsesmidler, som man ikke tåler. Der findes rigtig mange sunde fødevarer, som man kan nyde.
De 6 præmisser herover udgør elefanten i rummet som en ubevidst – og nogen gange destruktiv basisviden – med mindre du stiller spørgsmålstegn ved dem. Præmisserne synes at gøre sig gældende som selvfølgeligheder og forudsætninger. Vi rådgives f.eks. om restriktion fra sukker, salt, mættet fedt og ’for meget mad’ og vi mærker fødevarer, der kun indeholder lidt tilsat sukker med en positiv blåstempling (nøglehulsmærket og fuldkornsmærket).
Tænk hvis vi i stedet gjorde den optimale kost til en selvfølgelighed og dernæst tilføjede de tilvalg, du kan foretage, hvis du f.eks. er særligt fysisk aktiv eller er et ungt menneske, der skal vokse (stivelsestilskud), eller et aktivt valg om at man vil nyde et usundt nydelsesmiddel (nydelsestilskud). Det er mere motiverende for alle at tage udgangspunkt i det rigtige end i det ’mindre forkerte’, eller hvad ’man gerne må’, end hvad ’man ikke må’!
