Fem ting du skal vide om kunstige sødemidler

Jeg har endnu ikke holdt et foredrag uden gode spørgsmål om de kunstige sødemidler. I denne artikel har du chancen for at lære de 5 vigtigste ting om kunstige sødemidler.  Jeg håber, du kan bruge vores skriv i dit liv.

Kunstigt sukker eller sødemidler har været på banen i mange år, og de er i princippet godkendte som tilsætningsstoffer i levnedsmidler i Danmark. Men fra 2023 fraråder WHO at anvende kunstige sødemidler som led i vægttab  af én simpel grund: De hjælper ikke mennesker med at tabe uønsket overvægt. Mennesker, der indtager kunstige sødemidler, kan have øget risiko for bl.a. diabetes 2, overvægt og hjerte-karsygdomme. Måske pga sødemidlerne. Måske pga de fødevarer sødemidlerne er i. Måske pga at mennesker, der vælger kunstigt sødet mad, i forvejen har en øget risiko.

Der findes mange forskellige slags kunstigt sødemiddel, bl.a. aspartam, sakkarin, sakralose. Derudover findes stevia, som er et planteglykosid, der smager ca. 300 gange sødere end sukker. Der findes sukrin, som er en naturlig forekommen sukkerart, der søder uden at påvirke kroppen som sukker. Og så findes de mere kendte sukkerstoffer – sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt, maltitol – de såkaldte sukkeralkoholer, som findes naturligt i frugt og grønsager, men som også bruges som kunstige sødestoffer. Sukkeralkoholerne indeholder færre kalorier end sukker og kan anvendes som sødme med list færre kalorier.

Det kunstige sukker findes bl.a. i light sodavand, saftevand og marmelade, i sukkerfrie mad- og slikprodukter og i kalorielette madprodukter – som bl.a. mayonnaise, remulade og yoghurt. De findes ikke i naturlige og uforarbejdede fødevarer som fx grøntsager, frugt, frø, kerner, nødder, mandler.

Her får du fem ting om kunstige sødemidler, som er vigtige at kende til.

1. Sødemidler og kalorier

Kunstige sødemidler som aspartam, sakkarin og sakralose kan ikke fordøjes af vores krop. Derfor giver de – ligesom stevia – sødme uden kalorier. Sødestofferne sorbitol, mannitol, lactitol, xylitol, isomalt og maltitol optages i kroppen og giver omtrent halvt så mange kalorier som sukker.

2. Sødemidler og sukkertrang

Hvis du ønsker at søde din mad med noget, der ikke giver overskud af synligt eller usynligt sukker i blodet, skal du alligevel være opmærksom på, at du kan tage på i vægt! Det skyldes, at den søde smag gør, at du tiltrækkes af endnu mere sødme. Fra studier på både mennesker og forsøgsdyr ved vi, at sødme i drikkevandet – både sukker og andre sødemidler – får os til at spise og drikke mere. Sødme vil have sødme. Voila.

Mange genkender fænomenet fra hverdagen, når de hører om det. Har du spist lidt ekstra sødt juleaften, vil din hjerne (og din lever) være tilbøjelig til at lokke dig til at spise søde sager igen juledag! Konsekvensen er, at fedtforbrændingsmaskineriet kører på laveste blus, og kroppen lokker dig til at skaffe kulhydrat, fremfor at lette foden på fedtforbrændingsbremsen.

3. Sødemidler og blodsukker

Da det blodsukker vi måler er blodglukose bør de kunstige sødemidler ikke påvirke blodsukkeret. Alligevel viser det sig at bl.a. sakkarin, sucralose og aspartam kan få det uadskillelige par – blodsukker og BMI – til at stige. Det kan skyldes at de kunstige sødemidler påvirker tarmfloraens diversitet. Det kan også skyldes sukkertrangen, som beskrevet ovenfor.

4. Sødemidlers samspil med fordøjelsessystemet

Sødemidlernes direkte samspil med appetitregulering, tarmhormoner og mikrobiota – altså de mikroorganismer du samarbejder med om din fordøjelse – er ikke fuldstændig kendt. Dog har flere studier vist, at det kunstige sødemiddel, aspartam, nedsætter diversiteten af din bakterieflora i tarmen og desværre også nedsætter mængden af de gunstige bakterier, der normalt medvirker til at opretholde din sundhed. Når disse år bibringer mere og mere viden, som afdækker vigtigheden af en sund tarmflora, kan man godt have det i baghovedet, når man overvejer om man har lyst til den der sødme.

5. Sukker skal nydes

Vælg en sukkerstrategi der hedder ‘sukker skal nydes’, og undgå alt det sukker og alle de kunstige sødemidler, du alligevel ikke nyder. Jeg har altid undret mig over, at det nærmest skulle være torturlignende at undvære sukker. Vi bor i et land med en afsindig kulinarisk diversitet, som vi egentlig afskærer os fra, hvis alt vi spiser skal smage sødt. Spiser du nok sødt til at bevare din sukkertrang, er det svært at sige nej tak, men efter en periode helt uden møde med den søde smag, vil du måske føle dig både fri og beriget.

Er du én af dem der ikke kan undvære sodavand – så prøv det alligevel i en uge. Måske ligger der en bedre version af dig selv og griner af at du ikke har opdaget den endnu. Måske er det et forsøg værd?

Som du læste øverst i denne artikel, fraråder WHO nu brugen af kunstige sødemidler som den kaloriefattige hjælp til vægttab. Og WHO har faktisk gjort noget nyt denne gang: De har bygget deres anbefaling på både direkte og indirekte evidens (altså både befolkningsstudier og den viden, jeg fx netop har gennemgået). Det er altså en blanding af ny videnskab og kendte biologiske præmisser (som jeg kalder biologisk logik).
Med dette er der sket noget positivt nyt, som vi skal bemærke os: Folkesundheden prioriteres her over fødevareindustriens ret til at markedsføre nydelsesmidler indtil det er bevist, at de er skadelige!

Men hvad skal vi så spise, spørger mange, og mit svar er er et spørgsmål: Hvorfor har vi valgt at alt skal smage sødt? Hvorfor har vi accepteret at sødme er en menneskeret fremfor en særlig forkælelse indimellem? Fravælger du (i en periode) alt med kunstigt sødemiddel, tilsat sukker og mel, og spiser du i stedet naturlige og uforarbejdede fødevarer, forsvinder din sukkertrang, og du vil i stedet smage sødmen i en lang række andre retter, der tilfredsstiller både dig, dit blodsukker – og din tarmflora! Med det kostprincip får du i bonus genetableret en naturlig appetitregulering og meget andet, der næsten lyder for godt til at være sandt.

_____________

Har du lyst eller behov for at få dit eget overblik over endnu flere væsentlige kendte biologiske præmisser, som i dag ikke bidrager til fødevareguidelines? Så håber jeg, du vil se nærmere på mine to online-kurser: Mit 6 ugers kursus ‘Sundhedens Biologi – online‘ til alle, der interesserer sig for egen sundhed, eller mit 4-ugers kursus ‘Ud af diabetes 2 – online‘ hvis du har diabetes 2 og ønsker at overtage kontrollen af dit blodsukker og din sygdom med din biologiske logik.

Læs alt om mit nye 6 ugers kursus ’Sundhedens Biologi – online’ her