Af Anette Sams, PhD, farmaceut, forsker og leder
I kraft af mit arbejde som rådgiver og inspirator på landets arbejdspladser har jeg mødt forskellige syn på arbejdspladsens politik og kultur i forhold til medarbejdernes sundhed. Den eneste fællesnævner jeg for alvor ser er berøringsangst.
Berøringsangsten gør, at langt de fleste ledere og arbejdspladser er direkte utrygge og uambitiøse i deres arbejde med at skabe en sundhedskultur, som i det nære vil hjælpe rigtig mange medarbejdere og i det større perspektiv fremme folkesundheden.
Hvorfor skaber flere arbejdsplader ikke en sundhedskultur indefra? Og hvorfor bruger flere ikke processen og sundhedskulturen til at vise respekt for den enkelte medarbejder, til at skabe endnu mere fællesskab i virksomheden og til at minimere økonomiske og personlige omkostninger ved sygdom?
Jeg blev for nyligt inviteret til at holde en workshop hos en IT-virksomhed i Østjylland. Lederen var bekymret for sundheden hos de mange ingeniører og teknikere med stillesiddende arbejde. Der var opstået en ”inaktiv sukkerkultur”, fortalte han mig. Flere drak store mængder cola hver eneste dag. De rejste sig kun for toiletbesøg, sukkerforsyninger og frokost. Sunde valg skilte sig ud, og blev ligefrem påtalt af kollegerne. De fleste medarbejdere var så engagerede i deres arbejde, at de blev siddende til langt ud på aftenen. Det var dygtige, givende medarbejdere som fulgte alle opgaver til dørs. Direktøren var på den ene side rigtig godt tilfreds – på den anden side bekymret for konsekvensen af den sundhedskultur, der voksede frem. Alt for lidt bevægelse, for meget sukker, stigende overvægt – og kulturen i sig selv. Men hvad kunne han stille op. ”Løftede pegefingre har vist spillet fallit de fleste steder i dag, og hvor går grænsen egentlig for privatlivets fred og min indblanding?”, forklarede han sig.
Direktøren valgte at bruge sin egen sommerferie på at samle inspiration til ’rigtig sundhed’. Herefter ville han beslutte sig for de helt rigtige tiltag.
Da jeg talte med direktøren, inden jeg skulle holde min workshop, havde han skiftet vision og strategi. Han sagde:
”Her hos os vil vi gerne inspirere medarbejderne til sundhed. Siden vi gik i skole har sundhed ændret sig. Vi hørte lidt om kalorier: Spiste du færre, end du havde brug for, tabte du dig – spiste du flere, end du brændte af, tog du på – og overvægt kan være usundt. I dag er der flere variable i den ligning. Jeg ved ikke, hvad der er ’rigtig sundhed’ for hver enkelt medarbejder, men jeg vil gerne stimulere hver enkelt til selv at tage stilling. Ingen må mangle rigtig viden. Ingen må mangle inspiration. Derfor vil jeg nu jævnligt tilbyde mine medarbejdere uddannelse og foredrag om sundhed i arbejdstiden. For medarbejdernes skyld. Men også for virksomhedens bedste. Vi drøfter nu også åbent, om virksomheden kan stille andet til rådighed, så det sunde valg altid er let tilgængeligt.”
Respekt! Her er en direktør, som takker sine medarbejdere for indsatsen med en vidensgave, som anerkender medarbejdernes personlige beslutnings- og handlekraft og helt sikkert også forstår sig på afkastet af langsigtede investeringer i medarbejdernes sundhed.
Vi kan ligeså godt se det i øjnene. Ud over den enkelte leder og medarbejder er det arbejdspladsen, der betaler prisen for livsstilssygdomme i Danmark. Fravær ved sygdom, fravær i forbindelse med kronisk syges møder med sundhedsvæsnet, hensynet på arbejdspladsen. Det er arbejdspladsens lod – og det ændrer sig ikke bare fordi, det ser endnu værre ud i mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Som leder kan du ligeså godt skabe en arbejdsplads, hvor syge såvel som raske har mulighed for at lade sig inspirere til sundhed på arbejdspladsen. Du har mulighed for at tage særhensyn til sygdom – men også til sundhed – og du har mulighed for at klæde dine medarbejdere på, så de måske ligefrem får energi til at kæmpe sig ud af en livsstilssygdom. Takket være dig.
Ved at udtale din virksomheds sundhedsvision og -kultur kan du sammen med medarbejderne skabe ambitiøse rammer for opgradering af viden og for individuel inspiration. Og det er vigtigt, så du netop gør sundhed på arbejdspladsen til et spørgsmål om viden og inspiration frem for et spørgsmål om religion og samvittighed!
